img 1157 | Domestic Science
  • Set
    1.038

Hver gang jeg starter et nyt madkundskabshold op, arbejder vi altid med brød og gærprocesser.

Og den grøntsag som eleverne først støder på i undervisningen, er guleroden. Derfor læser vi denne lille artikel til at belyse og give lidt baggrundsviden på denne fantastiske og sunde grøntsag, som vi skal til at arbejde med.

Læsetilgang: VØL-modellen.

Lilla blev til orange

Guleroden har ikke altid været orange, som vi kender den i dag.

Den var lilla til at starte med. Den lille lilla gulerod kom til Europa for ca. 600 år siden fra Lilleasien (Mellemøsten). Omkring det 12.-13. århundrede begyndte guleroden ganske langsomt at trænge frem på marker og markeder op gennem Europa. Maurerne (Nordafrikansk folkefærd) bragte dem med sig via Nordafrika til Spanien, og derfra bragte handelsmænd den til Holland.

De populære rødder spredtes hurtigt til resten af Europa. Europæerne kendte på denne tid ikke ret mange grøntsager. De mest almindelige, var grøntsager som pastinakker, kål, hestebønner, asparges og løg. Gulerodens popularitet skyldtes hovedsageligt, at den kunne spises hele vinteren, hvilket var meget sjældent for grøntsager på denne tid.

 

img 1160 | Domestic Science

 

Den orange gulerod er fremavlet af de orange-elskende hollændere. Her hjemme i gode gamle Danmark blev gulerødderne først kendt som Amagerrødder, fordi hollandske landmænd dyrkede dem på Amager. Hollænderne blev inviteret af Christian 2. i 1521 til at dyrke grøntsager på Amager. Hollænderne var/er dygtige landmænd, og de skulle forsyne kongehuset med nye som gamle grøntsager.

De lilla gulerødder er en udvikling af en vild lilla gulerod fra Afghanistan, der stadig findes i vild form. Der findes også en hvid gulerod er fra Indien. Alle vores gulerodssorter stammer fra disse to vilde rødder, hvor gartnere herefter har fremavlet nye sorter med nye farver.

Der findes vilde gulerødder i hele verden (÷ Australien), og de har alle en rolle at spille i den udvikling af guleroden, der er endt i plasticposerne i supermarkederne.

Spis gulerødder!

Du bør altid have en skål med skrællede gulerødder i vand klar i køleskabet, siger gammelt husråd. De spiser nemlig sig selv. Skær nogle gulerodsstave. De er gode på ethvert middagsbord eller i madpakken. Gulerødder skåret i fine strimler eller tynde bånd pynter også i salaten. Du kan også lave en råkost af revet gulerod, rosiner, nødder, hakket persille og citronsaft.

Gulerødder kan koges til supper, steges i wok, kommes i gryderetter, bages i ovn eller dampes let. Nye marinerede gulerødder med top på grillen, er også en genial og sund måde at få spist masser af gulerødder på.

Den kan bare bruges til alt!

Masser af vitaminer og mineraler!

Gulerødder indeholder masser af fibre, vitaminerne C og K og mineralerne kalium og mangan. En anden vigtig ting, som man finder i gulerødderne er betacaroten (et forstadie til A-vitamin), som beskytter mod infektioner og er godt for hud og øjnene.

 

img 1158 | Domestic Science
Et køligt rum eller køleskabet, er det bedst mulige sted, at opbevare dine gulerødder.

Opbevaring af gulerødder

Gulerødder opbevares bedst køligt og uden top. Nip toppen af rødderne og opbevar dem i en pose i køleskabet. Gulerødder med top har en kort holdbarhed og bliver slatne i løbet af nogle dage. Gulerødder uden top kan holde sig i 2-3 ugers tid.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide