Go Back

Tortillas

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter
Retter Brød, Fastfood
Køkken Mexikansk

Værktøj

  • 1 Tortillaspresse

Ingredienser
  

  • 400 g masa harina mel - se fx efter mærket Maseca
  • 1 ½ spsk salt
  • 6 dl lunkent vand

Sådan gør du
 

  • Blander masa harina med salt og lunkent vand i en stor skål (jeg smed det i røremaskinen). Bland bland. Det kan godt virke melet og smuldret. Dejen skal have en konsistens a la modellervoks-agtig-ish.
  • Pak dejen inden i plastikfilm og lad dejen hvile en halv times tid i køleskabet (kan springes over, hvis du har travlt i madkundskab; så hviler vi måske dejen 10 minutter i fryseren i stedet).
  • Del dejen i 16 stykker og form dem til lille kugler.
  • Smid hver enkel kugle i en tortillapresser mellem en opskåret plastikpose (se nedenstående billeder). De færdige tortillas skal være ca. 8-10 cm i diameter. Du kan også presse dine tortillas mellem to pander eller skærebræt. Bare husk plastikposen, således dejen ikke sidder fast i presseren eller panderne.
  • Varm en pande op til høj varme. Bag dine tortillas på begge sider. Ingen fedstof på panden! Læg de færdigbagte tortillas ind i et viskestykke i et fad. Så holder de sig lune og bløde.

Tip til opskriften

Det kan ske at dine tortillas virke sprøde, når de lige er bagt. No worries… Så længe du smider dem i et viskestykke i et fad og omslutter viskestykket godt, skal det nok gå. Varmen fra pandekagerne skaber en fugtighed, som gør dine tortillas bløde på den helt rigtige måde.
Så har du bløde, dejlige og friske tortillas, når du skal spise.