Go Back

Kylling i kikærter - En madpakke bowl

Christian Svane
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter
Retter Bowl, Madpakke
Køkken Global
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kylling & Bowl

  • 2 kyllingbryster
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk salt
  • 1 dåse kikærter
  • 2 peberfrugter
  • 5-6 asparges
  • 150 g spinat
  • 1 rødløg
  • 1 spsk sesam
  • Lidt olie til stegning

Oliedressing

  • 3-4 spsk olivenolie
  • Guf fra panden efter stegning af kyllingebrysterne

Chilihummus

  • 1 dåse kikærter
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk mild chilipulver eller syltet chili
  • 100 g tahini
  • Lidt salt og peber

Sådan gør du
 

Kylling & Bowl

  • Kyllingebrysterne krydres med paprika, spidskommen og salt på begge sider.
  • Varm en pande op til middelhøj varme.
  • Kom olie på panden, således der ligger et tynd lag på hele panden.
  • Kyllingebrystet brunes af på begge sider, inden du lige skruer blusset ned på lav varme og kommer lidt stanniol over kyllingebrysterne. Lad dem småhygge 4-5 minutter på hver side under stanniolen.
  • I mellemtiden kan du klargøre salaten m.m.
  • Spinat skylles i et dørslag. Kom i skål/bowl.
  • Kikærterne drænes og skylles i et dørslag. Kom i skål/bowl.
  • Løg og peberfrugt hakkes fint. Kom i skål/bowl.
  • Knæk bunden af aspargesene og skyld dem. Asparges snittes i fine skiver. Kom i skål/bowl.
  • Når kyllingebrystet er færdigstegt må det godt lige køle en smule af på en tallerken, inden det skæres i tynde skiver. Ja, du kan også rive det i stykker med to gafler.
  • Kyllingestykkerne anrettes sirligt med salaten i skålen.
  • Drys sesam ud over bowlen med salaten.

Oliedressing

  • Kom 3-4 spsk olivenolie på panden, hvor du har en masse guf fra stegningen. Rør det godt sammen og hæld det over i en skål som en dressing.

Hjemmelavet chilihummus

  • Dræn kikærterne i en si og i en skål. Vi vil gerne gemme væden fra dåsen eller kogevæsken. Denne kan vi nemlig anvende til at justere konsistensen på vores humus.
  • Kom kikærterne, citronsaft, hvidløg, paprika, 1/2 dl væde i en blender eller en stavblenderkande. Blend til en cremet konsistens.
  • Tilsæt tahini og blend videre.
  • Herfra kan du smage til med salt, peber og justere konsistensen, hvis du gerne vil have en tyndere eller tykkere hummus. På samme vis kan du justere chilismagen, hvis den lige skal have et ekstra kick.