Go Back

Samosa

Christian Svane
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Retter Appetizer, Snack, Streetfood
Køkken Indisk
Antal 20 styks

Ingredienser
  

  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 500 g kartofler
  • 175 g ærter
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk stødt koriander
  • ½ tsk chilipeber
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 spsk friskrevet ingefær eller 1 tsk stødt ingefær
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 10 ark/plader forårsrulledej
  • ½ tsk salt og peber
  • 1 spsk hvedemel og vand til samlinger

Dip/dressing

  • 2 dl græsk yoghurt 10 %
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1-2 fed hvidløg
  • Saften fra en ½ lime
  • Lidt salt og peber

Sådan gør du
 

  • Skræl, skær i grove tern og kog kartoflerne møre (ca. 15 minutter).
  • Snit løg og hvidløg fint.
  • Klargør dine krydderier og riv ingefær på den fine side af et råkostjern.
  • Varm en pande op til middelhøj varme og tilsæt lidt solsikkeolie (således bunden er dækket).
  • Sauter løg og hvidløg.
  • Tilsæt krydderier og fintrevet ingefær og rør godt igennem.
  • Tilsæt kartofler, ærter, persille og smag til med salt og peber. Tag panden af blusset, når det hele er mixet sammen.
  • Skær nu forårsrulledejen ud i “strimler”/rektangler på ca. 10 × 20 cm.
  • Læg 2 spsk fyld i et hjørne  af forårsrulledejen og fold hjørnerne ind over fyldet, således der danner en trekant.
  • Fold 3-4 gange, til der ikke er mere dej, og pensl dejen med olie når du vil lukke den.
  • Kom 1 spsk hvedemel og lidt vand i et glas og rør sammen til en “pandekagedejs-konsistens”. Det bruger vi til at pensl og lukke i samlinger. 
  • Tænd en friture på 170 grader celsius og/eller varm din ovn op til 200 grader varmluft.

Dip/dressing

  • Kom alle ingredienserne i en stavblenderkande og stavblend til en ensartet dip.
  • Smag til med mere salt, peber eller lime alt efter smag og behag.

Tip til opskriften

Pensl samosa­erne med olie og bag dem i den varme ovn i ca. 15 minutter, til de er sprøde og gyldne – eller fritér.