Gode bøger – find inspiration til madlavning

Boeger | Domestic Science
  • Set
    1.688

Siden indeholder affiliates

Der er mange steder at finde inspiration til madlavning. Specielt i disse tider med diverse blogs og medier, kan du finde beskrivelser, instruktioner og videoer af alverdens køkkenteknik. Men der er altså ikke noget, som slår en god gammel gedigen bog! I am a sucker for a good cook book… 

Som person og lærer higer jeg altid efter mere læring og udvikling for såvel elever som jeg selv. Derfor går jeg specielt op i de kogebøger, hvor der også er lidt teknik og teori med. Med sådanne bøger i hånden, kan jeg ligge nogle teoretiske lag på min undervisning og personlige faglige ballast. Dette kan nemlig være svært som lærer – specielt madkundskabslærer.

På denne side kan du læse om nogle af de bøger, hvor jeg henter megen inspiration til min madlavning og for den sags skyld undervisning. Det gælder lige fra klassikere, som Escoffier over i den molekylære gastronomi og Modernist Cuisine.

Har du et godt forslag til en bog, som du mener bare skal læses og hentes inspiration i, er du mega velkommen til at smide en kommentar i bunden. Smid endelig et hint via kontakt!

Listen opdateres i ny og næ, efterhånden som der bliver tid til at skrible lidt.

 

Oversigt over bøger:

Kitchen Mysteries

Af Hervé This

img 1370 | Domestic Science

Undrer du dig tit, hvorfor der sker ting og sager i din mad, som du bare ikke kan forklare? Så er den franske madkemiker Herve This en god gut at stifte bekendtskab med. Han har efterhånden skrevet adskillelige bøger, som behandler der kemiske reaktioner i maden. Han giver i bogen Kichen Mysteries en masse forskellige og sporadiske svar på, hvordan og hvorfor maden reagerer og opfører sig som den gør, når du gøre alskens ting og sager ved den. Så hvis du vil vide mere om, hvad der sker helt præcist i et æg, når det tilberedes, eller hvad der sker i de forskellige processer i brødbagning? Så er Kitchen Mysteries en god go-to-bog at starte med.

Den her bog, er bogen, som enhver madkundskabslærer skal eje! Det er bogen, som giver dig den der faglige baggrundsviden på alverdens processer i madlavningen. Det er denne bog, som får dig til at fremstå som den kompetente lærer. Hvad er det egentlig der sker inde i ægget, når det tilberedes und so weiter? Det kan du svare på, når du har læst denne bog.

Jeg får til hverdag en masse spørgsmål i løbet af undervisningen. Jeg føler netop at kunne svare på en del på baggrund af bl.a læsningen af netop Kitchen Mysteries. De fleste spørgsmål kan jeg heldigvis svare på, men det sker, at der er spørgsmål og elevundren, som jeg ikke kan imødekomme på stående fod. Jeg lover at undersøge sagerne til næste dag. Det giver mig nemlig lige lidt tid til at kigge lidt i bl.a Kitchen Mysteries – og så er der svar til eleverne.

Hervé This´ værker udgives ikke på dansk, men du kan finde eksemplarer på engelsk.

Sprog: Engelsk. 

Sidetal: 220 sider.

Pris219,95 kr (Sværtback) på Saxo.com eller 143,95 (Paperback) på Bogreolen.dk.

Escoffiers store kogebog

Af August Escoffier

escoffiers store kogebog 187482 | Domestic Science

Mange tusinder af opskrifter finder du i denne bog. Og så fra en af de helt store legender i kokkeverdenen.

Det er faktisk helt vildt så mange opskrifter, du finder i denne bogen! 23 opskrifter på sneppe (hvis du lige skulle få lyst til dette…) og mellem 75-100 opskrifter på kylling. Der er rigeligt at tage fat i. Ja, man kunne næsten fristes til at sige, at en amatørkok ikke vil kunne nå at lave hele Escoffiers store kogebog i praksis i løbet af et menneskeliv. Måske en potentiel challenge til dig med en madentusiastisk vennekreds.

Jeg bruger meget denne bog til at fortolke klassiskere med. Det kunne for eksempel være, når jeg arbejder med molekylær gastronomi. Så tager jeg nogen gange en klassiker fra Escoffier og tolker den med moderne teknikker. Men også bare til en god klassisk

Bogen er for kendere og køkkenentusiaster, da opskrifterne er meget lidt vejledende. De er skrevet til personer, som kender fagbegreber i opskrifter og i køkkenet. Jeg vil derfor tillade mig at sige, at bogen ikke er for nybegyndere i køkkenet, hvis du agter at imitere opskrifterne. Men du vil sagtens kunne blive inspirerede af opskrifter – men nok også frustreret over, at der er begreber og “mangelfulde” forklaringer i opskrifterne. Man kunne være fræk og sige, at bogen har lidt fransk arrogance. Til gengæld, vil jeg sige at hvis du skal lave sauce fra bunden, er Escoffier din go-to-guy!

Det siges at Escoffier “lettede” det franske køkken, da nouvelle cuisine bølgen tog sit indtog. Lettet er måske så meget sagt. Men han har i hvert fald åbnet op for at dødelige vil kunne kaste sig ud i kokkerierne.

En bog du bare skal have i din kogebogssamling!

Sprog: Dansk

Sidetal: 755 sider.

Pris249,95 på Saxo.com.

Modernist Cuisine at home

Af Nathan Myhrvold

fullsizeoutput 66d | Domestic Science

Only for geeks!

Når du køber og læser denne bog, er du officielt stemplet som madnørd! Og det er der vel ikke noget galt med?

Modernist Cuisine at Hjem er bogen, hvor du kan dykke ned i de tekniske facetter at alverdens køkken gadgets. Hvordan fungerer sifonflasken, sous viden, trykkogeren, grillen eller din ovn? Her har Myhrvold og hans team lavet nogle fede billeder, hvor de faktisk har skåret redskaberne op og vist, hvordan redskaberne fungerer i praksis. Og du får som læser et godt billede heraf.

fullsizeoutput 685 | Domestic Science
Her er det et billede af, hvordan trykkogeren fungerer i praksis. Alle mekanismerne i trykkogeren er beskrevet (på engelsk) i bokse omkring billedet. Det er fandme nørdet. En hver Skousen-sælger, burde læse denne bog:-)

Efter beskrivelserne af diverse køkkenredskaber, følger der en hulens masse alternative opskrifter, hvor netop disse gadgets bliver anvendt. Det giver en masse fede retter. Nogen gange er det måske lidt overkill med brug af teknik, men fremgangsmåderne er sjove og interessante. Kunne du nogle gange lave opskrifterne mere simple? Kort svar, ja. Men med de anderledes tilgange, som opskrifterne i Modernist Cuisine at Hjem giver, opnår du også ofte et lidt anderledes resultat. Sidst men ikke mindst, er der en masser af gode forklaringer, hvorfor det netop nogen gange kan betale sig at anvende de tekniske remedier. Det lade sig være en sous vide eller trykkoger. Disse redskaber har nemlig deres ret i et køkken, og kan “løfte” madens smag og tekstur m.m. Altså får du en videnskabelig forklaring på, hvorfor maden bliver lækre eller bare bliver som den bliver, vha. af teknik i køkkenet.

Bogen er på engelsk.

Jeg har helt klart de 5 bind på min ønskeseddel. Meeen udskrivningen på 4000-5000 kr., holder det ved ønskerne.

Sprog: Engelsk

Sidetal: 456 sider.

Pris1.130,95 kr på Bogreolen.dk eller 1.119,95 på Saxo.com.

Det molekylære køkken

Af Jozef Youssef

fullsizeoutput 66a | Domestic Science

Skal du prøve at arbejde med sfærifikation, røg

Dette var min første bog inden for den molekylære gastronomi – og det er en fin begynderbog. Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at du kommer langt med denne bog + sættet Den lille kemiker fra Molekymi.dk.

I denne bog får du nogle korte og overskuelige introduktioner til de mange teknikker, som der er at finde i det molekylære køkken. Og det er en intro. Hvis du vil mere i dybden med netop dette køkken, skal du have fat i andre værker eller søge på nettet. Men en god intro og et godt overblik, får du i denne bog.

Jeg har suppleret læsningen i Det Molekylære Køkken med Youtube-videoer, hvor du kan se rigtig mange teknikker anvendt i praksis. Det synes jeg har givet en god grundviden og forståelse af, hvordan kemien i maden reagerer.

Hvis du dribler med at kaste dig ud i den molekylære gastronomi, kan du finde en masse opskrifter her og købe redskaber hertil ved www.molekymi.dk.

Sprog: Dansk.

Sidetal: 238 sider.

Pris269,95 kr på Saxo.com.

The story of food

Af Giles Cohen

IMG 7190 | Domestic Science
Vil du vide lidt og megen forskellige mad og madkultur? Så er The story of food en god bog!

The story of food tager dig gennem en masse forskellige viden om alverdens råvarer. Lige fra nødder og frø over diverse kødtyper til urter og krydderier. 

Bogen tager dig gennem produktionen af råvaren, giver historiske vinkler, oprindelser, næringsindhold, store producenter i nutidens samfund og over i madkulturelle udviklinger i relation i råvarerne. 

Hvis du gerne vil have en masse af det jeg vil kalde basisviden om mange forskellige råvarer, er The story of food en god bog, som giver dig en fin grundviden. 

Du læser ca. 2-3 sider om den enkelte råvare, hvor der er masser af illustrationer, gamle som moderne, samt diverse faktabokse. Det gør også bogen til en god én af slagsene til natbordet eller ferien, da du kan læse en masse små bider, som giver dig lidt ny viden her og der – inden du falder i søvn i sengen eller solsengen…

Sprog: Engelsk

Sidetal: 360 sider. 

Pris: 374,95 kr på Saxo.com

Neurogastronomi (coming soon)

Af Rasmus Bredahl & Nikolaj Buchardt

Sprog:

Sidetal:

Pris:

Molecular Gastronomi – Exploring the science of flavor (coming soon)

Af Hervé This

Sprog:

Sidetal:

Pris:

The science of cooking (coming soon)

Af Dr. Stuart Farrimond

Sprog:

Sidetal:

Pris:

The science of spice (coming soon)

Af Dr. Stuart Farrimond

Sprog:

Sidetal:

Pris:

Science and cooking – physics meet food from homemade to haute cuisine (coming soon)

Af Michael Brenner, Pia Sörensen & David Weitz

Sprog:

Sidetal:

Pris:

Food & cooking – An encyclopedia of kitchen science, history and culture (coming soon)

Af Harold McGee

Sprog:

Sidetal:

Pris:

Kemien bag gastronomien (coming soon)

Af Thorvald Pedersen

Sprog:

Sidetal:

Pris:

Molekylær gastronomi (coming soon)

Af Thorvald Pedersen

Sprog:

Sidetal:

Pris:

The flavour thesaurus (coming soon)

Af Niki Segnit

Sprog:

Sidetal:

Pris:

ingredienser