Chokolade-/nøddecreme

fullsizeoutput 8d0 | Domestic Science
  • Set
    540

Nutella er ret beset et brand, et registreret varemærke, så man kan ikke bare bruge ordet i sine opfindelser eller tiltag. Dog bruges ordet i folkemunde. Og det tænker jeg ikke Ferrero brokker sig over ift. reklameværdien. Men det er jo egentlig en Nutella, som vi skal lave her. Egentlig er det en Ganache – med ristet hasselnødder. Så cremen kan bruges til alverdens kage-ting-og-sager.

Personligt synes jeg det er svært at konkurrere med Nutella brandet – specielt hvis du køber ind i større mængder ved grænsen. Køber man Nutella i danske supermarkeder, bliver du flået. Og så er vi faktisk ved at være der, hvor det godt kan betale sig at lave sin egen. Med den hjemmelavede nutella, ved du hvad du får af ingredienser i maden. Nutella brandet har jo alverdens tilsætningsstoffer. Kan du leve med disse? Jeg synes der er en karakteristisk smag ved den originale Nutella, som kan være svær at konkurrere med.

Du får her en nem, lækker og billig opskrift på en Nutella/nøddecreme. Du kan altid “gun” op på kvaliteten af din chokolade = bedre smag, men så følger prisen også med.

En billig plade chokolade til 7 kroner, 1 dl fløde til 4 kr, en håndfuld hasselnødder til 5 kr lidt smør til 3 kr. Portionen kan laves billigt og autentisk.

På sigt er drømmen og målet at vi skal have en eller flere hasselnøddebusk(-e) i skolehaven. Så kan eleverne se, opleve og lære om nøddernes vej til bordet og mavserne:-)

 

Et marmeladeglas. 

 

50 g hasselnødder

100 g mørk chokolade af god kvalitet (eller mælkechokolade)

1 dl piskefløde

50 g blødt smør

1 knivspids salt

  1. Tænd din ovn på 190º varmluft og find alle ingredienserne frem.
  2. Kom hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og smid dem i ovnen. Giv dem ca. 7-8 minutter. Til de er gyldne.
  3. Gnid skallerne af hasselnødderne i et rent viskestykke og afkøl nødderne lidt.
  4. Blend hasselnødderne i en minihakker eller foodprocessor, til konsistensen er som groft mel.
  5. Hak chokoladen, og kom den i en skål med hasselnøddemelet.
  6. Varm fløden op i en lille gryde til den når kogepunktet (pisk, pisk med piskeris!), og hæld den herefter over chokoladen i skålen.
  7. Rør chokoladen glat (se nedenstående billeder).
  8. Tilsæt smør skåret i mindre stykker. Rør videre.
  9. Rør godt, indtil chokolade og smør er smeltet og blandingen er blank og homogen.
fullsizeoutput 8c5 | Domestic Science
At riste i ca. 7-8 minutter til nødderne er gyldne. 
fullsizeoutput 8c6 | Domestic Science
Frem med minihakkeren.
fullsizeoutput 8c7 | Domestic Science
Chokoladen røres blank og glat. 
fullsizeoutput 8c9 1 | Domestic Science
På glas. 
fullsizeoutput 8d2 | Domestic Science
Og så ellers på cykeltur med ungerne, hvor der er en god bolle med nøddecreme til dessert:-)

Hæld din hjemmelavede nutella på ét stort eller flere mindre glas med låg, og sæt den på køl indtil servering.

Tip: Den hjemmelavede nutella kan holde sig i ca. 1 uge på køl, hvis den vel at mærke ikke er blevet spist inden.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide