- 8. december 2020
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let

-
Set611
Så står den på julebagning i madkundskab!
Jeg tilstræber altid at madkundskab skabe arbejde med nogle klassiske retter og opskrifter og noget lidt anderledes.
I denne tid arbejder vi med havregrynskugler, pebernødder og svenske chokoladebrød. Tanken var, at svenske chokoladebrød var en lidt anderledes småkage til juletiden.
Og ja, dejen kan virke meget tør i lang tid. Men giv den noget kærlighed og dejen bliver dejlig smidig.
Ca. 60-70 styk.
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
200 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 spsk kakao
200 g blødt smør eller margarine (jeg foretrækker smørsmagen)
1 æg
Ca. 30 g perlesukker
Lidt vand eller mælk til pensling af chokoladebrødene
- Tænd din ovn på 180°.
- Bland hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og kakao i en skål.
- Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
- Saml dejen med ægget – tilden er lidt blød.
- Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
- Del dejen i 6 lige store portioner.
- Rul hver portion til en stang. Den skal være ca. 30 cm lang.
- Læg stængerne på en plade med bagepapir og tryk dem let til de bliver ca. 4 cm brede.
- Pensl med chokoladebrødene med vand eller mælk.
- Drys stængerne med perlesukker.
- Bagetid = Ca. 12-14 min. ved 180°.
- Stængerne skal være bløde, når de er færdigbagte. Tag dem ud og skær dem straks i skrå chokoladebrød.
Lad dem køle af på en bagerist. Disse svenske chokoladebrød er sprøde på overfladen og lidt bløde i midten.
Velbekomme.