SKOLEHAVEN – ØSTERMARKSKOLEN

Her kan du følge og læse om udviklingen af vores skolehave på Østermarkskolen og al den læring til følge.

Vi kalder projektet for “Spis din skole”, som er et projekt med mange facetter.Skolenhaven – Østermarkskolen

 

Skolehaven Østermarkskolen

Folkeskolen handler ikke kun om bøger. Efter den sidste skolereform, skulle der arbejdes med faglig fordybelse og i nyere tid råber medier og politikere på at flere elever, som skal sendes i retningen af erhvervsskolerne.

Det har ført til at vi på Østermarkskolen har sat et projekt i søen, som kan arbejde med netop disse to områder. Efterhånden som vi folder projektet ud i praksis, har det vist sig at være et projekt, som ikke bare handler om udvikling af skolen ift. til politiske krav. Det handler om meget mere.

Projektet blev sat i søen i efteråret 2017. I første omgang som en aktivering af utilpasset unge i Udskolingen, som fik mulighed for at arbejde med nogle håndværksmæssige kompetencer, hvor de kom væk fra bøgerne og dagligdagens meget fagligt bogbaseret undervisning. De skulle bygge nogle højbede, hvor skolen så småt kunne starte på at dyrke deres egne grøntsager til madkundskabsundervisningen.

I efteråret 2018 startede Østermarkskolen på den næste fase. Skolehavens udviklingsgruppe bestående af Skoleleder Solveig Østergaard Kristensen, lærer Rikke Melhaven Pedersen og lærer Christian Bunk Svane udviklede visionerne, formålene og potentialerne med skolehaven. Og det kom til at handle om meget mere. Der skulle således laves et større anlægsarbejde af selve skolehaven. Det udviklede sig til et tilbud om faglig fordybelse på Mellemtrinnet og i Udskolingen, samt et valghold i Udskolingen for elever, som trængte til at komme væk fra bøger. Skolens elever skulle udvikle skolehaven. Mere skulle følge…

 

Økologi, Ny Nordisk Mad & Bæredygtighed

Temaerne for vores projekt er økologi, bæredygtighed og selvforsyning (heri Ny Nordisk). Gennem disse begreber vil vi favne en masse facetter af folkeskolen gennem en praksisbaseret undervisning. Eleverne skal have noget hands-on praktisk undervisning, hvor eleverne kan følge planternes udvikling fra frø til at de indgår i et måltid eller et naturvidenskabeligt forsøg.

I arbejdet med disse temaer, er der en masse målgrupper som kommer i berøring af skolehaven på mange forskellige måder. Alle som bidrager til en alternativ fordybende og anderledes skoledag. Disse vil blive uddybet i det følgende.

 

Hvordan driver vi haven?

En have passer ikke sig selv – og to tosset lærere kan heller ikke gøre det på en stor skole med godt og vel 700 elever.

Da skolereformen blev trumfet i gennem, skulle der tilbydes lektiehjælp og faglige fordybelse som en del af undervisningen. Det gør vi på Østermarkskolen ved, at der tilbydes 3 ugentlige timer med lektiehjælp og faglig fordybelse. Den ene af disse 3 ugentlige timer er en time, hvor eleverne (for en 10 ugers periode) selv vælger sig ind på forskellige og alternative værksteder på mellemtrinnet og i udskolingen. Her kan eleverne fordybe sig i alternative og specielle læringsnicher. Vi bruger således skolens køkkenhave som et værksted i faglig fordybelse. Her har vi et hold på mellemtrinnet og et i udskolingen. Disse hold kommer til at stå for vedligehold af køkkenhaven + en masse forskelligt byggeri med en masse fagligt indhold. Men fokus bliver på at få eleverne ud og få noget jord under neglene.

 

Målgrupper

De mange ideer og visioner har allerede ført til at mange elever efterhånden har været i berøring af skolehaven på den ene eller anden måde. Ca. 90 elever på Mellemtrinnet og ca. 90 elever i udskoling på det første år med vores skolehave. Det ud af en skole på 650 elever. På sigt skal vi have mange flere i gang i haven. Her følger en oversigt over havens faste brugere.

En skolehave kan beskæftige og give ualmindelig mange læringsmuligheder. Her følger de ting, som vi vil arbejde med. Smid endelige en kommentar i bunden, hvis du har et godt forslag!

  • Faglige fordybelseshold – 2 timer ugentligt, fordelt på mellemtrinnet og i udskolingen.
  • Madkundskab → Fra jord til bord. Hvordan dyrker vi en gulerod, høster den og tilbereder den?
  • Madkundskab → Selvforsyning; hvordan kan vi bruge de råvarer, som er lige omkring os? Tankegangen bygger på Nyt Nordisk Køkken. Undervisningen i madkundskab på Østermarkskolen bliver mere og mere sæsonbestemt. Dette er en proces, som vi arbejder på hele tiden. Vi er ikke helt hellige ift. konceptet endnu. Men fx arbejder vi med æbler i september, da æblerne her er gode høstes her omkring osv.
  • Natur/teknologi → Dyrkningsforsøg.
  • Biologi → Udvikling af biotoper i skolehaven, arbejde med biodiversitet, dissektion, generelle forsøg.
  • Geografi → Jordbundsanalyser.
  • Fysik/kemi → På sigt skal vi have solceller og vindmøller op i haven, hvor vi kan trække data til analyse af bæredygtig energi

De sidste tre fag er udskolingens naturfaglige fag, som eleverne skal til prøve i. I skolehaven kan eleverne samle en masse data og empiri, som kan anvendes til prøven.

Som du sikkert kan se, er der mange muligheder med en skolehave!

Vi er pt. i en anlægning og byggefase, hvor projektet tager form. Vi har således dyrket vores første planter, grøntsager og blomster i små drivhuse i foråret 2019. Disse skal eleverne plante ud i haven i løbet af april 2019.

Dernæst bygger vores valghold blomsterkasser og skur.

 

Valgholdet

Fundamentet i skolehaven tilblivelse er hurtigt blevet vores valghold i Udskolingen.

Med vagholdet har vi fået en stor gruppe elever, som har fået et nyt ejerskab ift. skolen og skolehaven. Valgholdet er for de elever, som trænger til at komme væk fra bøgerne og komme ud og få jord under neglene.

På valgholdet er der en meget praktisk tilgang til undervisningen, hvor eleverne arbejder med megen matematik i praksis. De planlægger byggerier af plantekasser, urteskjulere og opførelse af stort haveskur. Lige fra beregninger at skurets størrelse til priser på materialer.

Vi får alt i alt nogle mere ansvarsbevidste elever, som får en lille intro til dele af opgaverne i erhvervsfagene, som kan komme efter folkeskolen.

 

Fra jord til bord – madkundskab

Hvor kommer maden fra?

Det er eleverne ofte meget uforstående over for, eller ved meget lidt om. Mange grøntsager har de slet ikke stiftet bekendtskab med inden madkundskab på Østermarkskolen.

Hvad kræver det og hvor meget arbejde skal der til for at få en gulerod eller kartoffel?

I madkundskab vil vi gerne tilstræbe at arbejde endnu mere ud fra konceptet ”Fra jord til bord” og bevægelsen om Ny Nordisk Mad. Derfor vil vi anlægge en køkkenhave, som giver os mulighed for at arbejde endnu mere ud fra dette koncept. Eleverne skal opnå kendskab i hele fødevarens kæde fra jorden og til den bliver tilberedt i klassen – og det ud fra en tanke om lokale råvarer, som ikke belaster miljøet med langvejs transport fra Sydeuropa = bæredygtighed.

Skolehaven vil danne grobund for en selvforsyning, som stemmer overens med bevægelses om Ny Nordisk Mad. Undervisningen i madkundskab, vil kunne tilpasses efter, hvad der gror pt. i skolehaven. Dette fænomen ses mere og mere i de gastronomiske dele af vores samfund. Der skabes dermed en sammenhæng til de håndværksmæssige uddannelsesfag, såvel inden for mad som gartneri og landbrug.

 

Faglig fordybelse

Som tidligere nævnt har skolereformen haft et formål om at skabe lektiehjælp og faglige fordybelse som en del af undervisningen. Disse hold giver eleverne mulighed for at opleve en helt anderledes vinkel på skolegang. De får mulighed for at komme lidt væk fra bøgerne. Og let face it, det er ikke alle elever, som er tossede med at sidde med næsen i bøger. Der er mennesker, som er gode med deres hænder og som kan gøre sig kreative tanker et helt andet sted end et klasselokale. Det er noget med at der skal være plads til alle i den danske folkeskole. De kalder det vist nok rummelighed og inklusion;-).

Vores skolehave bliver en læringsniche, eleverne kommer til at holde køkkenhaven, bygge højbede, minimarker, espalier, dyrke planter og grøntsager, samt skabe miljø- og bæredygtige tiltag på skolen. Eleverne skal med deres arbejde, inspirere skolens andre elever til at tænke over deres handling, da disse som oftest har en miljømæssig konsekvens på en eller anden måde.

Og så kommer eleverne ud og få noget jord under neglene.

 

Natur/teknologi

I faget natur/teknologi skal der gives viden om forskellige jordbundstyper/viden om mineraler og gødning. Der skal laves afprøvning i praksis hvilke grøntsager trives i hvilken type jord.

Eksempler: Knoldbakterier – afgrøde skrifte. Hvilke grøntsager afgiver naturlig nitrat til jorden.

Hvad sker der med jorden hvis vi tramper på den? Hvad kan regnorme gøre for jordens porøsitet?

Hvad sker der hvis vi mørklægger jorden og vil dyrke ærter?

I vores skolehave er der plads til natur/teknologi-eksperimenter. Der er således afsat plads i højbede til dyrkningsforsøg og lignende.

Som en del at køkkenhaven, har vi etableret stålarbejdsborde, hvor eleverne kan arbejde ud fra ovenstående eksempler (learning by doing).

 

Biologi, geografi & fysik/kemi – den naturvidenskabelige pulje

Biologi som fag vil hovedsageligt komme til at arbejde med vores lille udelaboratorium i skolehaven. Vi vil rykke dele af undervisningen ud i skolehaven og naturen.

Eleverne skal have biologi ind under neglene. Dette er med til at eleverne får en mere praktisk og realistisk oplevelse af planteliv – vedligehold, pleje og udvikling.

Undervisningen bliver på denne måde mere motiverende, da der kommer en større variation i mulighederne for praksisnær undervisning.

Til den naturvidenskabelige pulje søger vi midler til etablering af en havedam, da denne vil kunne skabe gode muligheder for forsøg med vandet heri.

Sidst men ikke mindst, vil der i skolehaven blive plads til at de naturvidenskabelige fag kan komme ud og lave en masse forsøg, hvilket fylder en hel del i folkeskolens afgangsprøve. Planen er, at disse fag ud af egne budgetter etablerer vejrstationer og vindmøller etc.

 

Budget, reklame & hjælp

Tænker du, at dette lyder som et godt projekt?

Vi søger al den hjælp vi kan få, såvel økonomisk som ideer og materialer til haven. Hvis du skulle være interesseret i at bidrage på hvilken som helst måde, kan du skrive i kommentarfeltet eller maile os.

Vi vil kreditere projektet via denne madkundskabs- og undervisningsblog www.domesticscience.dk. Her kommer der til at ligge opgaver og små faglige artikler med relation til køkkenhaven. Skal du have et lille banner op på bloggen?

Skolen har selv investeret i et hegn, som afgrænser haven, således at haven får ro og fred uden for skoletid. Der ud over har vi et lille fagbudget, som dækker materialer, frø, planter og redskaber osv.

Skulle du og din skole være interesseret i at se en skolehave an, skal I være velkommen til at kontakte os og høre om vores tilgang, visioner og måde at arbejde med haven i praksis.

XkhU8O0STnq50lNEEYmbwQ
Således starter vi. En grøn og bar plet på Østermarkskolen.
fullsizeoutput_660
10 måneder senere…

Følg med

Om mig

HAM DER MADKUNDSKABSLÆREREN…

6511305747f0fb22859daa777b973be6 | Domestic Science

Christian - Domesticscience

Mit navn er Christian Svane. Jeg er madkundskabslærer. Med denne blog har jeg villet digitalisere min madkundskabsundervisning. Mine elever finder opskrifter, samt faglige artikler, som understøtter den mad, som vi laver i undervisningen. DomesticScience har efterhånden udviklet sig til en undervisningsportal for madkundskabsundervisning. Jeg håber med denne blog at kunne inspirere mine elever/læsere/gæster til at tage endnu mere del i madlavningen i hjemmet med let tilgængelige opskrifter og en viden om maden, som forhåbentlig øger interessen og succesraten af madlavningen.