Go Back

Frikadeller mit alles!

Christian Svane
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Retter Hovedret, Hverdagsmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Frikadeller

  • 400 g svine- og kalvefars
  • 1 løg
  • 2 spsk mælk
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 æg
  • 1/2 tsk salt

Rødkål

  • 300 g rødkål
  • 1 æble
  • 1 løg
  • 25 g smør
  • 3-4 spsk æbleeddike
  • 2 spsk ribsgelé
  • 3-4 nelliker
  • 2-3 enebær
  • 1 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber

Kartofler

  • 12 kartofler
  • 1 spsk salt

Sovs!

  • Afkog fra frikadellepanden
  • 4 dl kartoffelvand
  • 1 svinebouillonterning (gerne 2-3 spsk okse- eller svinefond (helst fra flaske))
  • 1 meljævning - 1/2 dl mel + 1 dl vand
  • 1 dl fløde
  • Lidt kulør til at justere farven på sovsen

Sådan gør du
 

Frikadeller

  • Hak eller riv løget fint.
  • Kom løg, fars, mælk, salt, peber og æg og rør godt rundt.
  • Kom hvedemel i farsen. Røre, røre, røre.
  • Smid noget plastikfolie over farsen, og sæt farsen i køleskabet i 15-30 minutter (meget gerne længere hvis tiden tillader). Så bliver den mere fast og krydderierne smager mere i gennem.
  • Dyp en spiseske i et glas vand (se billede nedenunder), og form frikadellerne med en spiseske i hånden. Smid dem på en tallerken eller direkte på panden.
  • Varm en pande op og kom fedtstof herpå. Frikadellerne steges i ca. 5 minutter på hver side ved mellemhøj varme.

Rødkål

  • Snit kål og rødløg fint.
  • Udkern og skær æblet i tern.
  • Varm en gryde op til middelhøj varme og kom da smør på.
  • Når smørret er varm, tilsættes rødløg. Svits et par minutter.
  • Tilsæt æbletern og rødkål. Svits i 2-3 minutter.
  • Knus enebærene med bladet på en kokkekniv.
  • Tilsæt ribsgelé, salt, peber, æbleeddike, nelliker, enebær og vand.
  • Skru blusset ned på lav varm, låg på gryden og lad rødkålen hygge sig i ca. 40 minutters penge. Se til gryden en gang imellem og rør lidt rundt heri. Efter ca. 40 minutter kan du lige smage rødkålen til med sukker og/eller ribsgelé.

Kartofler

  • Skræl kartoflerne og kom dem i en gryde, hvor de dækkes af vand.
  • Tilsæt salt.
  • Kog kartoflerne til de er møre. Dette kan variere i forhold til størrelsen på dine kartofler. Men ca. 20-25 minutter vil ikke være helt ved siden af.
  • Kontrollér dine kartofler. Efter de 20-25 minutter, skal du se til dine kartofler. Er de mon klar? Frem med en stegenål eller en gaffel. Stik en af disse i en kartofler. Hvis nålen/gaflen går let igennem kartoflen, er den max klar. Hvis du mærker en del modstand, lader du kartoflerne tilberede lidt endnu.
  • Husk at gemme 4 dl kartoffelvand i en målekande.

Sovs!

  • Efter stegningen af frikadellerne, holdes panden varm.
  • Tilsæt kartoffelvand på panden og bring det i kog. Så får vi al den dejlige kødsaft og ruskomsnusk med i sovs. Oh yeah!
  • Tilsæt meljævning (efter instruks på pakken og klassen). Rør i panden, når væsken koger, mens du pisker med et piskeris. Så jævnes sovsen og bliver tykkere.
  • Når sovsen har den tykkelse, som du gerne vil have, skrues der ned på lav varme.
  • Smag til med bouillon, salt og peber.
  • Juster sovsens farve med kulør, hvis du synes det.

Tip til opskriften

Det gode ved kogte kartofler er, at de kan holde sig varme i lang tid. Du kan med fordel hælde vandet fra kartoflerne og sætte dem på bordet, indtil frikadeller, rødkål og sovs er klar.