skc3a6rmbillede 2020 02 13 kl. 14.36.27 | Domestic Science
  • Set
    747

Munden afkoder de mindste detaljer i den mad du indtager.

Mundfølelsen er en fascinerende sans. Munden, læberne og tungen er utrolige følsomme og det er her, maden først møder din følesans – desto mindre du spiser med fingerne. Og burde vi egentlig ikke gør det en gang i mellem for at få en helt anden oplevelse af et måltid?

Munden bliver allerede aktiveret, når du ser eller forestiller dig maden foran dig. Vi kan sige at mundfølelsen faktisk kan overtrumfe de andre sanser. Prøv at tænk på din livret eller noget mad, som du har vildt meget lyst til… Hvad sker der i din mund nu? Du ser maden stå foran dig. Synet af maden og ikke mindst duften sætter gang i følelser i dig – i din mund. Munden begynder at løbe i vand ved tanken. Jeps, følesansen er en fascinerende sans.

Det gælder lige fra det mindste lille birkesfrø, til advarslen om et fiskeben, til en dejlige og cremet konsistens af en god is over i den brændende capsaicin fra chili.

Det er følesansen (den taktile sans), som hjælper dig til at forstå madens struktur og overflade. Maden kan være cremet, spændstig, blød, hård, mør eller sprød osv. Alle disse strukturer er med i din vurdering af måltider.

Egentlig starter vi med at bruge følesansen allerede, når vi sætter os til bords. Bestikket føles og sanses. Men vi kan også bruge fingrene til at spise med – og dermed føle maden inden den kommer i munden. I madkundskab vil vi dog hovedsaglig arbejde med mundfølelsen.

Du bliver også påvirket af madens temperatur – kold, varm eller stærk. Dette skyldes den trigeminale nerve (også kaldt kranienerven), som registrerer dette. Fx når du spiser chili, peberrod, sennep eller is. Den trigeminale nerve sender signaler til hjernen, når den møder disse påvirkninger fra madens tilstand og sammensætning. Og det kan vi også bruge, når vi skal lege, eksperimentere og sammensætte mad.

 

Leg og eksperimenter med konsistenserne

Det er vigtigt, at følesansen stimuleres rigtigt i forhold til forventningen til en bestemt fødevare. Ellers bliver vi slemt skuffet. Forestil dig at du får en blød, kold og slatten pommes frites. Det er ikke det du forventer, vel? Den skal være ultra sprød og knasende!

Når du laver en mad, er det derfor vigtigt med en ordentlig tilberedning af maden. Men det er også vigtigt, at der er masser af variation i forhold til følesansen. Så stimulerer du nemlig følesansen på flere måder, hvilket øger den sensorisk oplevelse. Dermed bliver din mad mere interessant.

Kan du få noget knas, noget knæk, give noget tyggemodstand, noget cremet i retten? Kan du lege med konsistenserne i en ret og give en speciel mundfølelse? Hvis du ikke gør dette, kan/vil du opleve, at munden “kommer til at kede sig”. Hvem gider at sidde og bare spise en kartoffelsuppe? Men hvis du lige får lidt friske urter og lidt sprødt bacon på toppen samt et lækkert stykke sprødt brød ved siden af suppen, ja, så får du en helt anden oplevelse.

 

Dit fokuspunkt: Hvilke dele af følesansen kan du stimulere i din madlavning, når du tænker på en tilfældig ret? Kan du måske ændre lidt på en opskriften, sådan at du får flere forskellige strukturer i retten?

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide