islam
  • Set
    133

I denne artikel dykker vi ned i samspillet mellem religion og mad.

Det gør vi i forbindelse med et forløb om madmæssig mangfoldighed, hvor vi ser nærmere på mange af de forskelligheder, som vi finder i indtagelsen af mad. Hvordan respekterer vi, tager hensyn og går på kompromis med menneskers forskelligheder?

Vi tager her udgangspunkt i religionen islam, da den er en af de største religioner i verden. Dernæst har den nogle budskaber og modsætninger til dansk madkultur, som giver gode anledninger til diskussioner af værdier, som kan tages hensyn til i madlavningen.

Der er mange regler og elementer i religion, hvorfor vi ikke kommer ind på alle i denne artikel. Du kan her læse mere om begreberne: Halal, haram, ikke-tilladte fødevarer, ramadan og Eid.

 

 

Islam mener, at vi låner kroppen af Allah – og alle vil jo altid gerne returnere lånte ting i fin stand, ikke?

Derfor kan formålet med at spise og drikke også bedst beskrives, som at ville give kroppen, hvad den har brug for, for at vi kan overleve og holde os i bedst mulig stand.

Hvordan gør en muslim så dette?

 

Halal eller haram?

Han/hun skal spise ordentlig og rent. Men hvad der er rent og urent at spise?

Er det halal eller haram?

I islam hedder det tilladte mad nemlig halal, mens det forbudte kaldes haram. I islam er der nemlig stor fokus på maden, og hvad der må indtages, og hvad der ikke må.

Al mad skal være halal, hvilket vil sige at det er rituelt rent eller tilladt. Kød skal slagtes ved dhabh-metoden, hvor halspulsåren skæres over på dyret, og blodet løber fra dyret. Inden slagtningen, fremsiges en bøn for dyret. Derudover skal dyret behandles med respekt. Derfor må andre dyr ikke se slagtningen, ligesom slagtekniven ikke må slibes i dyrets nærvær.

Der er altså en vis respekt omkring slagtning af dyret. En god tanke, som dog ikke altid stemmer overens med vestens evige effektivisering af fødevareindustrien. 

 

Ikke-tilladte fødevarer

Det er generelt tilladt at spise og drikke alt i følge islam. Og så alligevel. Du skulle jo aflevere kroppen i fin stand, hvorfor maden ikke må være skadeligt for kroppen og helbredet. At spise for meget eller for lidt ses derfor som et svigt af de forpligtigelser, vi har over for kroppen og Allah.

Det leder os frem til, at der er nogle no-go´s i islam. Det lade sig være:

  • Kød og animalske produkter, der stammer fra dyr, der ikke er slagtet af en muslim, kristen eller jøde.
  • Selvdøde dyr.
  • Alkohol, øl, vin, hash og narkotika osv.
  • Skadelige stoffer som tobak, hormoner osv.
  • Svinekød er bare et no-go i islam. Lang historie kort; grisen et urent dyr, og der er forbud mod at spise det. Derfor er også svineprodukter som gelatine, der er forbudt i fødevare.

Dog skal det siges, at du kan være nødsaget til at indtage noget af ovenstående, hvis du er i nød. Det kunne være af sult.

Hvis du dykker endnu mere ned i samspillet mellem madkulturen og islam, vil du kunne finde flere regler. De ovenstående er så at sige nogle af de vigtigste regler at efterleve og tage hensyn til i religionen.

 

Ramadan

I islam er der fem regler, som skal overholde. De kaldes de fem søjler, som er retningslinjer for den muslimske trospraksis. En af de fem søjler er fasten, ramadan. Ramadanen fejres på den niende måned i den islamiske kalender.

Ramadanen er en fastetid på en 30 dage lang periode, hvor muslimer ikke må spise fra solopgang til solnedgang (kravet gælder dog ikke ældre, syge, gravide og børn).

Fastens formål og ritualet omkring slagtningen skal netop påminde folk om, at passe på med overforbrug. Det af respekt for den lånte krop, samt respekt for det døde dyr og andre mennesker, der kunne have gavn af maden.

 

Når mørket falder på, samles muslimerne med familie og venner og indtager ofte nogle næringsrige dadler eller lignende og vand eller kaffe. Så er der lidt energi til solnedgangsbønnen. Efter bønnen indtages det egentlige aftensmåltid. Det kunne være linsesuppen harira, kikærter, nudler, lammekød, tomat, løg og/eller en masse grønt.

 

Når fastemåneden er ovre, fejrer man det med en kæmpe fest, gaver til børnene, musik og god mad. Denne festtid hedder eid. Den kan minde om kristnes juleaften.

 

Eid

Eid betyder fest. Det er festdage, hvor muslimerne fejrer den netop overstået ramadan.

Eid kan bedst sammenlignes med den danske julehøjtid. Når det er sagt, har Eid ikke meget med julen at gøre. Der er ingen juletræer, nisser, julemænd eller fester med alkohol.

Der er faktisk to højtider på året der kaldes Eid. Den lille fest – Eid-ul Fitr og Den store fest – Eid-ul Adha. Eid-ul Fitr er festen efter ramadanen, men Eid-ul Adha er en fejring af den muslimske profet Abraham og pilgrimsrejserne til Mekka.

 

Af spændende Eid-retter kan nævnes:

Harira som er en suppe fra Marokko. Den nydes af mange nationaliteter og ved mange lejligheder. Harira er særligt forbundet med ramadan og laves oftest på kikærter og linser, hvor den parfumerede duft gennemtrænger hjemmet ved solnedgang.

Samosa er egentlig en indisk spise. Britiske kolonister bagte den til Yemen, hvor de små trekantede snacks hurtigt blev populære. Samosa har udviklet sig til en særlig ramadan-snack, hvor den med sine mange forskellige slags fyld, er blevet særlig populær i Tyrkiet, Somalia og Pakistan. Netop samosa, er det vi laver som vores praktiske arbejde.

Halwa Chebakia er en marrokansk sesamkage med rosenvand og appelsin. Denne søde sag er formet som en blomst og belagt med honning.

Mansaf er Jordans nationalret. Den består af lam og ris eller bulgur.

Kamruddin er en syrisk abrikosdrik. Det er nemlig vigtigt at få en masse væske, og her er Kamruddin en frisk og energirig drik.

Mulighederne er mange.

 

Den gode gerning i højtiden

Hvis en muslim kan, skal han/hun inden Eid-bønnen betale en særlig almisse til en trængende person (Zakat ul Fitr). Denne almisse svarer til et måltid mad til en person. Det svarer ca. til 60-80 kroner i Danmark. Det må siges at være en pæn måde at hjælpe folk i lokalsamfundet i denne højtid.

 

Mere om islam og mad

Her har jeg indsat et par links, som du kan undersøge islam og samspillet med madkulturen endnu mere.

https://www.religion.dk/viden/mad-og-islam

https://www.islam.dk/mad-og-drikke/

https://www.religion.dk/ramadan

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    This website uses cookies. Ved continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

    X