At skille et prøvespørgsmål i tusind dele – eller der omkring…

  • Set
    311

På bagkant at arbejdet med prøve-prøver, kan jeg mærke at eleverne ikke altid lægger så megen energi i arbejdet eller undervurderer dele af arbejdet, såvel praktisk som teoretisk. Det er hovedsageligt teorien bag madlavningen og prøveoplæggene, hvor det halter. Det praktiske suger de hurtigt til sig og tilpasser til næste gang, vi laver en lignende opgavetype – i hvert fald mine elever.

Eleverne skal nemlig opbygge en vis rutine i at arbejde på denne måde med prøven/eksamen.

Derfor har jeg tænkte denne opgave, som en afslutning på et forløb, hvor der arbejdes med prøveoplæg. Prøve-prøve til madkundskabseksamen

I det hele taget handler denne opgave om, at eleverne lærer at forberede sig til prøven og bliver med trygge i processen.

Men det handler lige så meget om at give eleverne redskaberne til at kunne navigere i det kaos, som en prøve kan være. Vi skal have en vis struktur på og en vejledning til arbejdsprocessen. Et gør sådan, to gør sådan osv. Så kan eleverne altid vælge at afvige. Men de har en “opskrift” på arbejdsprocessen.

Jeg oplever mange elever, som planlægger det praktiske fint, og som har noget gode ideer. Maden bliver også fin og sågar exceptionel og decideret inspirerende.

Men det teoretiske er ofte mangelfuldt, og jeg har svært ved at se, hvordan eleverne skal holde en snak kørende i 10-20 minutter (afhængigt af gruppestørrelsen).

Derfor tænker jeg, at eleverne skal opsætte de følgende afsnit i overskrifter på papir eller computer. Jeg arbejder meget i Google-drev, da det er et nemt værktøj til både vejledning med kommentarer, aflevering og samarbejde for eleverne.

 

Afvej dine kompetencer

Hvor god synes du egentlig lige du er?“.

Ja, det kan lyde som rigtig nedladende og mobbeagtigt sprog. Men når alt kommer til alt, handler madkundskabseksamen om at afveje sine kompetencer i et køkken. Du skal føle dig sikker i dit arbejde, da det med størst sandsynlighed vil kunne give dig en god madlavning. Og dermed et godt produkt.

Med andre ord, er det bedre at lave en god og succesfuld gærdej end at lave en kompleks croque ambush, hvis du har svært ved at lave de afbagt og nærmest soufflerede profiterols og styre en karamelliseringsproces.

Dernæst skal du spørge dig selv, hvor meget energi du vil lægge i en prøve eller eksamen?

Vil du øve dig i ugen op til prøven eller eksamen? Og hvor mange vil du gøre det?

Det vil være min klareste anbefaling!

Det vil alt andet end lige øge succesraten til den rigtige prøve eller eksamen.

 

Kære elev: Prøven/eksamen er et skakspil!

Skak siges at være verdens sværest spil, men alle kan spille spillet. Du kan nemt lære at flytte brikkerne. Kunsten er at tænke spillet…

En prøve og eksamen er et skakspil, hvor du kan tænke flere træk frem. Kan du tænke flere træk frem end eksaminator og censor?

Dette kan måske virke uoverskueligt for en 7. eller 8. klasses elev. Men det er faktisk ikke så svært.

Påstand: Ingen lærer har en intention om at vil ødelægge og save en elev midt over til en prøve (så er denne i hvert fald et sygt og uprofessionelt menneske).

Ud fra denne påstand skal du tænke på, hvad din prøve kan komme til at handle om. Hvis du eksempelvis har trukket et oplæg om mad og sundhed, vil megen af snakken nok også komme til at handle om dette. Hvad ved du om dette emne? Det skal vi sporer os ind på i denne opgave og gøre mere konkret for dig!

Denne opgave er nemlig din mulighed for at være godt forberedt – og en guide til at tænke fremad.

I hvilken retning kan snakken til prøven bevæger sig? Jamen hvilke teknikker, ingredienser og emner er det jeg arbejder med? Se det er sandsynligvis nogle af disse, som vi kommer til at snakke om. Derfor har jeg en “skakteori” om, at hvis du spotter disse i dit prøveoplæg, vil du kunne forberede dig mere målrettet til prøven og med prøveoplægget.

 

Evaluering: Hvad gik godt og mindre godt i det praktiske arbejde til prøve-prøven?

Dette er egentlig en lille forøvelse, hvor eleverne får reflekteret over det praktiske arbejde, inden vi begynder at skille et prøveoplæg af.

Du skal forberede et skriv, hvor du skriver, hvad der gik godt og mindre godt.

Du skal have gjort dig nogle overvejelser om, hvordan du syntes det gik.

Prøv på at skrive så meget som muligt, da overvejelserne jo kommer dig selv til gode.

 

– Hvilke positive ting tager du med fra arbejdet? Altså var der nogle ting, som du syntes gik godt?

– Hvilke negative ting tager du med fra arbejdet? Altså var der nogle ting, som du syntes gik mindre godt?

– Hvad vil du være mere fokuseret på til næste gang, hvor du skal arbejde med en opgave, som minder om prøven?

 

Prøven er et stort puslespil – både for lærer og eleverne. Men kan du få brikkerne til at hænge sammen?

 

Prøveoplægget i bagspejlet

Ja, du kan egentlig også anvende øvelsen til at starte forløbet med Prøve-prøve til madkundskabseksamen op.

Eleverne får udleveret deres prøveoplæg, som de lige har arbejdet med praktisk. Disse prøveoplæg klistres på midten af planchen

  1. Sæt streg under de begreber og/eller de ord, som du/I mener kan være vigtige at forberede.
  2. Er der andre ord, som du/I kommer til at tænke på, når du/I læser prøveoplægget? Skriv og så disse ned. På nedenstående billede er det skrevet som spørgsmål.
  3. Lave et tankekort med prøveoplægget i midten på et stort stykke karton.
  4. Træk en streg ud fra ordene og undersøg og beskriv ordet. På den måde forbereder du dig ned i detaljer, da lærer/censor sandsynligvis vil cirkulere omkring netop disse ord og begreber.

 

Et muligt tankekort, hvor mulige vigtige ord og begreber er markeret. Ud fra disse kan der stilles en masse spørgsmål, som kan søges svar på. Oftest er ordene noget som har været en del af undervisningen, hvorfor disse helst ikke skulle komme bag på eleverne – hvis de har arbejdet redeligt i løbet af de sidste to år;-)

 

Hvis du undersøger disse ord og begreber, er det min påstand, at du er temlig action-packed til en prøve. Du er med andre ord forberedt på, hvad snakken kommer til at handle om.

 

Et par eleveksempler

 

Dit oplæg – en god start

Det kan være en fordel at have et godt lille oplæg til at starte den mundtlige del med. Det kan give en god mavefornemmelse, hvor du får sagt noget vigtigt om emnet og/ eller nogle begreber.

Vælg et af områderne fra tankekortet og lav et oplæg, som skal vare ca. 5 minutter. Hvis der er tale om en gruppe, skal der være en ligelig fordeling af taletid. Eksempel; 2 eleverne snakker og bæredygtighed i 2,5 minutter hver. Så har I begge mulighed for at få en god start på den teoretiske snak, hvor I viser jeres skills og viden. Herfra kan snakken udvikle sig, men hvis I har undersøgt mange af ordene i prøveoplægget, øger vi sandsynligheden for, at snakken kommer til at handle om noget I har forberedt jer på = I er seje = I får en god karakter;-)

Nogen gange kan en prøve virke som et højt ubestigeligt bjerg. Det kræver forberedelse, vilje og mandsmod.

 

Perspektivering

Skal du være max-action-packed!

Så giver du denne øvelse: Perspektiver emnet et kig.

Med denne opgave, kan du om nogen forberede dig til fingerspidserne. Skulle prøven tage en eller anden drejning, hvor I kommer ind på et af de andre kompetenceområder, kan du have noget klar i baghånden.

Hvis du har arbejdet redeligt med ovenstående punkter, vil jeg vove at påstå, at du har gjort en god indsat for at være max forberedt til en prøve eller eksamen i madkundskab!

Knæk og bræk…

Finger crossed…

Held og lykke…

Godspeed…

Lykke til…

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    This website uses cookies. Ved continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

    X