Madpakkeforløb

  • Set
    70

 

Dette forløb strækker sig over 5 uger, hvor jeg underviser to hele timer ad gangen.

 

Indledning

Der er tusindevis af måder at arbejde med et madpakketema på! Men én ting er sikkert! Temaet er utrolig virkelighedsnært for eleverne. Det er et tema, hvor der kan laves en masse praktisk arbejde, som kan give eleverne nogle bud på, hvordan de kan arbejde med deres egen madpakke. Dernæst giver de teoretiske artikler en baggrundsviden, som potentielt sætter eleverne i en bedre position til at tage stilling til, hvad en god madpakke er for dem.

Her følger mit bud på et forløb, hvor der arbejdes med madpakken som tema.

 

Forløbet i grove træk

Forløbet bygger videre på den viden, som eleverne har tilegnet sig på 6. klassetrin (læs: her havde alle elever madkundskab på min skole). Jeg henviser her til artiklerne om kulhydrater, proteiner, fedt og energi.

Her et udklip fra min undervisningsplan.

 

Del 1 – En god madpakke

I dag skal vi undersøge, hvad det kræver af en madpakke, at holde dig kørende en hel skoledag. Det gør vi ved at se på Madpakkehånden til at starte med, inden vi kaster os ud i nogle lidt anderledes sandwicher til en madpakke.   

 

Find artikel En god madpakke her. 

 

Dagens opskrift og praksis arbejde: Æggesalat til madpakken – nem og hurtig og Nayas – lidt grove – maseboller.

I kan også prøve: Madpakke panini med kalkun 

Del 2 – Fibre

I dag skal vi se nærmere på fibrenes betydning i madpakken. 

Dernæst laver vi en omgang pestosnegle, som vi lige giver lidt ekstra fibre i form af fuldkornsmel. 

Hvordan kan vi anvende groft brød som pestosnegle i madpakken?

Kender du andre grove brød, som vi med fordel kan anvende i vores madpakker?

 

Find artikel Kostfibre her. Se også evt. Korn & mel.

 

Dagens opskrift og praksis arbejde: Pestosnegle

 

 

Del 3 – Sidekicks til madpakken

I dag skal vi se lidt på sidekicks til madpakken – du ved – de der snacks, som vi lige kan nappe i en 10-pause. Disse kan der være utrolig mange bud på, hvad kunne være. Altså lige fra frugt og grønt til diverse færdigprodukter. 

Vi skal arbejde med pirogger og myslibars. To snacks som kan forberedes i god tid, og som har en god holdbarhedstid. Altså er det nogle snacks, som du ikke skal stå og bruge en masse tid på om morgen. 

 

Find artikel Kostråd her. 

 

Dagens opskrift og praksis arbejde: Pirogger med oksekød & grønt og Myslibars.

Del 4 – Planlægning og udvikling af en madpakke

Så skal der forberedes madpakker – og vi gør det, så det minder en smule om madkundskabsprøven i 8. klasse.

I skal nemlig arbejde ud fra et prøveoplæg, hvor både forbereder noget mad, som I vil lave næste gang. Men I skal også forberede nogle spørgsmål, som vi kommer til at snakke om. 

 

Opgaven til eleverne – Arbejde med prøvespørgsmål (fjerde undervisningsgang)

Her følger jeres arbejde til fjerde og femte undervisningsgange. Vi planlægger så meget som muligt i de første to timer, fjerde gang (resten er lektie). Næste gang laver vi mad, lige som I har delt jeres besvarelse af prøveoplægget med mig, inden I møder til undervisning.

 

De næste to gange i grove træk for dig

  1. Gruppedannelse (2-3 mand).
  2. Forklaring og uddybning af prøveoplægget af læreren.
  3. Arbejdsfase med prøveoplægget.
  4. Udarbejdelse af opskrift ud fra prøveoplægget.
  5. Lave en planlægningsseddel – hvem gør hvad i gruppen?
  6. Lave en indkøbsseddel til læreren.
  7. Praktisk arbejde hvor der laves et måltid mad (næste gang…).
  8. Besvarelse af nedenstående opgaver afleveres til læreren i Google-drev.

Forestil dig at du har trukket dette prøveoplæg til din madkundskabseksamen.

Den praktiske del:

  • Du/I skal tilberede en madpakke til dig/jer selv, som indeholder alle elementerne fra madpakkehånden (læs mere her: En god madpakke).
  • Du/I skal indtænke De nye kostråd – hvordan kan I arbejde med disse i jeres madpakke?

 

Den mundtligt teoretiske del:

  • Du/I skal fortælle gode og dårlige valg i forhold til en sammensætning af en madpakke. Altså hvad er en god madpakke for dig/jer? Begrund!
  • Du/I skal forklare, hvordan jeres madpakke giver dig/jer energi til en lang skoledag. Altså hvor meget energi skal I cirka bruge til en skoledag?
  • Hvilke madlavningsteknikker og tilberedningsmetoder anvender du/I? Hvorfor har I valgt netop disse teknikker og metoder?

 

Planlægningsseddel

Udleveres af læreren.

Sådan kunne en planlægning se ud.

Indkøbsseddel – afleveres inden for 2 timer!

Udleveres af læreren.

 

Del 5 – Madpakken i praksis

Dagens arbejde har I selv bestemt!

Læreren har skaffet en masse råvarer. 

Nu er det jer, som skal banke et eller flere super lækre madpakkeelementer sammen. 

 

Lærervejledning

I dette afsnit finder du information om forløbet, som du kan bruge i din forberedelse af undervinsingen og forløbet.

Generelt

I dette forløb arbejdes der de første tre gange med en masse forskellige bud på, hvordan madpakker kan tage sig ud. Det praktiske arbejde suppleres med et par faglige artikler, som giver en teoretisk baggrundsviden til forløbet. Forløbet munder ud i en opgave, som tager udgangspunkt i en potentiel madkundskabsprøve. Eleverne guides gennem disse to gange hen mod, hvordan de kan arbejde med et prøveoplæg omhandlende madpakker. Du kan, som lærer, altid tilpasse forløbet sådan, at det minder endnu mere om madkundskabsprøven. Du kan evt. finde inspiration til dette i forløbet: Prøve-prøve til madkundskabseksamen

Undervisningsgange

Første undervisningsgang

Som en introduktion kan der med fordeles læses starten på dette forløb, inden I bevæger jer over i andre artikler.

I kan således læse afsnittet Indledning og Forløbet i grove træk.

Herefter læses artiklen “En god madpakke” på klassen, inden opskrifterne til æggesalat og brød gennemlæses.

Opskrifterne udføres i praksis.

Anden undervisningsgang

Anden undervisningsgang arbejder med, hvordan vi kan arbejde kostfibre ind i madpakken. Først læses artiklen Kostfibre, inden der laves Pestosnegle med forskellige fuldkornsmel.

Opskrifterne udføres i praksis.

Mens vi spiser, snakker vi om, hvilke forskellige fuldkornsprodukter vi kender og finder på markedet nu om dage. Der er nemlig utrolig mange muligheder for at drage fuldkorn ind i kosten og madpakker. Det lade sig være lige fra pasta, ris og meltyper.

Tredje undervisningsgang

Tredje undervisningsgang er der fokus på lidt forskellige snacks til madpakken. Vi arbejder med pirogger og müslibar. Pirogger er en god snack, som kan gives alverdens forskellige twist med hensyn til fyldet. Dernæst er der også en lille bæredygtig vinkel på piroggen, da man kan bruge den til at rydde op i køleskabet. Hvad har vi af  rester, som kan bankes sammen i en pande, inden det smides i piroggen.

Müslibar bliver flittigt spist i skoletiden og supermarkederne byder på mange forskellige typer. Vi laver et eksempel på en müslibar, hvor der sagtens kan skiftes ud i de forskellige nødder, korn og frø.

Undervisningsgangen rundes af med en snak om mulighederne for at lave ændringer i de to opskrifter.

Fjerde undervisningsgang

Fjerde undervisningsgang er en planlægningsgang, hvor der arbejdes med prøveoplægget og forberedelse til femte gang.

Eleverne introduceres til den afsluttende opgave, hvor afsnittet “Til eleverne -arbejde med prøvespørgsmål (fjerde undervisningsgang)” gennemgås på klassen.

Der dannes grupper og grupperne har relativt frit lejde til at kaste sig ud i en eller flere valgfrie elementer til en madpakke. Dog skal madpakken leve op til prøveoplægget.

Eleverne skal i løbet af timerne udarbejde en indkøbsseddel og lave en arbejdsfordeling til femte undervisningsgang. Dernæst har eleverne resten af timen til at lave en besvarelse af prøveoplægget. Jeg bruger dette forløb, som det første kendskab til prøven, hvorfor jeg ikke kræver en større afhandling. 4-5 linjer til hvert spørgsmål.

Jeg beder mine elever aflevere deres besvarelse af prøveoplægget på Google-drev. Her kan jeg kommentere på deres arbejde. Respons, som de kan anvende næste gang vi arbejder med prøverelateret opgaver.

Femte undervisningsgang

Den femte undervisningsgang skal elevernes egne bud på madpakker bankes sammen i praksis, inden de præsenteres for læreren. Jeg vil stille grupperne lidt spørgsmål, når jeg går rundt og smager på maden. Spørgsmål som bygger på prøveoplægget, og som eleverne har forberedt til denne undervisningsgang. Jeg vil skabe en stille og rolig, afslappet stemning, som giver eleverne en vis tryghed i noget der kunne minde om en prøvesituation. Det er en proces, som kan gøre eleverne mere bevidste om, hvordan madkundskabsprøven fungerer. Jeg spørger ind til maden og elevernes arbejde ud fra prøveoplægget.

Læringsmål

Mad og sundhed:

Eleven har viden om sundhedskriterier i opskrifter.

Eleven har viden om målgruppers madtraditioner og ernæringsbehov.

Eleven kan analysere interessebåret mad- og sundhedskommunikation.

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer.

Eleven kan vurdere kvalitet af industrielt fremstillede fødevarer.

Madlavning:

Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.

Eleven har viden om sensorik og smag.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.

Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.

Eleven kan fortolke mad- og måltidskulturer.

Eleven har viden om måltidskulturer og deres symbolske dimensioner.

ingredienser

Du vil måske også kunne lide

X