Ukrudts jagten

  • Set
    106

Rykker du mors roser op eller fars kartofler – eller har du faktisk fat i ukrudt?

En god aktivitet i en skolehave, men så sandelig også i haven derhjemme!

Det er ikke altid ligegyldigt, hvad vi hiver op ad jorden i haven.  

Det skal vi lære at se lidt forskel på.

 

Hvad er ukrudt egentlig?

Ordet “ukrudt” kommer af det tyske Unkraut = “ikke-urt”, som måske kan sende et signal om noget som ikke kan spises. På ældre dansk hed ukrudt ugræs. Det er igen planter der gror, hvor de ikke skal.

Lang historie kort, er ukrudt uønskede vilde planter. 

Men ofte kan ukrudt faktisk anvendes til mange forskellige ting. Det er bare os mennesker, som har stemplet nogle bestemte planter som værende ukrudt. Det kunne fx være brændenælden eller skvalderkålen, som kan anvendes i madlavningen. Men der er også planter, som vi måske ikke lige bruger til så meget. Fx tidslen m.fl.

Det ændre ikke på, at der er noget ukrudt, som vi gerne vil væk fra vores haver. 

Vi skal derfor se lidt nærmere på nogle typer af ukrudt, som vi gerne vil fjerne.  

Mennesket har gennem tiden anlagt haver ud fra to formål. Enten at udvikle spiselige planter eller skabe smukke planter, som kan skabe nogle hyggelige omgivelser, hvor vi kan slappe af. 

  

I denne aktivitet skal vi på ukrudtsjagt og spotte nogle af de vilde planter, som vi gerne vil have væk fra haven.  

En opgave, som kan tilføjes en masse forskellige planter, som ønskes fjernet.

 

Op med roden! 

Grav ukrudtet op med rødderne! 

Ja, det er nok lidt gammeldags, men denne metode har bestemt holder i længden og er bedst for miljøet. 

At grave ukrudt op er en helt naturlige metode, der, når det gøres korrekt, gør en kæmpe forskel. Du fjerner nemlig hele planten på en gang. Ved brænding og kemikalier, kan det ske at der er noget som overlever + du får gift i jorden, hvilket ikke er så godt, hvis du specielt dyrker spiselige planter!

Du kan bruge værktøjer designet til dette, hvor du forsigtigt løfter ukrudtet op af jorden og dermed fjerner hele rodsystemet for at forhindre hurtig genvækst. Det kunne være mælkebøttejern.

Hyppige ukrudtstyper

Her kan du læse lidt om nogle af de typiske ukrudtstyper, som vi støder på i haven.  

 

Tidsler

Der findes mange forskellige tidsler i Danmark. Det lade sig være kruset tidsel, agertidsel og horsetidsel. 

De kan blive relativt høje. Den kruset tidsel kan blive helt op til 180 cm. Og behøves vi at sige at de stikker…

Tidsler i Danmark blomstrer i perioden fra juni-september.

 

Tidslerne formerer sig både ved frøspredning og ved rodskud. Altså kan de sætte blomster som bliver til frø, som kan spredes på jorden og danne nye tidsler. Men deres stærke pælerødder kan også danne sideskud og nye, større og flere tidsler. 

Agertidsel, som vi støder mest på i vores skolehave, er en kraftig og besværlig satan, som kan blive helt op 180 cm høj. Kantede stæng­ler med tandede, stikkende blade gør den en smule irriterende i havearbejdet. Vi skal have den op med roden!

Meeen den sætter også små stande med smukke lilla blomster, som vi kan anvende til buketter eller som sommerfugle og biodiversitet er glade for i haven.

Så vil du af med tidslen eller ej i din have?

 

Mælkebøtter

The one and only, som ikke behøver nærmere beskrivelse. 

Vi kender den al for godt fra græsplænerne i Danmark. Nogen kan lide den – de fleste fjerner den.

Mælkebøtten ses tidligt forår – sent efterår, hvor den blomstre løbende.

 

Mælkebøtten kan producere frø uden at blive bestøvet. Derfor kan den bredde sig meget og hurtigt. Du kender måske de små fnok, som du kan puste sådan at de flyver ud over det hele. Dette er med til at mælkebøtterne kan spredes, da disse små “faldskærme” er indeholder små nye frø.

Den skal op med roden, da den hurtigt voksende plante, bare bliver ved med at komme. Her kan mælkebøttejern være en stor fordel.

Meeen mælkebøtten nu også bruges til mange gode ting. I salater dur mælkebøtteblade ganske fortrinligt, og de kan og lynsteges, syltes eller koges med pasta. 

Har du kaniner, vil de elske dem. 

 

Agerpadderok – det bette juletræ…

Måske min hade-ukrudt numoro uno – som havemand!

Under jorden vil padderokken udvikle et rigt forgrenet net af sorte, trådlig­nende satans udløbere. Og for det ikke skal være nok, kan planten forgrene sig helt ned i to meters dybde! Se det gør det svært at komme af med dem. Derfor skal vi have dem så meget som muligt op med roden – men vi slipper næsten aldrig helt af med dem.

Hvis vi er gode til at fjern padderokke eller bruge gødning, blive den træt og vi kan med held fjerne den og den vil med lidt held gå ud.

 

Så vi gør, hvad vi kan for at holde den nede.

 

B y n k e

Skal vi fjerne den eller ej?

B y n k e kan anvendes til mange forskellige ting. Den kan pryde buketter, anvendes medicinsk eller fjernes som ukrudt.

Det er en ordentlig kraftig basse med en grålig eller hvid, filt-agtig behåring.

Blomsterne sidder i små skærme, som kan give en masse blomsterstande med frø til følge. Blomsten kan være både hvid, gullig eller rødlig. Alle bynker har en krydret duft – specielt de unge plantedele.

 

Så vi kan altså anvende den til buketter og i prydehaver.

B y n k e har været me­get brugt i folkemedicinen gennem tiden. Udtræk af blade og blomster kunne bruges mod maveonder og mavekneb, men også mod gigt og som et mildt sovemiddel. Det gør man dog ikke rigtig mere. 

 

Gåsefod

Vi støder mest på den hvidmelet gåsefod i vores skolehave. Men der findes et utal af dem.Gåsefod er efterhånden en velkendt ukrudtsplante. 

Den blomstrer fra juni til september.

Hvidmelet gåsefod har fået navn efter de hvidmelede blade, som kan ligne en gåsefod. Planten kan blive op til 75 cm høj og er en etårig plante.

Husk at få roden med op – så vidt muligt

Hvis vi ikke får roden med op, kan ukrudtsplanten potentielt vokse videre.  

Opgave 1 – Konkurrence

Vi har x-antal heats; fx 5 heats!

Første heat kunne være “Find og fjern flest mælkebøtter”

Andet heat kunne være “Find og fjern flest agerpadderokke”.

Osv.

Klassen deles i 5-6 grupper og har en base i skolehaven.

Læreren viser og fortæller om en ukrudtstype (se længere nede i opgaven).  

Hvem kan finde flest?

Og husk, at det kun giver point, hvis der er noget rod med oppe. 

Opgave 2 – Den uønskede buket

Meget ukrudt vil sætte en blomst. En blomst som på sigt bliver til et frø. Et frø, som vil blæse ned på jorden på sigt, hvor ukrudtet kan sprede sig.

Men mens ukrudtet blomstre, kan vi måske lave noget pænt ud af det? 

Det sker faktisk, at ukrudt danner nogle ganske flotte blomster.

Så her følger en lille kreativ opgave, hvor I igen skal på ukrudtsjagt – men nu skal I skabe jeres helt egen buket af ukrudt.

Det er kun din fantasi, der sætter grænserne.  

Materiel

Havehandsker

Masser af knofedt!

Lærervejledning

Denne opgaves formål er, at give eleverne indsigt i ukrudt, og hvordan vi fjerner det bedst.

Der kan vælges forskellige typer af ukrudt at gå på jagt efter.

I opgave 1 skal der jagtes ukrudt, som skal fjernes. Der beskrevet og givet eksempler på nogle udvalgte. Du kan også finde flere eller andre ukrudtstyper under links.

Du kan med fordel have et enkelt eksemplar af ukrudtet op, således denne kan vises til eleverne. De kan også komme forbi dig og få et syn på ukrudtet igen, hvis de kommer i tvivl. 

En god tommelfingerregel for ukrudtsjagten er, at hvis du er i tvivl, skal du ikke rykke planten op. 

I opgave 2 arbejdes der med en lidt mere kreativ tilgang til at finde ukrudt. Her skal der laves en buket, hvor eleverne skal sammensætte en buket af alverdens ukrudt. 

Fælles for begge opgaver er at læreren agere vejleder og “dommer”.    

Der med fordel snakkes og refereres til kemikalier, husråd/lifehacks eller afbrænding af ukrudt.

Sidst men ikke mindst er det også en opgave, som gør at en have får lidt kærlighed og bliver luget. Ren win-win.

Links

Du kan finde mange flere arter på eksempelvis: https://www.haveabc.dk/20/–ukrudt  

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    This website uses cookies. Ved continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

    X