fullsizeoutput 3b3 1 | Domestic Science
  • Set
    1.071

Lækkert tilbehør.

Og så har det aldrig været nemmere.

Fennikelcreme er blevet en lille favorit hen over sommeren. Du får en relativ billig grøntsag, som er mega nem at tilberede og om giver din ret et anderledes twist af anis/lakrids.

 

1 Fennikel. 

1 dl Vand.

1 Løg. 

10 g Smør.  

3 spsk Mascarpone eller Creme Fraiche 38 %. 

3 spsk Æblecidereddike. Hvis du har åbnet en flaske hvidvin, kan du også bruge en ½ dl af denne. 

Salt og peber.

 

  1. Skær det yderste af toppene på fenniklen. De kan være lidt grimme. Fjern ligeledes det yderste lag af grøntsagen, hvis det er grimt. Ofte kan banditten bare vaskes.
  2. Skær fennikel og løg i grove tern/stykker.
  3. Varm en kasserolle op til middelhøj varme – smid smørret heri og lad smelt det.
  4. Svits fenniklen i det varme smør i kasserollen i 2 minutter.
  5. Efter 2 minutter hældes vand, salt og peber i. På med kasserollens låg.
  6. Skru ned på lav varme og lad fenniklen hygge sig i 25-30 minutter. Kig til den i ny og næ – rør lidt i den og giv den noget kærlighed.
  7. Gør stavblenderen klar.
  8. Når fenniklen er mør, fyrer du mascarponen og æblecidereddiken i kasserollen. Og så er det ellers bare i gang med stavblenderen. Smadr det hele godt og grundigt, indtil du har en dejlig cremet masse.

 

Den nu cremet fennikel kan hældes på en squeeze bottle eller smøres på tallerkenen. Leg med anretningen. Fx nogle små dutter, som på nedenstående billede. Du kan også smøre fenniklen på tallerkenen og lægge et par stykker kød herpå. Det ser godt ud.

 

fullsizeoutput 3b5 1 | Domestic Science
Fennikelcreme til et godt stykke kød. Bum. Undertonerne af anis/lakrids giver et anderledes pift til en retten. Konsistensmæssigt sker der også lidt mere på tallerkenen. 
fullsizeoutput 3bb 1 | Domestic Science
En lille Cotês du boeuf med stegt polenta, portvinsglace, Asparges crudité og fennikelcremen. Og så lidt af det dersens salat (frisk fra haven)…

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide