Undervisningsplan 6. klasse

  • Set
    211

Den interaktive undervisningsplan for 6. klasse

Nedenstående har jeg prøvet på at sætte min undervisningsplan for 6. klasse madkundskab op på en sådan måde, at du i første omgang kan se hele skoleåret i billeder; med dertilhørende kommentarer. 

Herefter følger en opsummering af forløbene med dertilhørende link til opskrifter, faglige tekster og evt. noter og kommentarer, som jeg anvender i min forberedelse. 

 

Generelt for min undervisning i 6. klasse

Det handler om at komme vidt omkring, mens vi på valgholdene i 7. og 8. klasse arbejder mere i dybden. 

Jeg mener, at 6. klasse er et introår til madkundskaben, hvor alle elever har madkundskab. Vi skal have tændt gnisten til at lave mad og givet dem så mange forskellige oplevelser som muligt på dette skoleår. Eleverne skal stadig have en vis faglig ballast i 6. klasse. Men det er mit mål at tænde gnisten og skabe motivationen i dette skoleår.

 

Læs mere om progression i faget her: Didaktik i madkundskabsfaget – Den røde tråd i madkundskab

 

Dette gør, at jeg arbejder i meget små og korte forløb, ja sågar ofte enkelte undervisningsgange på 6. årgang. Hvis du er uenig i denne tilgang, kan det ske, at du skal spæde til med faglige tekster og opskrifter. 

 

Noter, perspektiver & didaktiske overvejelser

Jeg har hele klokketimer, hvilket giver mig 2 timer + evt. frikvarter. Det er jeg glad og taknemmelig for. Det er måske lidt specielt med hele klokketimmer, hvorfor du måske skal tilpasse din undervisning, hvis du er én af de madkundskabslærere, som har 2 x 45 minutter. Det er ikke lang tid til madkundskab, hvis du spørger mig… 

Da jeg i tidernes morgen startede på at udvikle denne undervisningsplan, havde jeg 80 timers madkundskab – altså 2 timer ugentligt (læs: et skoleår er 40 uger).

Min arbejdsplads har valgt at fordele timerne anderledes, hvorfor der mangler 10 uger i starten af året. Førhen havde jeg derfor et par ekstra undervisningsgange på mange af nedenstående forløb. Dette er desværre ikke muligt pt.

 

Jeg håber, du finder inspiration i undervisningsplan. 

 

Min skole har desværre kun givet 60 timer = 30 uger med to hele klokketimer. Jeg synes selvfølgelig der skal være 80 timer og 2 ugentlige madkundskabstimer hele året. Dog har eleverne også madkundskab på 5. klassetrin. Det er noget bureaukratisk UVM-tam-tam med timer…
Action! Vi starter ud med et kombineret forløb, hvor vi både arbejder med brød og gærprocesser og hygiejne. Jeg plejer at anvende mere tid herpå, men mangler som tidligere nævnt 10 undervisningsgange for at gøre det helt perfekt, hvis jeg selv skal sige det.

 

Herefter går vi over i et forløb, hvor vi arbejder med dansk madkultur (læs: ikke kun fordi Dansk Folkeparti siger det, men fordi dansk madkultur er awesome!). Dog anvender jeg ikke lige så mange gange, som jeg gerne vil – igen mangler jeg undervisningstid. 

Vi når en enkelt undervisningsgang med juletraditioner. Her plejer jeg lige så at have mere med, fx julebagning. Find evt. inspiration i opskrifterkategorien Jul

Vi slutter kalenderåret af med en gang hovedrengøring. Her har alle mine 6. klasser en røvfuld opgaver, som skal gøres i madkundskabslokalet, mens jeg leder, fordeler, kommanderer – og laver risengrød til poderne.

Jeg finder det vigtigt, at eleverne lærer essensen af hovedrengøring. Dernæst hjælper det til at vores lokale er i nogenlunde fin stand. Som jeg plejer at sige; det er nemmere at videregive og overtage et pænt lokale. Så har eksterne og interne brugere lettere ved at efterlade lokalet lige så.

 

Efter jul følger et sundhedsforløb, et arbejde med Ny Nordisk mad og en undervisningsgang op til vinterferien med fastelavnsboller.

 

Efter vinterferien og lige efter påsken følger nogle små forløb, hvor vi dykker ned i nogle forskellige emner og temaer. Disse korte forløb skyldes min tilgang og holdning, som går på at 6. klasse skal være et allround år, hvor eleverne får så mange som mulige oplevelser af madlavning. Vi dykker således ikke ned i et emne på samme måde, som vi vil gøre i prøvefaget.

 

Året rundes af med et nedslag i italiensk madkultur, da der her er en masse retter, hvor eleverne kan lære at lave det fra bunden. Hjemmelavet pizza, pasta og en intro til risottokornet, som vinder mere og mere ind på det danske marked.

 

Året rundes af med en omgang mad over bål og koldskål, inden der kommer endnu en hovedrengøring. Dog laver Hr. Svane chilidogs til eleverne, mens de giver den gas, som en bedre Askepot. 

Chilidogs overrasker eleverne hvert år! Anderledes og fedt “take” på en hoster. 

 

Her følger en uddybning af indholdet i undervisningsplanen, ligesom du finder links til diverse opskrifter, faglige artikler og forløb. 

 

Uge 44-45
Intro +
Brød & hævning

Emne

Intro/repetition hygiejne

Kend dit køkken.

Brød & hævning

Noter & evaluering

Hygiejneartikel gennemgås af CS.

Elevlæsning Gærprocessen. Hvad lagde de mærke til i artiklen?

Fokus på klargøring af køkkenet: viskestykker, klud, vaskebaljen.

Individuelt arbejde – franskbrødskonkurrence, hvor hver elev laver et franskbrød. 

Læringsmål – Brød & hævning

Mad og sundhed:

Eleven kan anvende almindelige hygiejne­ principper i madlavning.

Eleven har viden om mikroorganismer.

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan tage hensyn til råvarers fysisk-kemiske egenskaber.

Madlavning:

Eleven kan lave mad efter en opskrift.

Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejds- processer samt fagord og begreber i en opskrift.

Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker.

Uge 46-48
Dansk madkultur & jævning

Emne

Dansk madkultur & jævning.

Noter & evaluering

Parvis og gruppearbejde. 

Vi arbejder med forskellige jævnemetoder gennem dansk klassiske retter gennem tiden. 

Eleverne introducer til pandestegning og Maillard-reaktioner. 

Læringsmål – Dansk madkultur & jævning

Mad og sundhed:

Eleven har viden om faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø.

Fødevarebevidsthed:

Eleven har viden om råvaregruppers fysisk- kemiske egenskaber.

Madlavning:

Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejds- processer samt fagord og begreber i en opskrift.

Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning.

Eleven har viden om sammenhæng mellem madlavnings grund- metoder og fysisk- kemiske egenskaber.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider.

Eleven har viden om mad- og måltidskulturer.

Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer.

Uge 49
Julens traditioner

Emne

Julens traditioner

Noter & evaluering

Gruppearbejde. 

Hver gruppe laver en portion pebernødder og børnegløgg. 

Hver gruppe laver også en portion af hver type æbleskiver. 

Der er således én elev til hver opgave, men de deler i gruppen. 

Læringsmål – Julens traditioner

Fødevarebevidsthed:

Eleven har viden om råvaregruppers fysisk- kemiske egenskaber.

Madlavning:

Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejds- processer samt fagord

og begreber i en opskrift.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om måltidsanledninger.

Eleven har viden om mad- og måltidskulturer.

Uge 50
Hovedrengøring

Emne

Hygiejne og betydningen af hovedrengøring

Litteratur & opskrifter

Hovedrengøring madkundskab

Noter & evaluering

Opgaver til hovedrengøring fordeles ud fra vedhæftede arbejdsfordeling. 

Læringsmål – Hovedrengøring

Mad og sundhed:

Eleven kan anvende almindelige hygiejne­ principper i madlavning.

Eleven har viden om mikroorganismer.

Eleven har viden om hygiejneprincipper.

Uge 1-3
Fastfood - Er det sundt eller usundt?

Emne

Intro til sundhedsbegrebet

Noter & evaluering

Parvis og gruppearbejde. 

Se mere i Sundhedsforløb 6. klasse. 

Læringsmål – Fastfood – Er det sundt eller usundt

Mad og sundhed:

Eleven har viden om sund mad og madlavning.

Eleven kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø.

Eleven har viden om faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø.

Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegning.

Eleven har viden om ernæringsfaktorer og energibehov.

Eleven har viden om kostanbefalinger og deres grundlag.

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger.

Eleven har viden om faktorer der påvirker madforbrug.

Madlavning:

Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål.

Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer.

Uge 4-6
Ny Nordisk

Emne

Hvad er Ny Nordisk mad?

Intro til bæredygtighedsbegrebet.

Noter & evaluering

Parvis og gruppearbejde. 

Der laves en kartoffelbuffet, hvor eleverne kan se og smage en masse forskellige kartoffeltilberedninger. 

Læringsmål – Ny Nordisk

Mad og sundhed:

Eleven har viden om faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø.

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen.

Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed.

Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø.

Madlavning:

Eleven har viden om kombinationsmuligheder mellem grundmetoder og teknikker i madlavning.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål.

Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

Uge 7
Fastelavn

Emne

Fastelavn som højtid.

Kagecreme.

Noter & evaluering

Parvis arbejde. 

Læringsmål – Fastelavn

Madlavning:

Eleven kan lave mad efter en opskrift.

Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger.

Eleven har viden om mad- og måltidskulturer.

Uge 9
Kyllingen

Emne

Intro til kylling

Partering af kylling.

Litteratur & opskrifter

Video og artikel tilgår i løbet af skoleåret…

Noter & evaluering

Gruppearbejde. 

Gruppen skal partere en kylling og lave retter med alle delene. 

Forløb/artikel herom tilgår…

Læringsmål – Kyllingen

Mad og sundhed:

Eleven kan anvende almindelige hygiejne- principper i madlavning.

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen.

Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet.

Madlavning:

Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål.

Uge 10-11
Æstetik & anretning

Emne

Arbejde med emnet æstetik.

Hvordan bruger vi sanserne i og under måltidet?

Noter & evaluering

Parvis og gruppearbejde. 

Vi har fokus på synssansen ,ed cupcakes og smagssansen med Bøf bearnaise. Jeg fortæller ud fra de andre artikler, da vi er presset på undervisningsgange. 

Læringsmål – Æstetik & anretning

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse.

Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet.

Madlavning:

Eleven kan kombinere grundmetoder og teknikker i madlavning.

Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning.

Eleven har viden om sammenhæng mellem madlavnings grund- metoder og fysisk- kemiske egenskaber. Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma.

Eleven kan tilsmage og krydre maden.

Eleven har viden om sanselighed.

Eleven kan vurdere mads æstetiske indtryk og udtryk.

Uge 12-14
Fisk

Emne

Intro til fisk. 

Litteratur & opskrifter

Chunky Fish N´ chips

Fiskeartikel tilgår…

Fiskedag med Kasper Fiskermand

Noter & evaluering

Parvis og gruppearbejde. 

Første gang arbejder vi med fisk far frost i Fish N´chips. 

Anden gang arbejder vi med de friske fisk og skaldyr, som Kasper kommer med i sin Mystery-box. Jeg har forberedt og indkøbt til mulige tilbehør til fiskene og skaldyrene. 

Læringsmål – Fisk

Mad og sundhed:

Eleven har viden om faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø.

Eleven kan vurdere mads holdbarhed.

Fødevarebevidsthed:

Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse.

Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed.

Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer.

Madlavning:

Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål.

Uge 15
Fødselsdag & sukker

Emne

Fødselsdag som et tema.

Intro til sukkeret fordele og ulemper i maden  

Litteratur & opskrifter

Brunsviger (kagemand)

Hindbærsnitter

Svigermors roulade

Sukkerartikel tilgår…

Noter & evaluering

Gruppearbejde. 

Læringsmål – Fødselsdag & sukker

Fødevarebevidsthed:

Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse.

Madlavning:

Eleven kan lave mad efter en opskrift.

Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

Eleven har viden om mad- og måltidskulturer.

Uge 16
Store Bededag

Emne

Store Bededag

En dansk højtid  

Noter & evaluering

Parvis. 

Der laves lidt fælles varmkakao og vi laver hjemmelavet smør (forklares på klassen). 

Eleverne introduceres til Masterchefopgaven, da dagens arbejde ikke tager så lang tid. Eleverne knokler på med planlægning og resten er lektie. Eleverne afleverer bestillingsseddel inden næste undervisningsgang.  

Læringsmål – Store Bededag

Fødevarebevidsthed:

Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse.

Madlavning:

Eleven kan lave mad efter en opskrift.

Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

Eleven har viden om mad- og måltidskulturer.

Uge 16-17
Masterchef

Emne

Kreativitet 

 Udvikling af opskrifter 

 Strukturering af egen arbejdproces. 

Litteratur & opskrifter

Masterchef 6. klasse

Noter & evaluering

Parvis. 

Eleverne har udarbejdet en plan for madlavning og arbejdsfordeling ud fra en råvareliste. De har frit lejde med køkkenets redskaber. 

Læringsmål – Masterchef

Madlavning:

Eleven har viden om mål og struktur i opskrifter.

Eleven kan udvikle opskrifter.

Eleven kan skabe retter under hensynstagen til sammenhæng mellem madlavnings grund- metoder og fysisk- kemiske egenskaber.

Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om grundprincipper for opbygning af måltider.

Uge 18
Brunch

Emne

Brunch

Forskellige takes på morgenmad.

Litteratur & opskrifter

Brunchforløb tilgår i løbet af skoleåret (næsten færdigt)…

Noter & evaluering

Parvis – vi laver et kæmpe morgenbord med små smagsprøver til alle. 
 
Eleverne laver parvis enkelte dele af en potentiel brunch, som vi præsenterer for hinanden og deler på klassen. 

Læringsmål – Brunch

Madlavning:

Eleven kan lave mad efter en opskrift.

Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge hverdagens måltider ud fra formål.

Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger.

Uge 20-22
Italiensk madkultur

Emne

Italiensk madkultur.

Noter & evaluering

Parvis og gruppearbejde. 
 
Jeg køber lidt forskellig toppings til pizzaer og fordeler blandt grupperne. 
 
Hver elev i grupperne former en pizza. Fyldet kan aftales i gruppen. 
 
Vi bruger pizzasten i ovnene. Jeg tænder ovnene tidligt. 

Læringsmål – Italiensk madkultur

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse.

Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet.

Madlavning:

Eleven har viden om køkkenredskaber, arbejds- processer samt fagord og begreber i en opskrift.

Eleven kan tilsmage og krydre maden.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om mad- og måltidskulturer.

Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

Uge 23
Mad i naturen

Emne

Mad i naturen.

Bål og optænding heraf samt håndtering af bål  

Sikkerhed om bålet.

Litteratur & opskrifter

Bål – lær at bygge et bål

Tigerøje

Æggeskiver tilgår…

Noter & evaluering

Individuelt og parvis. 

Vi laver et fælles bål med instruktion far læreren. Vi laver lidt forskellige småretter på bålet, hvor nogle er individuelle og andre i par. 

Æbleskivepander kan købes i diverse genbrugsbutikker  

Læringsmål – Mad i naturen

Mad og sundhed:

Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserverings- principper.

Madlavning:

Eleven kan kombinere grundmetoder og teknik- ker i madlavning.

Måltid og madkultur:

Eleven kan opbygge måltider til særlige anledninger.

Uge 24
Sommer over Danmark

Emne

Dansk sommermåltid

Litteratur & opskrifter

Koldskål

Kammerjunker

Food Spinner

Noter & evaluering

Parvis. Vi halvere opskrifterne på koldskål og kammerjunker, således der er mere arbejde til alle. 

Vi henter bær i vores skolehave til at pynte og kræse om koldskålen. Eleverne kan arbejde med foodstyling. 

Vi spiller Food Spinner og hygge med vores koldskål. 

Læringsmål – Sommer over Danmark

Mad og sundhed:

Eleven har viden om hygiejne-, opbevarings- og konserverings- principper.

Madlavning:

Eleven kan kombinere grundmetoder og teknik- ker i madlavning.

Måltid og madkultur:

Eleven har viden om tids- og stedsbestemte mad- og måltidskulturer.

Uge 25
Hovedrengøring

Emne

Hygiejne og betydningen af hovedrengøring.

Litteratur & opskrifter

Hovedrengøring madkundskab

Noter & evaluering

Opgaver til hovedrengøring fordeles ud fra vedhæftede arbejdsfordeling. 

Læringsmål – Hovedrengøring

Mad og sundhed:

Eleven kan anvende almindelige hygiejne­ principper i madlavning.

Eleven har viden om mikroorganismer.

Eleven har viden om hygiejneprincipper.

Afrunding

Således en mulig undervisningsplan for 6. klasse. 

Disse forløb, opskrifter og faglige artikler er det, der fungerer for mig og mine elever i min undervisning. 

Det er en plan, som har været nogen år undervejs, da jeg hele tiden skifter forløb og opskrifter ud, ligesom jeg er ved at have skrevet alle de faglige artikler, som vi anvender i undervisningen. Men jeg nærmer mig en generel undervisningsplan, som kommer vidt omkring i kompetenceområderne, ligesom jeg får introduceret eleverne til en hulens masse forskelligt mad, teknikker og metodikker.

 

En smule faglighed via læsning… 

Det mundtlige ord er flygtigt, og kan være svært at huske.

Supplerer vi det mundtlige ord med læsning, skrivning, små opgaver, refleksioner og masser af praktisk arbejde, kan vi måske tænde den lille gnist og motivation i eleverne, således de går hjem og laver endnu mere mad?

Jeg mener, at der skal være en vis faglighed i undervisningen, hvor der læses og skrives. Men uden at det tager for megen tid fra det som madkundskab handler om – nemlig madlavning. Det er et håndværksfag!

Der er en masse teori og faglighed i hændværket, som vi ikke må negligere, men med den faglige læsning og skrivning, kan vi give eleverne en endnu større faglig ballast, som potentiel kan hjælpe dem i madlavningen.

Hvorfor hæver mit brød ikke?

Hvorfor ligner min mayonnaise eller bearnaise noget, som et fabeldyr har kastet op (læs: mislykket emulsion;-))?

Og vi kunne fortsætte. 

Det er der en grund til – og det læser vi om.

Jeg anvender således ikke mere end 10-15 minutter på læsning, skrivning og småopgaver i starten af min undervisning. Og der er heller ikke noget galt i at give lektier for i madkundskab. Min vurdering er, at det giver eleverne tilpas med faglighed og ikke mindst forståelse for, hvorfor vi skal lave den mad, som vi skal lave. Dernæst er det vigtigt at vide, hvordan maden opfører sig under diverse påvirkninger og sammenblandinger mv.

Og det virker, for jeg har verdens sejeste elever!

 

Kan vi få dem til at lave mad der hjemme?

Dette må være det ypperste mål for alle fag. Bevares, vi har nogle fælles mål, som vi skal kunne stå inde for, men når alt kommer til alt, kan eleverne fortsætte  eller arbejde og nå meget mere der hjemme.

Vi kan lære teknikker, metodikker og inspirere i skoletiden. Tager de det med hjem og arbejder videre videre, må dette siges at være den største succes.

For som Jean Antheleme Brillat-Savarin sagde i Smagens Fysiologi: “Opdagelsen af en ny ret bringer mere glæde til mennesket end opdagelsen af en stjerne”. Måske går dine elever hjem og finder på en ny ret med den viden de lige har tillært sig i din undervisning?

I hjemmet er der uanet tid til at øve. I skolen har vi som regel 2 timer ugentligt. 

Der vil uden tvivl være opskrifter, faglige artikler eller forløb, som vil kunne anvendes på både 5. eller 7. klassetrin. 

Der vil ligeledes være læringsmål, som bliver berørt, bearbejdet og grundigere gennemgået end andre respektive forløb. Jeg ser læringsmål som en rettesnor for kvaliteten af min undervisning, men anvender dem ikke synderligt med eleverne.

Nedenstående finder du undervisningsplanen i Word-format. Denne kan downloades og anvendes til eget brug. 

 

Madkundskab 6. årgang – Undervisningsplan

 

God fornøjelse med planlægningen. 

ingredienser

Du vil måske også kunne lide

Efterlad en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X