gryde
  • Set
    5.472

Min undervisningsplan i 8. klasse madkundskab har et gennemgående tema, som går på at vi dykker ned i de redskaber, som vi arbejder med i køkkenet og den teknik, som ligger bag. Der ud over arbejder vi med videnskab i de forskellige råvarer.

Når du læser, at du skal tage en gryde i brug i en opskrift, er det ikke ligegyldigt, hvilken du vælger.

Ligesom med pander, kommer gryder i mange forskellige former, farver, størrelser og materialer. Dit grydevalg kan nemlig have nogle bestemte funktioner, der gør den mere egnet til netop den type ret, som du skal til at bakse med. Dette vil få indflydelse på resultatet af din mad.

 

Typer af gryder

Gryders mål og størrelse angives mest i antal liter – altså hvor meget de kan rumme – modsat panderne, som er angivet i centimeter.

 

Kasserollen – a.k.a sovsebanditten

Du kan huske kasserollen på det lange håndtag og den lille størrelse. Kasseroller har som regel en størrelse på 1,5 liter til 2 liter.

Du skal vælge kasserollen til lidt småt arbejde. Det kunne fx være at smelte smør eller banke en sovs/sauce sammen. Kasserollen bliver hurtigt varm, da den ikke er specielt stor = der er ingen stor overflade, som skal varmes op. Og husk, at der med kasserollen ikke er så megen opvask bagefter;-)

fullsizeoutput a08 | Domestic Science

 

Gryden – den klassiske

Den der runde én med håndtag på begge sider, som ligner ører…

Til en lidt større ret, kogning af grøntsager eller måske en mindre gryderet til familien, kan du arbejde med den klassiske gryde, som oftest måler mellem 3-5 liter. Du kan få mange varianter med specielle låg und so weiter.

Fordelen ved den lidt mere klassiske gryde, er at du kan bruge dem til al slags madlavning.

fullsizeoutput a09 | Domestic Science

 

Suppegryden – the beast!

Som navnet antyder, er denne gryde beregnet til at lave suppe eller koge fond i.

I den normale madkundskabsundervisning får vi nok ikke rigtig disse banditter på banen. Vi laver så små portioner, at vi sagtens kan anvende en klassisk gryde. Men hvis vi har fagdage, kan vi godt finde på at hive suppegryderne frem fra skabene.

Jeg vil tillade mig at sig, at en suppegryde er minimum på 10 liter. Suppegryden skal være stor, da der skal være plads til mange ting heri. Det lade sig være ben og kød, hvis du koger en fond, eller en større mængde suppe til mange personer. En suppegryde er høj, og har en stor overflade, således at varmen kan blive jævnt og hurtigt fordelt til den store mængde væske i gryden. Typisk vil suppegryder være fremstillet i rustfrit stål eller aluminium.

fullsizeoutput a07 | Domestic Science

 

Materialevalg

I madkundskab vil du oftest arbejde med stålgryde – faktisk kun med stålgryde. It´s all about the money… Stål er billigt = godt til madkundskabsbudgettet.

Gryder produceres i mange forskellige materialer. Gryder laves i rustfrit stål, støbejern, kobber og aluminium. Hver sit materiale har hver sine fordele. Men når alt kommer til alt, handler det om varmefordeling til grydens indhold.

Her får du lige lidt om de forskellige materialer.

 

Gryder af rustfrit stål er bedst til hurtig opvarmning

Som skrevet i artiklen om pander, er stål et materiale, som kan holde til nogle tæsk! Gryder i stål tåler høj varme.

Stål er nemt at rengøre. Det kan ske, at du kommer til at brænde maden på… Her kan du bruge alverdens skuresvampe og ståluld på stålpanden.

Stålgryden er ikke den mest konstante varmeleder (som fx støbejern). Fordelingen er ikke den bedste. Men rustfrit stål, har den fordel, at det varmes hurtigt op, og giver hurtigt varmen videre. Dvs. at vand kommer hurtigt i kog i den rustfrie stålgryde.

Stålgryden er således et godt valg til kogning af grøntsager.

Tåler en tur i opvaskemaskine.

 

Kobbergryder – Gucci-style!

De dyreste sataner på markedet – som du aldrig kommer til at arbejde med i madkundskab. Nok er dette materiale dyrt, men kobbergryder har også nogle rigtige gode fordele. Kobber bliver utrolig hurtigt varmt + varmen fordeles jævnt over hele gryden. Dette er med til at sikre dig, at din ret bliver varm over det hele. Kobbergryden er ofte foretrukket af kokke foretrækker. Jeg bruger min kobbergryde til servering og ikke rigtig til madlavning. Kobber er bare et utrolig smukt materialevalg!

Med kobber skal du være opmærksom på, om gryden er egnet til induktionskomfur. Induktionskomfurer bliver mere og mere udbredte og en del kobbergryde dur ikke herpå.

Sidst men ikke mindst, vil der komme noget venligehold med kobbergryder, da de med tiden skal pudses. Ellers bliver de grimme, efterhånden som kobberet bliver oxideret.

fullsizeoutput a0d 1 | Domestic Science

 

Støbejern

Støbejernsgryder holder max! De er utrolig holdbare, og ofte følge der en livstidsgaranti med fra producenterne. De holder i mange år – hvis du vel og mærket passer på dem. Du vil ofte se en overfladebehandling på støbejernsgryder. En lille emalj (se Le Creuset).

Støbejernsgryder holder max på varmen. Dels fordi de har en tyk bund, dels fordi metallet holder godt på varmen. Til gengæld tager det noget tid at varme gryden op.

Ydermere kan man smide en støbejernsgryde i ovnen, og fx lave en ret færdig i der. Det sikrer mere smag i retten, jo længere tid den får lov til at trække og koge ind.

Den sidste fordel ved støbejern, er at det fungerer på alle typer komfurer. Dvs. Ligegyldigt om du har et gaskomfur, induktionskomfur eller et almindeligt komfur, så er du garanteret at din støbejernsgryde virker.

Støbejernsgryden er således et godt valg til simrerette, risengrød eller grydebrød.

fullsizeoutput a0c | Domestic Science

Når alt dette er skrevet om gryder, skal du huske på, at du kan lave det meste mad i de fleste gryder, men hvor meget vil du gå op i dit resultat? Dette afhænger bl.a af dit grydevalg.

Der koges!

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide