Whiskyhylden

img 08691 1 | Domestic Science
  • Set
    877

Den her er mindre pædagogisk – men der er simpelthen konepoint til hustruen der!

Hustru Dyt, er ikke helt tilfreds med alt den whisky, rom, bourbon og gin, som hendes æstetiker af en levemand kommer i husets reoler. Så vi indgik et forlig.

Dette er resultatet heraf. Et meget godt kompromis, hvor en halvpalle med lidt pudsen og bejdsen har fundet sin vej til et ellers stilrent og minimalistisk hjem (sådan tror jeg at jeg bor, ved det ikke helt, spørg hustruen, hvad man kalder det…).

 

img 08751 | Domestic Science
Inden alt det dejlige kommer i. Der er blev savet, skruet, pudset, bejdset og givet olie.

 

Dette er en halvpalle lavet om til en hylde til, i min situation, whisky, bourbon og rom. Mon ikke man også kan komme andre ting heri. Mere alkohol eller kone-nipsting.

Kunsten er at få det til at passe ind i resten af huset. Og det kommer jo an på din hustrus indretning af huset 😉 Jeg har brugt Herdins bejdsebreve, som jeg har erhvervet i Bauhaus til den nette sum af 38 kr. pr. brev. Overkommeligt. Bejdsning er med til at få hylden til at passe ind med husets andet møblement = glad hustru.

Jeg har brugt:

  • 1 Halvpalle.
  • Rør. Man kan måske snige lidt i bilen på lossepladsen. Ellers kan de købes i byggemarkeder – til lidt dyre penge. Jeg ville oprindeligt have lavet hylden med kobberrør, men de er meget peberet.
  • 6 rørholdere. Kan købes i diverse byggemarkeder. Koster ikke en skid… 3-5 kr. pr. styk.
  • Herdins bejds – lys eg i mit tilfælde.
  • Junkers rustik bordpladeolie – hvid. Dette giver træet et fedt hvidt pigment.

 

Det første som skal gøres, er at pille det nederst bræt på pallen af. Brættet flyttes ned på undersiden, sådan at det danner hylden. Der er her lidt vippe- og vridearbejde med at løsne brædderne. En skruetrækker, et koben og en masse muller kan klare den.

Først er halvpallen blevet pudset med grov sandpapir med en excentersliber og trekantsliber. Excentersliberen er god på de store lige flader, mens trekantssliberen kan komme ind i hjørnerne.

Herefter fulgte en finpudsning med fin sandpapir.

Tør hylden af med en fugtig klud.

Så skal der bejdses og evt. pudses. Alt efter behov, smag og behag. Jeg valgte at pudse dele af bejdsningen ned med slibemaskinerne igen. Det giver lidt patina på hylden.

Tør hylden af med en fugtig klud igen.

På med den rustikke bordpladeolie. Jeg har kun givet hylden en enkelt omgang, da det var nok til at få den til at passe ind i vores hjem.

Ny pudsning med maskinerne igen. Meget let…

Tør hylden af med en fugtig klud igen igen.

Nu var resultatet tilfredstillende. Så nu skulle rørene monteres.

Find “the magic spot” i hytten til hylden. Jeg har valgt et sted, hvor der ikke kommer så meget lys – og slet ingen direkte solstråler. Det skulle eftersigende ikke være alt for godt for alkoholen.

 

img 08701 | Domestic Science
Det endelige resultat. Der er simpelhen ikke nok plads… Men der er da blevet mere plads i husets resterende reoler, hvor der nu kan komme andre koneting ind. Jeg har min hylde – så må hun endelig gøre, hvad hun vil med resten af husets hylder og reoler. Win-win-situation. Glad mand, glad hustru.

 

Jeg har anskaffet halvpallen vha. en god ven, som arbejder i supermarked. De har masser af disse. På samme vis havde han også lidt gamle rør fra et eller andet i supermarkedet.

Mine udgifter til hylden er dermed fordelt på bejdsebrevet, bordpladeolien og rørholderne. Det må siges, at være et billigt møbel til hytten.

 

Du er nu en glad mand.

 

Go building.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide