Kyllingefrikadeller & mormorråkost

fullsizeoutput 81a | Domestic Science
  • Set
    1.038

Nem og hurtig hverdags mad, og så er frikadeller i alskens former og varianter bare en god og nem måde at skabe lidt variation i kosten derhjemme.

Her følger en omgang kyllingefrikadeller, som vi arbejder med i madkundskab. En god og billig råkostsalat inspireret af den klassiske mormorsalat. Et godt sidekick til dellerne. Så kan du selv vælge, om du vil have en kartoffel eller lignende hertil. Her om sommeren hiver vi en masse nye kartofler op i haven. Så er det oplagt med sådan et par banditter hertil.

 

fullsizeoutput 81a 2 | Domestic Science

Når man nu alligevel har et par tallerkensmækkere (blomsterkarse), hjulkroner og lidt salat i bedene, kan vi jo ligeså godt pryde retten en smule.

 

Kyllingefrikadeller

400 g kyllingefars

1 tsk paprika

2 spsk mælk

1 skvæt tabasco 

1 lille løg

1 æg

1 fed hvidløg

1 tsk salt

Ca. ½ tsk peber

Ca. 2 spsk mel

  1. Hak eller riv løg og hvidløg fint.
  2. Kom løg, fars, mælk, paprika, salt, peber og æg og rør godt rundt.
  3. Kom hvedemel i farsen. Røre, røre, røre.
  4. Smid noget plastikfolie over farsen, og sæt farsen i køleskabet i 15-30 minutter. Så bliver den mere fast og krydderierne smager mere igennem.
  5. Dyp en spiseske i et glas vand (se billede nedenunder), og form frikadellerne med en spiseske i hånden. Smid dem på en tallerken eller direkte på panden.
  6. Varm en pande op og kom fedtstof herpå. Frikadellerne steges i ca. 5 minutter på hver side ved mellemhøj varme.

 

img 0467 2 | Domestic Science
Fars klar – vand i glad klar – spiseske klar.
img 0468 2 | Domestic Science
Her er det godt nok et gammelt billede af en svinefrikadelle, men teknikken er den samme.

 

Mormorråkost

Dette er en nem salat, hvor du med få råvarer får masser af forskellige smagsnuancer i én salat. Bitter og sprød spidskål og en sursød flødedressing.

Jeg synes egentlig at hemmeligheden ligger i dressingen. Den sursøde flødedressing kan spille sammen med mange forskellige salater. Det er bare med at springe ud i det og få eksperimenteret med en masse forskellige salater. Denne kombination af gulerødder og spidskål har vundet indpas i familien, men en klassisk dansk hovedsalat og den dejlige flødedressing er også et traditionelt og sikkert hit, når bedstemor banker den sammen.

 

En god skål salat til 4 personer

¼ spidskål

2-3 gulerødder

1 dl fløde

½ tsk salt

2 spsk sukker

2 spsk eddike

  1. Spidskål snittes meget fint. Der er ikke noget værre end store rå skiver kål. Men snit det fint, og de vil bidrage til en salat med en let bitterhed og stadig give en god sprødhed fra kålen.
  2. Smid spidskål i en stor skål og drys med salt.
  3. Skræl og skær gulerødder julienne (fine stave).
  4. Fløde, sukker og eddike blandes i en meljævner. Shake shake. Når flødeblandingen rystes, jævner og tykner det en lille smule, hvilket gør dressingen mere cremede. Det gør, at dressingen hænger lidt bedre på salaten, og ikke bare lægger sig i bunden af skålen.

 

Smag evt. til med lidt ekstra sukker eller eddike, alt efter dit temperament.

fullsizeoutput 816 2 | Domestic Science

Med lidt salat, et par spiselige blade og blomster, kan vi pryde hverdagsmaden, og få den til at se lidt mere spændende ud. Alle sammen planter, som du nemt og billigt vil kunne dyrke i din have eller på din altan.

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide