Kreativitetsmodel1 | Domestic Science
  • Set
    61

Denne artikel er tænkt, som en intro til elever og lærere, som vil arbejde med kreativitet i madkundskab.

Det kan være madkundskabslæreren, som vil have kreative elementer ind i undervisningen, eller eleven som vil forstå noget grundlæggende i læring og udvikling af sin kreativitet.

 

Madkundskab er et fag, hvor du virkelig kan eksperimentere, være kreativ og udvikle dine kreative sider!

Men hvad vil det egentlig sige at være kreativ, og hvorfor skal du overhovedet være kreativ?

Det skal vi se nærmere på i denne artikel, hvor jeg håber, at du kan få lidt indsigt i en af de læreprocesser (måske den vigtigste?), som du vil kunne indgå i madkundskab. Madkundskab kan nemlig meget mere end bare læringen af madlavning. Du kan udvikle dig på mange forskellige måder i mødet med maden.

SÅ er du klar til at blive mere bevidst om din læring i madkundskab?

 

Kursus
Denne artikel er tænkt, som en intro til elever og lærere, som vil arbejde med kreativitet i madkundskab. Det kunne være i enkelte forløb eller som en generel tilgang til undervisningen, hvor kreativitet er i fokus.

 

Hvad er kreativitet?

Ordet kreativ kommer af det engelsk “creative” og fra latin “creare“, altså at skabe.

Kreativitet er i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset, og problemløsninger af videnskabelig, eksperimenterende og teknisk karakter.

Kreativitet anvendes også bredt om kunstneriske præstationer, i sport, nytænkning inden for økonomi, erhverv og livsstil.

Ordet dækker altså over mange ting i livet, og det kan måske virke som et lidt uhåndgribeligt ord.

Kreativitet kan nemlig ikke måles og vejes.

 

Hvornår er du kreativ?

Lad os prøve at indkredse kreativiteten…

Kreativitet kan defineres enten som et kreativt produkt eller en kreativ proces. 

Begge dele gør du forhåbentlig i mindre eller større grad i din hverdag, men i skolen vil vi gerne sættes i situationer, hvor vi prøver på at være kreative eller indgår i kreativ processer. Alt sammen som en del af en læreproces. Du er således ikke født kreativ, men du kan have nogle gode forudsætninger for at blive kreativ. Det kan være i mødet med et kreativt miljø eller en kreativ person, hvor du finder inspiration.

 

En definition

Docent, Mikkel Snorre Boysen, har lavet en tredeling af kreativitet. Kreativitet er når:

  1. Du skaber noget nyt og værdifuldt.
  2. Du skaber noget, som andre erkender og finder nyttigt.
  3. Du arbejder med kreativitet med lille k eller med stort K.

 

1. Kreativitet som nyt og værdifuldt

En stol er værdifuld, fordi man kan sidde på den, men der er jo intet nyt i at sidde på en stol. Derfor er den ikke kreativ – desto mindre du arbejder med et nyt og anderledes design. Altså er det ikke alt nyt, som er værdifuldt, og derfor ikke nødvendigvist kreativt. Men udviklingen af et nyt design kan have et element af kreativitet.

2. Vi skal se kreativitet som en social konstruktion

Hvem er det, der afgør, hvad der er nyt, og hvad der er værdifuldt?

Dette kræver en vis viden, og der er måske også nogle regler og teknikker, som der skal tages hensyn til. Dette kalder vi en social konstruktion eller et “felt”, hvor der kan være folk, der ved særligt meget om netop denne viden. Det kunne være en professor eller fagperson.

Men hov, det er vel typisk mægtige personer som Mozart og Niels Bohr, der ses som værende kreative og ikke lille Søren eller Mette i den danske folkeskole? Så hvad med kreativiteten i skolen, hvor der ikke er professorer osv? Du kan sagtens være kreativ!

3. Vi skelner mellem kreativitet med lille k og Kreativitet med stort K

Kreativitet med stort K er det nyskabende og værdifulde.

Kreativitet med lille k er hverdagskreativiteter. Det er dine eksperimenter, problemløsninger eller måske tegninger osv., hvor du selv prøver at gør tingene på en lidt anderledes måde.

Nok handler kreativitet om at skabe noget, der er nyt og værdifuldt – men det kan godt være ud fra et dit eget perspektiv. Det kunne være en ret i madkundskab, som du ikke har prøvet før. Dette kan være starten på noget kreativt – med lille k. Det kan være hverdagsaktiviteter, hvor du begynder at eksperimentere med en fars. Hvad mon der sker med frikadellefarsen, hvis jeg kommer små pepperonistykker i? Det kan ske, at der er nogen ude i verdenen, som allerede har gjort dette, men hvis du ikke vidste dette, da du prøvede dig frem, har du startet en kreativ proces, hvori du langsomt kan udvikle dig.

 

Det er med andre ord fedt, hvis du skaber noget helt nyt og værdifuldt (fx i madkundskab). Men vi går altså kun i folkeskolen. Men men men, vi kan jo starte en masse kreative tankegange, som kan lede til meget mere!

Og vi kan gøre det gennnem og i arbejdet med madlavning!

 

Guleroden – Kreativitet i madkundskab?

Du udvikler dig og lærer, når du forsøger at arbejde kreativt.
 
Vi kan træne og arbejde med din kreative evner i madkundskab. Professor Lene Tanggaard har lavet en model, som viser hvordan du kan arbejde med kreativitet. For kreativitet kommer ikke bare ad sig selv.
 
Tanggaard opdeler modellen i:
  1. fordybelse i traditioner og fag
  2. fuskeri og eksperimenterende læring
  3. modstand fra det materiale, der arbejdes med
Kreativitetsmodel1 | Domestic Science
Med tilladelse og fra Lene Tanggaards bog ”Fornyelsens kunst – At skabe kreativitet i skolen”.
 
 

For at du kan starte en kreative læreproces eller måske opfinde noget nyt, må du først fordybe dig i de ting som vedrøre dit emne. Lad os sige at du vil opfinde en ny ret. Du tænker: Gulerødder er kedelige, hårde og knasende rå. De bliver triste og bløde ved kogning og ovnbagte gulerødder er blevet for trivielle.

Du vil opfinde nye måder at spise gulerødder på!

Men hvordan?

Se det er du nødt til at undersøge. Du fordyber dig måske i gulerodens madkultur og historie, du sætter dig måske ind i gulerodens kemiske opbygning og sundhed, da du har hørt, at det er cellulosen og kostfibre, som skal nedbrydes for at gøre guleroden en anelse mindre knasende og lettere kan optage i kroppen. Dette er fordybelse i traditioner og fag.

Nu skal der eksperimenteres og fuskes med opskrifter og måder at skabe en ny gulerod!

Du finder ud af, at cellulosen i guleroden nedbrydes ved 84 grader celsius, og du eksperimenterer med smage. Du laver gulerodspuré med et strejf af appelsin! Cremet, lækkert og smukt orange…

Men du synes stadig at guleroden skal være lettere, puréen er lidt tung i det, og du gider egentlig heller ikke at koge guleroden – du møder modstand fra det materiale, der arbejdes med.

Hvad gør vi nu?

Tja, du har reelt set været hele vejen rundt i Tanggaards model, og starter nu forfra i din kreative udvikling. Hmm, hvad kan vi gøre? Hvad med at skabe gulerodsskum? Det er ikke lige så tungt som puré, du kan ikke koge guleroden, da smagen vil udvandes. Du fyrer guleroden gennem en saftpresser!

Du får lækker intens gulerodssaft, som du nu vil gøre til et skum. Du pisker gulerodssaften, først med en håndmixer, dernæst med stavblenderen. Men skummet er ustabilt og falder sammen…

Efter lange overvejelser, finder du frem til, at lecitin kan skabe et stabilt skum, når det blendes ind i gulerodssaften. Du har nu skabt fløjlsblød, lækkert og anderledes gulerodsskum!

Den kreative hovedpine = Ferran Adriá havde allerede opfundet dette med hans molekylære gastronomi.
 
Er alt dit kreative arbejde så forgæves? Nej, for du forsøgt at nytænke gennem hele processen. Du har eksperimenteret og fusket. Du Har undersøgt en masse facts hen ad vejen. Du har lært meget, og det var alt sammen i en kreativ læreproces.
 
Hvad kan du gøre med guleroden nu?
 

Kreativitet i madkundskab kan være

Mange ting!

Det kan være:

  • Anretning af maden
  • Foodstyling
  • Borddækning
  • Fortolkninger af klassiske retter, men med dine ændringer
  • At tage stilling til diverse problemstillinger og komme med forslag til løsninger – løsninger som også kan laves til decideret spiselige løsninger
  • Ideer som tillægges kulturel gyldighed i sociale praksisser
 

De ovenstående eksempler er emner, hvor du kan sætte dit personlige præg på noget madlavning eller madlavningsrelateret. Du gør tingene på din måde. Måske det er set før, måske ikke. Men dine tanker og overvejelser bag, hele processen, kan være af kreativ karakter, og du vil måske sågar blive mødt af klassekammerater, som finder dit arbejde nyttigt og værdifuldt.

Se, det er kreativitet in the making!

 

Opsamling – At fejle med kreativiteten…

Når vi forsøger at være kreative, og når vi eksperimenterer og fusker, går tingene ikke altid som ventet. Vi fejler… Maden mislykkes… No worries!

Mit motto har altid været, at det vi lærer mest af, er vores fejl. Vi tager disse til efteretning og prøver at finde andre løsninger.

At eksperimentere er en leg, en kreativ leg, hvori vi udvikler os. Vi lærer en smule hver gang, hvis vi stopper op og anvender Tanggaards model/tankegang.

Kreativitet opstår af nysgerrighed og forundring, hvor vi stilles problemer og opgaver. Nogle gange er disse bestemt af lærere, andre gange er det din helt egen nysgerrighed. 

Kreativitet er en drivkraft for dig og samfundsudvikling.

Kreativitet er evnen til at forestille sig noget, som endnu ikke er en del af din virkelighed.

Kreativitet er evnen til at skabe noget nyt er det, der gør dig speciel.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide