At skille et prøvespørgsmål i tusind dele – eller der omkring…

pexels pixabay 260024 scaled | Domestic Science
  • Set
    1.606

På bagkant at arbejdet med prøve-prøver, har jeg ofte kunne mærke at eleverne ikke altid lægger så megen energi i det teoretiske arbejde eller undervurderer dele af arbejdet, såvel praktisk som teoretisk. Det er hovedsageligt teorien bag madlavningen og prøveoplæggene, hvor det halter. Det praktiske suger de hurtigt til sig og tilpasser til næste gang.

Eleverne skal nemlig opbygge en vis rutine i at arbejde på denne måde med prøven/eksamen.

Derfor har jeg tænkte denne opgave, som en afslutning på et forløb, hvor der arbejdes med prøveoplæg. Prøve-prøve til madkundskabseksamen

I det hele taget handler denne opgave om, at eleverne lærer at forberede sig til prøven og bliver med trygge i processen.

Men det handler lige så meget om at give eleverne redskaberne til at kunne navigere i det kaos, som en prøve kan være. Vi skal have en vis struktur på og en vejledning til arbejdsprocessen. Et gør sådan… To gør sådan osv… Så kan eleverne altid vælge at afvige. Men de har en “opskrift” på arbejdsprocessen.

Jeg oplever mange elever, som planlægger det praktiske fint, og som har nogle gode ideer. Maden bliver også fin og sågar exceptionel og decideret inspirerende.

Men det teoretiske kan ofte blive mangelfuldt, og jeg har svært ved at se, hvordan eleverne skal holde en snak kørende i 10-20 minutter (afhængigt af gruppestørrelsen).

Derfor tænker jeg, at eleverne skal opsætte de følgende afsnit i overskrifter på papir eller computer. Her kan Google-drev være er et nemt værktøj til både vejledning med kommentarer, aflevering og samarbejde for eleverne.

Afvej dine kompetencer

Hvor god synes du egentlig lige du er?“.

Ja, det kan lyde som rigtig nedladende og mobbeagtigt sprog. Men når alt kommer til alt, handler madkundskabsprøven om at afveje sine kompetencer i et køkken. Du skal føle dig sikker i dit arbejde, da det med størst sandsynlighed vil kunne give dig en god madlavning. Og dermed et godt produkt.

Med andre ord, er det bedre at lave en god og succesfuld gærdej end at lave en kompleks croque ambush, hvis du har svært ved at lave de afbagte og nærmest soufflerede profiterols og styre en karamelliseringsproces.

Dernæst skal du spørge dig selv, hvor meget energi du vil lægge i en prøve eller eksamen?

Vil du øve dig i ugen op til prøven eller eksamen? Og hvor mange vil du gøre det?

Det vil være min klareste anbefaling!

Det vil alt andet end lige øge succesraten til den rigtige prøve eller eksamen.

Kære elev: Prøven/eksamen er et skakspil!

Skak siges at være verdens sværest spil, men alle kan spille spillet. Du kan nemt lære at flytte brikkerne. Kunsten er at tænke spillet…

En prøve og eksamen er et skakspil, hvor du kan tænke flere træk frem. Kan du tænke flere træk frem end eksaminator og censor?

Dette kan måske virke uoverskueligt for en 7. eller 8. klasses elev. Men det er faktisk ikke så svært.

Påstand: Ingen lærer har en intention om at vil ødelægge og save en elev midt over til en prøve.

Ud fra denne påstand skal du tænke på, hvad din prøve kan komme til at handle om. Hvis du eksempelvis har trukket et oplæg om mad og sundhed, vil megen af snakken nok også komme til at handle om dette. Hvad ved du om dette emne? Det skal vi sporer os ind på i denne opgave og gøre mere konkret for dig!

Denne opgave er nemlig din mulighed for at være godt forberedt – og en guide til at tænke fremad.

pexels pixabay 260024 | Domestic Science
I hvilken retning kan snakken til prøven bevæger sig? Jamen hvilke teknikker, ingredienser og emner er det jeg arbejder med? Se det er sandsynligvis nogle af disse, som vi kommer til at snakke om. Derfor har jeg en “skakteori” om, at hvis du spotter disse i dit prøveoplæg, vil du kunne forberede dig mere målrettet til prøven og med prøveoplægget.

Opgave: At skille prøveoplægget af

Ja, du kan egentlig også anvende øvelsen til at starte forløbet med Prøve-prøve til madkundskabseksamen op.

Prøveoplæg (find eksempler på prøveoplæg her). 

Eleverne får udleveret deres prøveoplæg (eller øver sig hen mod prøven), som de lige har arbejdet med praktisk. Disse prøveoplæg klistres på midten af en planche eller A3-papir. 

  1. Sæt streg under de begreber og/eller de ord, som du/I mener kan være vigtige at forberede.
  2. Er der andre ord, som du/I kommer til at tænke på, når du/I læser prøveoplægget? Skriv og så disse ned. På nedenstående billede er det skrevet som spørgsmål.
  3. Lave et tankekort med prøveoplægget i midten på et stort stykke karton.
  4. Træk en streg ud fra ordene og undersøg og beskriv ordet. På den måde forbereder du dig ned i detaljer, da lærer/censor sandsynligvis vil cirkulere omkring netop disse ord og begreber.
IMG 5516 | Domestic Science
Et muligt tankekort, hvor mulige vigtige ord og begreber er markeret. Ud fra disse kan der stilles en masse spørgsmål, som kan søges svar på. Oftest er ordene noget som har været en del af undervisningen, hvorfor disse helst ikke skulle komme bag på eleverne – hvis de har arbejdet redeligt i løbet af de sidste to år;-)

Hvis du undersøger disse ord og begreber, er det min påstand, at du er temlig action-packed til en prøve. Du er med andre ord forberedt på, hvad snakken kan komme til at handle om.

Et par eleveksempler

IMG 5520 | Domestic Science

IMG 5523 | Domestic Science

IMG 5521 | Domestic Science

IMG 5522 | Domestic Science

 

Perspektivering

Skal du være max-action-packed!

Så giver du denne øvelse: Perspektiver emnet et kig.

Med denne opgave, kan du om nogen forberede dig til fingerspidserne. Skulle prøven tage en eller anden drejning, hvor I kommer ind på et af de andre kompetenceområder, kan du have noget klar i baghånden.

Hvis du har arbejdet redeligt med ovenstående punkter, vil jeg vove at påstå, at du har gjort en god indsat for at være max forberedt til en prøve eller eksamen i madkundskab!

Knæk og bræk…

Finger crossed…

Held og lykke…

Godspeed…

Lykke til…

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide