Chokoladekage på 70 sekunder

fullsizeoutput a8d scaled | Domestic Science
  • Set
    621

Vi arbejder med køkkenets mange forskellige redskaber. I denne forbindelse arbejder vi også med sifonflasken (læs mere her) og mikroovnens mange muligheder. Netop disse to redskaber, skal du anvende i denne opskrift.

Æg har mange evner. Det kan bl.a. anvendes til emulsioner, bagning og som hævemiddel. Tanken bag denne opskrift, stammer tilbage fra El Bulli´s storheds tid og starten på den molekylære gastronomi. Ferran Adrias team fik skabt en kage på 40 sekunder vha. mikrobølger. Det bliver til en luftig kage baseret på en dej med æg. Men dejen skal lige en tur gennem en sifonflaske for til sidst at blive bagt i en papirkop i en mikrobølgeovn.

Jeg stødte første gang på denne type kage var på http://www.molecularrecipes.com. Det mundede ud i min version af en molekylær Sable Breton. Nu kaster jeg mig så ud i den originale fra deres side – med nogle modifikationer. Molecularrecipes angiver en hviletid, hvilket undrede mig, da min Sable Breton blev lavet og sprøjtet i papkrus med det samme. Så jeg gjorde som sitet sagde og lod min chokoladekage hvile i sifonflasken. Resultat = dejen ville ikke skydes ud (trods megen rysten). Jeg har nu gjort det på min egen måde. Altså lav dejen, smid den på sifonflasken og kom den i krus med det samme. Og det fungerer fortrinligt! Dette gør også selve kagen til en hurtig kage, da du hurtigt kan knalde dejen sammen + smide den i mikroovnen. Dog synes jeg, at kagen skal have et sidekick. Den kan altså ikke stå alene. En is, noget frugt, en Dulce de leche, en karamelsauce i mikroovnen, en espuma af en eller anden art. Her får du den med en appelsinespuma.

 

fullsizeoutput a8d 1 | Domestic Science

Et lille, og lidt rodet, overblik og arbejdet. Fjern krusene fra mikroovnen, vend dem på hovedet på et skærebræt og give dem 2 bank i røven. Lad den køle af. 

4 Personer

 

100 g chokolade. Du kan sagtens lege med forskellige typer. Bare ikke med nødder eller andre stykker i chokoladen – da du skal igennem sifonflasken

3 æg

100 g sukker

75 g hvedemel 

25 g smør

1 knivspids salt

4-6 papkrus

2 N2O-patroner

  1. Smelt den mørke chokolade og smør over et vandbad.
  2. I mens piskes æg sammen med sukker og salt.
  3. Kom den smeltede chokolade i æggeblandingen.
  4. Rør hvedemel i chokoladen.
  5. Hæld blandingen på en sifonflaske.
  6. Tilsæt 2 N2O-patroner og ryst sifonen kraftigt mellem hver skift af patron.
  7. Med i kniv prikker du ca. 5-10 små tynde huller i bunden af dine papkrus.
  8. Smør kopperne med et tyndt lag flydende margarine.
  9. Så skal der bages – i mikroovn! Du kan have 2 papkrus i mikroovnen ad gangen.
  10. Tag 2 papkrus og fyld dem omkring 1/3 op med chokoladeskum.
  11. Placer 2 krus i mikrobølgeovnen og bag dem i 70 sekunder ved maksimal effekt.
  12. Fjern krusene fra mikroovnen, vend dem på hovedet på et skærebræt og give dem 2 bank i røven. Lad den køle af.
  13. Du kan evt. løsne kagen fra krusene med en skarp kniv, hvor du omhyggeligt frigøre kagen fra siden af krusset.

fullsizeoutput a8e 1 | Domestic Science

Forskellen på 70 og 90 sekunder. Billedet viser meget godt mikrobølgernes evne til at bage. Den ellers så luftige og bløde kage bliver sprøde – og nå ja, faktisk også decideret brændt. Så frem med stopuret og indstil til 60-70 sekunder og hold øje med mikroovnen!

 

Appelsinespuma

3 dl appelsinsaft eller appelsinjuice

75 g sukker 

2 blade husblas

1 ½ dl fløde

  1. Udbrød husblassen i en skål med koldt vand.
  2. Opvarm 1 dl appelsinjuice + sukker til 60° C.
  3. Klem husblassen for vand og opløs den i den varme appelsinjuice.
  4. Bland den resterende appelsinjuice sammen med fløden og bland det dernæst sammen med den varme blanding.
  5. Kom hele blandingen på en ½ sifonflaske og tilføj 1 lattergas patron.
  6. Lad den hvile i køleskab i 30 minutter. Ryst godt inden brug med hovedet på sifonflasken nedad.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    Efterlad en anmeldelse

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *