Go Back

Bearnaisesauce

Christian Svane
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Retter Sauce, Tilbehør
Køkken Fransk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Bearnaiseessens

  • 1 dl hvidvinseddike
  • 1 kvist estragon (eller 1 spsk tørret estragon)
  • 1 lille løg
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

Selve saucen

  • 3-4 spsk bearnaiseessens eller estragoneddike
  • 250 g smør
  • 4 pasteuriseret æggeblommer
  • Lidt ekstra estragon til tilsmagning

Sådan gør du
 

Bearnaiseessens

  • Hak løget meget fint.
  • Løg, hvidvinseddike, salt, peber og estragon smides i en kasserolle og bringes i kog.
  • Lad væsken reducere til cirka halvdelen, af det du havde til at starte med. Hæld det hele på en skål. Så er det klar til senere.

Selve saucen

  • Klar smørret i en kasserolle ved at smelte smørret ved lav varme (trin 2 på et blus med 9 trin). På denne måde deles smørret i to dele. Nederst er der noget fast stads, som kaldes valle (mælkepartikler). Det øverste lag er det klaret smør
  • Kom æggeblommerne i en kold kasserolle med 2-3 spiseskeer af din dejlige essens. Pisk dem sammen. Du skal gemme resten af essensblandingen.
  • Tænd komfuret på lav varme (jeg tænder mit på 2-3 ud af 9 trin = en tredjedel varm). 
  • Ooooog, så begynder piskeriet. Fra nu af, pisker du for evigt; eller til saucen er færdig. Pisk i et jævnt tempo. Æggeblommerne og essensen vil efter et par minutters pisken blive cremet og let skummende.
  • Nu tilsættes en lille smule klaret smør (ca. 2-3 spsk, bare gør det i en meget tynd stråle). Saucen vil blive lidt fast, lidt a la mayonnaise.
  • Fortsæt med at tilsætte lidt smør ad gangen. Du skal hælde smørret i en tynd stråle, mens du pisker, da saucen på denne måde kan absorbere smørret stille og roligt. Hvis du hælder for meget smør i, uden at piske nok, kan saucen skille. Hav tålmodighed!
  • Når al smørret er i saucen, vil du have en fast og let sauce. Tag saucen af blusset.
  • Herfra kan du smage til med lidt mere essens, estragon, salt og peber. Men husk at pisk, hvis du putter mere i.