dsc 0720 | Domestic Science
  • Set
    641

Jæger Kristiansen havde ski lige nakket en bambi!

Og så kan man jo kun glæde sig, når det bringer et lille afkast til fryseren.

Dette kombineret med et grøntsagsraseri på Grønttorvet i Ållern´, ledte frem til aftenens ret, hvor godtfolk kom forbi med super selskab.

6 personer

1 1/2 kg Rådyrkøle.

2 kg Små kartofler.

1/2 dl Solsikkeolie.

1/2 kg “Grønthandlerens gourmetgulerødder”. Små sjove karotlignende gulerødder.

1 God lager øl. Jeg brugte den tjekkiske 1795.

2 Kviste frisk timian.

3 Hvidløg.

1 Majroe.

2 Rødløg.

Ramsløg.

Salt og peber.

  1. Rådyrkøllen pudses for sener og hinder, inden den udbene. Jeg gjorde dette efter bedste slagterevne, ved at skære så tæt som muligt langs benknoglen indtil den bliver frigjort.
  2. Gnub køllen med salt og peber.
  3. Rens gulerødderne (brug evt. en neglebørste) og kom dem i en gryde med vand.
  4. Kartoflerne skylles og vaske og koges i 10 minutter. Dette kan gøres i god tid. Efter endt kogning stilles kartoflerne til afkøling.
  5. Majroe, 2 rødløg, lidt champignons, lidt ramsløg, et par kvarte kartofler skæres groft og smides i stegesoen.
  6. Oven på grøntsagerne placeres benet og rådyrkøllen. Benet giver en masse saft og kraft til stegeskyen.
  7. Hæld øl og læg timian på kødet.

dsc 0722 1 | Domestic Science dsc 0723 1 | Domestic Science dsc 0724 1 | Domestic Science

  1. I ovnen med stegesoen. Rådyrkøllen skal have en kernetemperatur på ca. 62º. Det kræver ca. 1 1/2 times tid, men dette er meget afhængigt af din rådyrkølles størrelse.
  2. Mod slutningen af stegningen, hældes noget af stegeskyen fra stegesoen i en kasserole til sauce. Ind med stegesoen og steg videre (se længere nede).
  3. Tag stegesoen ud af ovnen. Lad rådyrkøllen hvile i 15-20 minutter, pakket ind i staniol + dækket af et viskestykke, inden den skæres til anretningen.
  4. Mens kødet hviler bringes gulerødderne i kog.
  5. Solsikke olie, samt salt og peber tilsættes kartoflerne. Vend godt rundt. Kartoflerne hældes ud i en bradepande med bagepapir. Dette kan du sagtens klargøre sådan at kartoflerne ryger direkte ind, når stegesoen kommer ud.

Du kan sagtens anvende grøntsagerne fra bunden af stegesoen. Jeg valgte at bruge dem nogle af dem til saucen.

 

Tranebærrelish

Til vildtkød får man tit ribsgele. Det er sgu ikke lige mig, så jeg undersøgte lidt nettet for at finde inspiration. I denne forbindelse stødte jeg på denne opskrift på @Isabellas. Og det er meget anbefalelsesværdig! En relish, hvor tranebærenes sødme kombineres med syren fra hvidvinseddiken, samt anis toner. Superlækkert oven på kødet

150 g Tranbær.

1 Rødløg.

1 dl Hvidvinseddike.

150 g Sukker.

1 Stjerneanis.

1 Stang kanel.

1/2 tsk. Salt.

  1. Hvidvinseddike, sukker, stjerneanis, kanel og salt varmes op i en kasserole indtil sukkeret er smeltet.
  2. Hak tranebær groft og rødløg fint. Tilsættes i gryden. Lad det simre i et par minutter

Det kan sagtens laves et stykke tid inden servering og kan også serveres koldt/ ved stuetemperatur. Den relish kan holde sig et par dage i køleskabet.

Portvinssauteret champignon

Laves 15 minutter inden servering. De kan sagtens stå ved lav temperatur i et stykke tid. Portvinen reducerer og danner en lækker glasering omkring champignonerne.

500 g Gode danske champignons.

10 g Smør.

1/2 dl Portvin.

1/2 tsk Salt & Peber.

  1. Champignons renses grundigt og deles i kvarte.
  2. En lille pande varmes godt op og smørret smeltes heri.
  3. Ved høj varme ristes champignons godt og grundigt af. De må gerne tage en dejlig gylden stegeflade.
  4. Portvinens tilsættes og du lader den reducere ind. Skru ned for varmen og lad champignonerne stå til servering.

Vildtsauce fra stegesoen

Jeg brugte grøntsagerne fra stegesoen. Det gav en god smag og en naturlig jævning. Jævn evt. efter med Maizena.

Stegsky.

Grøntsagerne fra stegesoen.

2 dl Piskefløde.

Smag til med salt og peber.

  1. Stegeskyen varmes op, således den småsimrer og reducerer en lille smule.
  2. Grøntsagerne fra stegesoen stavblendes med lidt væske fra stegsoen.
  3. Grøntsagspureen tilsættes i sovsen, mens der piskes i saucen.
  4. Smag til med salt og peber – og jævn lidt mere, hvis du er mere til sovs end sauce.

Så er det ved at være tid til servering.

dsc 07102 1 | Domestic Science

Jeg glemte helt at drysse de frisk ramsløg over fadet, som grønthandleren smed med i handlen…

I kampens hede glemte jeg helt at smid nogle cherrytomater på stilke i ovnen. De skulle lige have haft lidt rødvinsbalsamico og groft salt og så 10-15 minutter. Dette ville jeg have gjort efter jeg havde taget stegesoen ud af ovnen.

Med ramsløg og bagte cherrytomater havde det lige givet lidt mere æstetisk spil i anretningen. Beklager.

Men det smagte fantastisk!

Velbeko

 

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide