img 0626 1 | Domestic Science
  • Set
    1.320

Dejlig italiensk inspireret æggekage.

Svigermor kommer med 1 milliard-million æg fra egne høns. What to do??? Frittata selvfølgelig!

Nemt, bekvemt, billig, og få ryddet op i køleskabet. #ingenmadspild. Win-win-situation!

Skulle der være rester, er det = en fantalastisk madpakke til dagen efter. En tur i mikroovnen på arbejdspladsen eller bare ganske køleskabskold. Det er lækker og let mad, som ikke ligger så tungt i mavsen.

Jeg steger altid min frittata på pande til at starte med, hvorefter jeg smider den i ovnen. Her får frittataen lige et svirp under grillen. Jeg synes stegningen i panden giver noget mere stegesmag (vha. Maillard-reaktionen). I ovnen sætter frittataen sig på sin klassiske vis.

img 0630 e1495108255862 scaled | Domestic Science

4 personer

15 æg

1 peberfrugt

3 forårsløg

2 håndfulde parmesanost

1 fed hvidløg

3 store pølser. Jeg fandt nogle gode store Herregriller i Rema 1000, som havde en medister-agtig tykkelse. Det fungerede super.

1 tsk groft salt

1/2 tsk peber

Lidt purløg til pyntedrys

  1. Skær pølserne i stykker á ca. 1 cm tykke.
  2. Steg pølserne i lidt smør på en stor pande ved middelhøj varme. Det frembringer en masse smag (Maillard-reaktion). Brug denne pande til frittataen senere.
  3. Slå alle æggene ud i en stor skål.
  4. Hak peber, hvidløget og forårsløg og steg dem sammen med pølserne. 
  5. Riv parmesan på et råkostjern og smid det i skålen med æg.
  6. Tilsæt salt og peber til æggeskålen.
  7. Kom al æggemassen i panden. Du må gerne skubbe lidt rundt i æggemassen i ny og næ. Der dannes nogle klumper af æggemasse. Når grøntsagerne og pølserne ikke falder til bunden længere, slukker du for blusset og trykker æggemassen sammen til en stor “pandekage”.
  8. Kom de resterende pølseskiver på toppen af frittataen.
  9. Smid panden med frittataen ind i en ovn ved 180º grill (eller varmluft, hvis din ovn ikke har grillfunktionen).

10 minutter og du har den lækreste frittata. Pynt med purløg.

For at gøre det hele nemt, kan du smide lidt feldsalat eller lignende i en salatslynge. Skyl og sving. Bang, maden serveret!

Mulighederne med frittata er generelt mange. Smid de grøntsager i, som du godt kan lide. Bare husk på at du måske skal forekoge nogle af de hårdere grøntsager. Fx gulerødder m.fl.

img 0625 | Domestic Science
Lige inden grillningen i ovnen, får frittataen lige en par pølser i hatten.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    Efterlad en anmeldelse

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *