• Set
    58

Denne artikel er både en faglig artikel og tiltænkt som et undervisningsforløb. Artiklen kan derfor både findes under Faglig Læsning og Undervisningsforløb, da jeg har kombineret disse dele i artiklen.

 

Hvad er bæredygtighed

Jeg bruger altid denne vending i min geografiundervisning.

Bæredygtighed er en: “Kontrolleret udnyttelse af Jordens resurser, således at levemulighederne ikke forringes for kommende generationer”. Geos – Grundbog B s. 75.

Den holder ski lige så meget max i madkundskab!

Bæredygtighed handler med andre ord, om at vi skal passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på. Vi skal videregive en fin planet til vores børn og børnebørn.

Der er utrolig mange måder at arbejde med bæredygtighed på, og der er mange forskellige områder i vores liv, hvor vi kan og bør arbejde mere og med bæredygtighed. Det kan være lige fra at undgå eller reducere brugen af fossile brændstoffer på kraftværker, til brug af kemi på fabrikker eller mindske vores brug af biler og fly i forhold til CO2-udledning. Mulighederne og tiltagene er mange! De kommende fire undervisningsgange skal vi se på nogle af de måder, hvor vi i madkundskab og madlavning kan arbejde med netop bæredygtighed.

Del 1 – Miljøet

Miljø betyder omgivelser. Vores omgivelser er naturen – og den skal vi passe på, da vi kun har en vis mængde resurser, vi kan udnytte på Jorden. Det er med andre ord ikke alle resurserne, som kommer igen. Men dem som gør, kan vi udnytte igen og igen! Naturen danner dermed grundlaget for vores fødevarer og råvarer. Vi kalder det også naturgrundlaget.

Figur 1: Jeg fandt en gammel model, som jeg har lavet til emnet bæredygtighed i geografi på i et PowerPoint i tidernes morgen… Tanken med modellen er at vise eleverne, at der er en sammenhæng mellem disse tre grundlæggende punkter. Vi har den natur, vi nu engang har. Vi har som mennesker nogle behov og levestandarder, og vi har begerebet bæredygtighed, som vi kan arbejde med i vores tilværelse.

Problemet i figur 1 er, at hver gang vi justerer lidt i et af de tre punkter, får det en konsekvens et andet sted i modellen – altså på Jorden. Hvis du opjusterer dine behov (fx du vil have røde bøffer hver aften i ugen), stiller det krav til naturen. I eksemplet skal der være flere køer tilstede på Jorden, hvilket vil få andre konsekvenser, som i en øget metanudledning (en drivhusgas), pladsmangel og dermed gås der på kompromis med bæredygtigheden.

Går vi den anden vej og siger, at vi skal spise mindre mængder kød, vil der være mere plads på marker til at dyrke fødevarer, der vil blive lukket færre drivhusgasser ud, men du vil skulle gå på kompromis med dine behov og levestandarder. Altså røde bøffer er vel dejlige, ikke? Vil du være klar til dette? En note hertil er, at der kræver ca. 7:1 del foder at opdrive kvæg. Dvs. til et kilo oksekød kræver ca. 7 kilo grøntsager. Dette skyldes at koen spiser en hulens masse mad (grøntsager og korn etc.), inden den når den størrelse, hvor vi slagter den. Denne mad kunne reelt set være menneskemad i stedet, som ikke vil lukke nær så meget drivhusgas ud (dog noget til maskiner og fabriksarbejde) – men så fik du ikke dine røde bøffer. Læs mere her: Kødfri kost – noget for mig?

Hvordan kan vi arbejde med det?

CO2-aftryk

Den globale fødevareproduktion er i følge FN den tredjestørste CO2-udleder. Men vi skal jo have mad…

Du har måske hørt om drivhuseffekten… Her kommer et meget hurtigt oprids…

Omkring Jorden har vi atmosfæren, som består af drivhusgasser. Mængden af drivhusgasser i atmosfæren er med til at justere temperaturen på Jorden. Mange drivhusgasser = stigning i temperatur, færre drivhusgasser = temperaturfald. På Jorden er der en masse ting, som påvirker udledningen af drivhusgasser. Vi mennsker må siges at være den største!

Af drivhusgasser udleder vi hovedsageligt:

  • CO2 (kuldioxid)
  • N2O (lattergas)
  • CH4 (metangas)

CO2 udledes af transport og produktion, mens N2O udledes af grøntsagsproduktion og til sidst udledes CH4 af dyr, specielt køer, når de skider. Der er med andre ord altid en regning, når vi producerer mad.

Når vi producerer mad, er det nemlig ofte en længere proces, hvor vi mennesker får hjælp af maskiner, robotter, transport og fabrikker m.m., inden maden ender på vores middagsbord. Maskiner kræver energi og energi kommer fra kraftværker og lignende. Der hvor vi skaber energi til at drive maskiner og husholdning, udledes der en vis mængde CO2. Vi siger med andre ord, at vi sætter et CO2-aftryk. Du kan sætte et CO2-aftryk i forskellige størrelser, når det kommer til valg af råvarer. Nogle råvarer kræver nemlig mere energi at frembringe end andre. Et bud på dette er givet i CO2-pyramiden. Med CO2-pyramiden kan du vælge og begrunde dine valg af råvarer ud fra et bæredygtigt perspektiv.

Her finder du et link til CO2-pyramiden: CO2-pyramiden

Alt sammen er en balancegang.

Sprøjtegift

Den konventionelle landmand (modsat den økologiske) anvender sprøjtemidler til at fremme væksten af fødevarerne eller for at slå utøj ihjel. Men sprøjtegift kan også efterlade rester, som kan sive ned i jorden og grundvandet og til sidste i os mennesker. Sprøjtemidler kan således påvirke grundvandet og derved naturgrundlaget.

Problemet: Vi skal jo have jorden til at yde sit bedste, når vi skal fremavle råvarer. Vi skal sikre os, at der er nok mad til alle og i fremtiden. Hvis vi ikke bruger sprøjtemidler vil der potentielt kunne gå skadedyr eller sygdomme i råvarerne, hvilket vil give et mindre udbytte til spisning.

Alt sammen er en balancegang.

Råvare i sæson

En god løsning på CO2-aftrykket er at spise mad, som er lokalt og i sæson. Dvs. mad der vokser lokalt på bestemte årstider. Du finder en masse forslag hertil i CO2-pyramiden.

Ved at vi spiser lokale råvarer, nedsætter vi behovet for at transportere mad over store afstande og derved udledningen af endnu mere CO2 (der vil jo altid være lidt). Om efteråret har vi fx en masse lækre æbler i Danmark. Kunne vi spise dem, i stedet for at flyve eller sejle kiwier ind fra New Zealand fra den anden side af kloden? Dette skal ikke læses som en løftet pegefinger, men ses som en oplysning om, at der er råvarer, som sætter et større CO2-aftryk end andre. Valget er jo i sidste ende dit!

På vores breddegrader i Danmark, kan det også være en løsning at lære at konservere råvarerne. At konservere råvarerne vil sige at du høster dem, mens de er friske og bedst (sommer og tidlig efterår), hvorefter du gemmer dem til de mørke vintermåneder, hvor der ikke vokser så mange ting i Danmark. Konservering kan gøres på mange forskellige måder, hvilket vi ikke vil komme ind på her (link tilgår). Med konserveringen vil du kunne gemme mad, således du ikke skal handle det senere.

Afrunding miljø

Kunsten må være at gøre os selv afhængig af de resurser, som kommer igen og igen, uden at det slider på miljøet. Der vil nok altid være et vis slid).

Du har mange muligheder for at træffe en masse bæredygtige valg i dit liv. Med det netop læste, har du nu en indsigt i, hvordan vi kan arbejde med miljøet og naturgrundlaget ud fra den bæredygtige vinkel.

Alt sammen er en balancegang.

Opgave – En madplan

Lav en madplan, hvor du forsøger at tænke bæredygtigt. Du kan med fordel også tænke på kostrådene, da de kan være med til at skabe en god variation i din madplan. Din madplan vil nok ikke være så bæredygtig, hvis du spiste oksekød hverdag. Den vil også blive triviel og kedelig.

Du skal nu lave en madplan for aftensmad i en uge til din familie.

Opret dokument i Google-drev og del med din lærer.

Madplanen skal indeholde følgende:

  1. Alle ugedagene (mandag-søndag) i et skema.
  2. Hvilken måned arbejder du med? Her kan du bruge CO2-pyramiden til at vælge nogle af dine råvarer.
  3. Find 7 retter med opskrifter til maden. Er der måske nogle af råvarerne, som kan anvendes på andre dage i ugen?
  4. Fordel de 7 retter på ugen. Hvis der er nogle fine eller tidskrævende retter, er det måske dem du skal lave i weekenden, hvor du har mere tid til madlavningen.
  5. Lav en indkøbsseddel til din madplan.
  6. Ekstra: Hvis du har overskud til det, kan du undersøge, hvad dine råvarer koster og dermed, hvad din madplan koster. Undersøg i supermarked, tilbudsaviser eller snak med mor, far eller lærer).
Her et bud på en opsætning af en mulig madplan.

Tips til en madplan

  • At lave en madplan er god tid med familien til at snakke sammen og vende verdens gang samt de forskellige lyster til ugens mad.
  • Kan du tænke en kødfri dag ind i madplanen?
  • Kan du tænke en dag ind med fisk?
  • Tænk på årstiden – råvarer som er i sæson er billigere.
  • Kig reklamer og se, hvad der er på tilbud. Der kan være utrolig mange penge at spare ved at handle de ting, som netop er på tilbud nu og her. Eller måske fryseren kan fyldes til forråd til en anden uge = penge sparret i den uge.
  • Lav en indkøbsliste for al maden. Så skal du kun køre én gang til supermarkedet – og du kommer ikke til at handle alle mulige impulskøb på vej op til kassen.
  • Husk at madplanen kan gemmes til senere inspiration.

Et andet lille tip kunne være at bruge Webopskrifters funktion “Tøm dit køleskab”. Her kan du indtaste de råvarer, som du måtte have til rådighed, og så vil hjemmesiden komme med nogle bud. Det er saftsusme smart!

Du kan se det her: https://www.webopskrifter.dk/tom-koleskabet/

 

Del 2 – Mennesker og økonomi

Money talks!

Bag al maden, er der en kæmpe industri. En kæmpe industri, hvor firmaer kæmpe mod hinanden om mest profit og udvikling. Og i denne kamp kommer der ofte mennesker, dyr, natur, principper og råvarer i klemme. Ja, bæredygtigheden kommer vel ret beset i klemme.

I dette afsnit kigger vi på nogle af de perspektiver, der kan være på bæredygtighed og samspillet med mennesker og økonomi.

Til at starte med kan vi overvejende spørger os selv, om kampen om profit kan gøres bæredygtigt?

 

Social bæredygtighed

Mennesker skal have ordentlige arbejdsforhold og lønninger.

Globaliseringen har gjort at fødevarer kan transporteres vidt og bredt rundt på Jorden. Vi kan få fødevare fra den anden side af jordkloden fra et land (på kort tid), hvor arbejdsforholdene enten er knaldhamrende elendige eller produktionen er utrolig forurenede. Måske er fødevaren høstet eller produceret af en illegal migranter, som arbejder under kummerlige forhold. Fx påviste Doctors for Human Rights i 2015, at der arbejdede illegale migranter i den italienske tomatproduktion. Disse mennesker arbejdede 12 timer om dagen til 22 kr. i timen. Den normale løn for italienske landbrugsarbejdere er 60 kr. Du betaler mellem 3-5 kr. for sådan en dåse tomater. Det er da billigt, ikke? Kan vi leve med det? Vil du støtte en sådan forretning?

En bæredygtig tanke kan være at man ikke vil støtte producenter, som ikke passer ordentligt på deres medarbejdere og sørger for ordentlige arbejdsforhold og lønninger.

Men hvordan gennemskuer vi det?

 

Kort om økologi og konventionel landbrug

Her følger et lille nedslag i økologidebatten, og hvordan det er bæredygtigt at tænke økologisk. Men der følger også dilemmaer med.

Økologisk landbrug udgør ca. 1 % af verdens samlede landbrug.

Generelt set må der ikke anvendes sprøjtemidler i økologisk landbrug, mens der gerne må i det konventionelle landbrug. Sprøjtemidler kan enten være til for fremme fremme vækst og udbytte, eller slå ukrudt og utøj ned. Ved brug af sprøjtemidler kan der altså skabes en større mængde fødevarer. Amerikanske undersøgelser viser, at det konventionelle landbrug giver et større afkast, ca. 10-20% mere end det økologiske, mens økologien faktisk er mere profitabel, miljøvenlig og har en positiv påvirkning på samfundet.

Den økologiske landmand står ikke med den samme sikkerhed og udbytte, hvorfor de økologiske produkter ofte er en smule dyrere. Vil du betale lidt ekstra for de økologiske produkter?

Et argument mod det økologiske landbrugs produktivitet er, at det vil kræve mere plads, hvis det skal brødføde Jordens befolkningen. Men her viser den samme undersøgelse som netop omtalt, at vi sagtens kan brødføde befolkningen. Vi skal bare nedsætte kødforbruget, således vi kan spise de råvarer, som ellers bliver stoppet i mange dyr.

Er du klar til at skrue ned for kødforbruget, således der kan blive mere plads til økologisk landbrug? Læs også om kostrådene og kødfri kost: Kostråd og Kødfri kost – Noget for mig?

 

Fiskeri

De nye kostråd anbefaler, at vi spiser mere fisk i stedet for kød. Det er da også fint. Men hvilke fisk skal vi spise og hvorfor?

Fisk er en god kilde til protein. På verdensplan udgør fisk 17% af det protein, som vi får fra dyr.

Fiskeribranchen beskæftiger ca. 57 millioner mennesker.

Det gode ved at spise fisk er, at fisk sætter et mindre klimaaftryk end okse- og svinekød. Fisken kræver ikke drikkevand, landarealer og foder (kun ved fiskeopdræt). Men den skal jo fanges! Fiskeri har et vis brændstofforbrug fra skibet + fra produktionen, når fisken evt. skal forarbejdes. Men mange fiskebestande er truet og presset verden over. Dette skyldes overfiskeri. Altså at der liver fisket for meget. Dette overfiskeri er et levn fra det 19. århundrede, hvor der blev overfisket mange steder i verden. Overfiskeri sker stadig, men der er flere organisationen samt videnskab, som har skabt fokus på problemet, hvilket har nedbragt overfiskeriet – dog ikke nok endnu.

Ifølge FN er 90 % af verdens fiskebestande enten fuldt udnyttede, overfiskede eller helt på grænsen til at uddø.

Danmarks er et af de lande, som arbejder på at gøre fiskeriet bæredygtigt. Over 80 % af dansk fiskeri er MSC-mærket. MSC-mærket viser at det er et bæredygtigt fiskeri med minimal miljøpåvirkning. Dette mærke undersøger vi senere.

Når vi skal tænke bæredygtigt fiskeri, skal vi tænke over følgende:

  • Fangstmetode
  • Sunde fiskebestand
  • Opdrættet fisk eller vildfanget fisk

Vildtfanget fisk kan blive fanget på flere måde. Krogen er den klassiske måde. Men du har måske også hørt om bundtrawl, som er store net, der kan fange mange fisk ad gangen. Men disse net er også hårde ved havbunden og de dyr, som lever her. Bundtrawl kan ødelægge miljøet og levevilkårene for disse dyr. Disse dyr kan være nogle af de dyr, som større spisefisk lever af. Så uddør disse pga. madmangel. Og så har du vist ikke noget fisk som mad…

Hvis vi fisker af de fiskebestande, hvor der stadig er en del i havet, ødelægger vi ikke fiskenes formeringsmuligheder. Derfor kan det være en ide, at vælge fiskearter, som ikke er truet – eller mindst truet.

Skal du vælge vildfanget fisk fra havet eller fisk fra opdræt i dambrug? Der er et klimaaftryk fra begge industrier. Skibet skal have brændstof, og dambruget skal have produceret foder til fiskene. Før i tiden havde dambruget et meget skidt ry, da dette kunne ødelægge vandløbs naturlige forløb og sende alverdens skidt ud i vandløbene. Nu om dage er flere og flere dambrug i Danmark blevet mere miljøvenlige og effektiviseret. FREA-anlæggene hedder dambrugstyperne, som arbejder med et mere effektivt og miljøvenligt dambrug. Læs mere om FREA-anlæg her: FREA-anlæg.

Et slogan kunne næsten lyde: “Vælg bæredygtigt fiskeri, det er god økonomi”. Klinger faktisk ret godt, hvis du anvender en jysk dialægt.

 

Forbrugsmærker på varer

I dette afsnit skal vi se på en masse forskellige forbrugsmærker. Der er efterhånden rigtig mange mærker på vores daglig- og fødevarer, og det kan være svært at overskue dem alle. Forbrugsmærkerne kan øge vores bevidsthed og give os mulighed for at træffe bæredygtige valg.

Det kan være en jungle at navigere i de mange forskellige forbrugsmærker og svært at overskue. Ikke desto mindre kan du træffe en smule bedre og flere bæredygtige valg, hvis du bruger lidt tid på at sætte dig ind i mærkernes mærkesager og formål.

 

Ved at holde øje med de forskellige mærker og have en vis kendskab til dem, kan du være med til at træffe nogle små bæredygtige valg i hverdagen. Valg som måske kan gøre en forskel på den store bane…

 

Opgave – Hvad står forbrugsmærket for?

Undersøg nedenstående forbrugsmærker på klassen, hvad er deres mærkesag og formål?

Klassen opretter et fælles dokument i Google-drev, som alle i klassen har adgang til. Hvert af nedenstående forbrugsmærker fordeles på klassens elever (evt. til makkerpar), så alle mærker bliver undersøgt. Alle beskriver mærkets formål og tanker. I har nu et samlet dokument med en masse viden om forbrugsmærker.

  1. Det røde ø-mærke
  2. EU´s grønne blad
  3. Fairtrade
  4. Rainforest Alliance
  5. Dyrenes beskyttelse
  6. Det blå MSC mærke
  7. Det turkise ASC-mærke
  8. Dolphin safe tun
  9. Mærkning af palmeolie – RSPO Certified >< RSPO mixed
  10. Svanemærket
  11. EU-blomsten
  12. Nøglehulsmærket
  13. Bedre dyrevelfærd

Som slutning på opgaven, præsenteres hvert mærke kort på klassen.

 

Hvordan kan vi arbejde med de mange bæredygtige muligheder?

Der er utrolig mange faktorer, som har indflydelse bæredygtighed, når det kommer til mennesker og økonomi. Der er nogle af disse faktorer, som hænger meget sammen med naturgrundlaget, men som har store konsekvenser eller muligheder for mennesker og økonomien.

Vi har nu undersøgt arbejdsforhold og lønningerne for mennesker, valget mellem økologi og konventionelle fødevarer og fiskeri. Kender du måske andre faktorer?

Det kan være svært at vide for dig og mig, hvordan tingene bliver produceret og lavet. Vi ved jo ikke noget om arbejdsforholdene i det italienske landbrug eller på en vietnamesiske rejefarm. Det vil kræve rejser til stederne eller megen nyhedslæsning. Men vi kan læne os op ad det arbejde, som forskellige organisationer har lavet. Vi kan læne os op ad forbrugsmærker og sætte os ind i deres betydninger, mærkesager og formål. Herfra kan vi anvende disse til at træffe vores bæredygtige valg i hverdagen.

 

Del 3 – Madspild & madplan

På verdensplan skønnes det, at ca. en tredje del af al mad går til spilde… Det er saftsuseme meget! Specielt, når vi tænker på, hvor mange mennesker, som faktisk sulter rundt omkring. Dette gør madspild til den tredje største CO2-synder, da de ubrugte madvarer udleder 3,3 milliarder CO2 hvert år.

En dansk gennemsnitsfamilie skønnes at smide mad ud for ca. 7.200 kr på et år (kilde: Fødevarestyrelsen)! Det er op mod 20 % af vores indkøb, der ender i skraldespanden!

Det giver jo ingen mening, at vi anvender al den energi, vand, sprøjtemidler og andre resurser på al den mad, for så at smide den ud…

Vi kan arbejde med bæredygtighed ved at respektere naturen. Det gør vi ved at behandle mad med respekt. Og hvad vil det så sige?

 

Hvilke fødevarer smider vi ud?

Her følger et udsnit af de madvarer, som vi er slemme til at smide i skraldspanden og ikke udnytte til fulde.

  • Middagsrester 14 %
  • Friske grøntsager 13%
  • Brød og kager 12 %
  • Frisk frugt 9 &
  • Mejeriprodukter 5 %
  • Pålæg 4 %
  • Fisk og kød 3 %

Hvis vi ikke smed al den mad ud, var der ikke et behov for at købe endnu mere mad. Dette mad skulle ikke produceres, da efterspørgslen vil falde.

Mit forslag vil være, at du kan øve dig i at bruge resterne. Det kunne være at aftensmaden kunne komme med på madpakken, eller at nogle madrester kan serveres som et supplement til næste dags måltider. To af mine favoritter er helt klar den arme ridder og croutoner, hvor dagsgammelt brød (madspild på 12 %) som er blevet lidt tørt, bliver brugt til morgenmaden arme riddere eller lavet til croutoner, som kan anvendes som knas på en salat.

 

Emballage

Mad er pakket ind i emballage. Plastik er en af de mest anvendte emballager. Problemet med plastik er, at det tager lang tid at nedbryde for naturen og kan gør meget skade på naturen inden det nedbrydes – eller genanvendes!

I Danmark producere vi 42.353 tons affald om året. Det er 668 kg pr. indbygger – 1,8 kg om dagen. Vi genanvender kun 10 % af plastikemballagen, mens resten bliver afbrændt eller rammer ved siden af skraldespandene (tal fra 2011). Kunne vi blive bedre til at genanvende plastikken, ligesom tyskerne (læs: 42 % genanvendes i Tyskland). Nu om dage er vi i gang med at affaldssortere ved husstande, men kan vi blive bedre?

Plastik er en nødvendighed i den forstand, at plastikemballagen øger madens holdbarhedstid. Så kan vi gemme fødevarerne i længere tid og derved undgå madspild.

Af nye tiltag arbejdes der mere og mere i bioplast som emballage til fødevare. Bioplast er i en vis grad nedbrydeligt, hvilket kan skåne naturen.

 

Guide til mindre madspild

Her følger der en række mulige tiltag til at hindre madspild. Kender du måske andre, eller har du et forslag (skriv gerne en kommentar i bunden af denne artikel)?

  • Tjek udløb. Teksten “Sidste anvendelsesdato” fortæller dig, at du ikke kan anvende fødevaren herefter, da den kan være sygdomsfremkaldende mv. Sørg for at brug den råvare tidligt.
  • Opbevaring er vigtigt, da det kan forlænge en fødevares holdbarhed.
  • Mindst holdbar er ikke lige med at det SKAL smides ud. Duft, smag og sans fødevaren. Du kan sagtens drikke mælk, som er to dage for gammel. Men hvis de er klumper eller små hvide flager heri, skal den nok ud.
  • Lave madplan for en uge. Så handler du kun det nødvendige. Og måske der er nogle retter som kan overlappe hinanden. Madplanen hjælper dig også til at spise varieret ift. kostrådene.
  • Er der fødevarer, som kan anvendes i flere forskellige retter i løbet af ugen?
  • Gryderetter og tærter er en god måde at rydde op i køleskabet på, da vi kan komme alle mulige rester af mad i disse retter.

I følge Miljøstyrelsen, har vi i løbet af de sidste seks år nedbragt madspildet i Danmark med 14.000 tons. Kan vi gøre det endnu bedre?

Opgave – hvordan kan vi nedbringe madspildet

Nu har du efterhånden læst og arbejdet en del med bæredygtighed.

Med al den viden og erfaring du/I har lært og fået, hvordan kan vi så nedbringe madspildet?

Snak sammen i grupper og kom med fem bud på, hvordan vi kan nedbringe madspild. Husk at argumenter for din/jeres meninger og forslag.

 

Del 4 – Lav en ret fra madplanen

Du/I har i løbet af de sidste fire uger arbejdet med nogle forskellige råvarer med hver sin bæredygtige vinkel.

Du/I skal til den sidste gang i dette forløb lave et valgfrit måltid, som arbejder med en af de tre bæredygtige vinkler (måske endda flere), som vi har arbejdet med. Valget er dit!

  1. Du/I skal oprette et Google-drev dokument i din madkundskabsmappe.
  2. Vælg en bæredygtig ret, som du/I vil lave den sidste undervisningsgang (måske du kunne bruge en fra din madplan).
  3. Hvorfor har du/I valgt netop denne ret (skriv 5-10 linjer herom)?
  4. Lav en indkøbsseddel til læreren.
  5. Lav en arbejdsfordeling i makkerpar/gruppe.

Sørg for at have læst din opskrift godt og grundigt igennem, således du er Max klar til at lave maden næste undervisningsgang!

Links, litteratur & videoer

Her finder du lidt links til artikler og et par videoer, som kan være spændende at vende i forbindelse med emnet Bæredygtighed.

Bog: “Verdensmål & Madkundskab – teori om bæredygtighed” af Helle Brønnum Carlsen

Bog: “Bæredygtig kost” af Julie Juanita Larsen

Bog: “Mad med respekt” af Selina Juul

NY NORDISK MAD

DANSK MADKULTUR

https://www.ted.com/talks/dan_barber_how_i_fell_in_love_with_a_fish

https://www.ted.com/talks/paul_greenberg_the_four_fish_we_re_overeating_and_what_to_eat_instead

 

Til læreren

Jeg tænker dette forløb, som en introduktion til bæredygtighed. Eleverne vil således blive introduceret til bæredygtighed overordnet set, et brush-up (og måske det er nok til din undervisning?). Vi kan altid diskutere hvor meget vi skal gå i dybden med teorien i faget. Men bæredygtighedsbegrebet er jo også et begreb, som bliver bearbejdet i mange andre fag. Jeg tænker specielt geografi og biologi, som fag der arbejder en del med bæredygtighedsbegrebet. Jeg vil løbende udvikle artikler, hvor vi går i dybden med nogle af områderne inden for bæredygtigheden, og der til blive indsat links hertil i denne artikel, efterhånden som artiklerne produceres. Dermed vil du kunne skabe lidt mere dybde i forløbet, eller den lidt mere engageret elev kan studere videre på baggrund af forløbet. Indtil da vil jeg også henvise til afsnittet “Links, litteratur & videoer“, hvor der kan findes mere inspiration og evt. dybdegående teori. Specielt bogen Bæredygtighed er anbefalelsesværdig, hvor der sagtens kan kopieres sider fra. Let læst og mega god bog!

Jeg arbejder bl.a. på en artikel om diverse forbrugsmærker og en artikel om bæredygtige fisk. Mulighederne er mange! I bunden af denne artikel finder du ligeledes en masse links og kilder, som jeg har anvendt. Jeg vil også henvise til, at du og dine elever kan arbejde mere i dybden med af disse links eller kilder, hvis I vil arbejde mere i dybden med nogle af underemnerne i bæredygtighedsbegrebet.

Som det kan ses på nedenstående billede, bruger jeg 4 undervisningsgange på forløbet. Den fjerde gang arbejder vi nemlig med en opgave, som eleverne skal forberede til sidste undervisningsgang. Opgaven er beskrevet i slutningen af denne artikel.

Forløbet består af fire undervisningsgange, hvor der læses en del fra gang til gang om de forskellige vinkler på bæredygtighedsbegrebet, inden vi laver nogle forskellige retter i praksis, som understøtter bæredygtighedsbegrebet. Løbende med forløbet, udvikles der en madplan, som et muligt redskab til at tænke en smule mere bæredygtigt. Den sidste undervisningsgang skal eleverne lave en selvvalgt bæredygtig ret, hvor de argumenterer for, hvorfor netop deres ret arbejder med en bæredygtig vinkel.

Forløbet afklarer først bæredygtighedsbegrebet i afsnittet “Hvad er bæredygtighed“, inden vi kaster os ud i nogle forskellige vinkler på bæredygtighed.

Første undervisningsgang introduceres eleverne til vigtigheden i naturgrundlaget, hvorfor det er vigtigt, at vi tænker bæredygtigt med naturen. Der startes ligeledes op på en madplan, som der arbejdes på løbende med forløbet. Jeg introducerer opgaven som et “selvstændigt” sideløbende projekt, som skal være færdig ved forløbets ende. Altså relative løse rammer for arbejdsprocessen. Men opgaven har klare og simple rammer. Jeg snakker fra gang til gang med eleverne hvor langt de er med deres madplaner.

Anden undervisningsgang introduceres eleverne til samspillet mellem bæredygtighedsbegrebet og mennesker og økonomi. Her beskrives en masse forskellige perspektiver på faktorerne, når det kommer til bæredygtighed og penge. Der vil også være nogle af disse perspektiver, som har elementer og rødder i de to andre undervisningsgange, men som tager udgangspunkt i økonomi. Naturgrundlaget, økonomien og menneskets behov og bæredygtighed er et stort samspil.

Tredje undervisningsgang introduceres eleverne til vigtigheden i arbejde med madspildsbegrebet. Der arbejdes med, hvordan madspild kan nedbringes i forhold til bæredygtighedsbegrebet. Tredje gang får eleverne en lektie, hvor de skal forberede et valgfrit bæredygtigt måltid. Rammerne er igen meget frie, hvor du må justere efter dit budget. Det kan du evt. gøre ved at lave en ingrediensliste, da du på denne måde begrænser, hvad du skal handle, og derved også kan holde dit budget lidt strammere. Opgaven er indebære at eleverne laver en indkøbsseddel og arbejdsplan. Du kan finde inspiration og papirer hertil i: PRØVE-PRØVE TIL MADKUNDSKABSEKSAMEN (ELEVER)

Fjerde undervisningsgang skal eleverne arbejde med deres selvvalgt ret(-ter). Læreren finder alle ingredienser frem. Læreren rammesætter tiden; afhængigt af lektionernes længden (læs: kan svinge meget fra skole til skole). Eleverne laver maden og præsentere denne for læreren med et par korte kommentarer, samt relevans til bæredygtighedsbegrebet. Altså hvorfor har de truffet deres valg etc. Hvis du savner en mere prøveorienteret præsentation, kan du med fordel lave nogle prøveoplæg, som arbejde med bæredygtighed. Ud fra disse kan eleverne så arbejde mere i dybden og mere prøveorienteret. Personligt, holder jeg det lidt mere simpelt, som angivet ovenstående.

I min undervisning arbejder vi med henholdsvis falafel, en ikke-overfisket fisk (hvad kan jeg skaffe på dagen?) og en dessert på lokale råvarer. I år skal vi arbejde med havtorn, som må siges at være Nordens svar på citroner – umme umme – frem for at transportere dem fra Italien og lignende lande.

Der er masser af muligheder for at arbejde med mange andre opskrifter, når det kommer til bæredygtighed. Jeg har samlet en masse af mine bud på opskrifter til emnet bæredygtighed under opskriftskategorien: Bæredygtighed. Der er således ikke argumenteret eller skrevet til hver opskrift, hvorfor netop denne er i denne mappe. Det er bare min uforbeholdne mening og kategorisering heraf.

Den sidste undervisningsgang skal introduceres den tredje undervisningsgang, da eleverne skal forberede madlavningen til dig som madkundskabslærer. De skal vælge en bæredygtig ret fra deres madplan, og der skal laves en indkøbsseddel, arbejdsfordeling og argumentation for valget af retten i makkerpar eller gruppe.

ingredienser

Du vil måske også kunne lide

Efterlad en anmeldelse

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret. Required fields are marked *

X