-
Set
Indhold i forløbet
Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.
Indledning
Del 1 – Indien & butter Chicken
Del 2 – Kina & bao
Del 3 – Frankrig & crepes
Del 4 – Sydamerika & Empanadas
Lærervejledning
Læringsmål
Links & litteratur
Indledning
Streetfood er populær som aldrig før.
Du har måske prøvet at besøge et af de lokale streetfoodmarkeder, som popper mere og mere op omkring i Danmark. Eller måske du har oplevet det på ferier? Men hvad er den egentlige baggrund for streetfood?
Det ser vi indledningsvist nærmere på, inden vi giver os i kast med en masse forskellige bud på streetfoods, deres baggrund og meget mere.
At spise stående
Ordet streetfood er en afledning af ordet gademad, da mange mennesker gennem tiden har været nødsaget til at spise mad på gader og stræder.
Udgravninger af Pompeji i Italien har vist tegn på salg af gademad. Og streetfood kan ligeledes spores helt tilbage til det gamle antikke Grækenland. Her blev små fiskeretter blev solgt på gaden.
Med markedsøkonomien, industrialiseringen og urbanisering til følge (menneskets bevægelse fra land til by), har mennesket måtte flytte til byer, små lejligheder, trange levevilkår og lidt plads. Kombineret med lange arbejdsdag og ringe løn, åbnede sig en ny måde at spise på – nemlig stående. Folk havde ikke altid køkkener og spiste derfor “ude”.
Med 1500-tallets mange krige og Det osmanniske rige (Tyrkiet) som stormagt, skabte samlingspunkter for mange handlende og møder mellem kulturer. Det siges at osmannerne var de første til at organisere streetfood.
Gademad og streetfood er således blevet til, da fødevaresælgere med små stande (så som boder, senere foodtrucks eller pølsevogne), har kunnet lave hurtig, tilgængelig og billig mad på steder, hvor der måtte samles sultne forbipasserende. Det kunne være på trafikknudepunkter som markeder eller veje som ledte til store fabrikker med mange arbejdere. Disse skulle have mad på farten morgen, middag og aften på en lang arbejdsdag.
Undersøgelser fra Fødevare- og Landbrugsorganisationen FAO fra 2007 viser, at ca. 2,5 milliarder mennesker dagligt spiser gademad.
En pizza på vejen…
Duften af brændte aromaer af let brændt brød, syrlige tomater og måske en svag duft af løg, en dunst af Maillard-reaktioner fra kød pirrer dine sanser, når du går rundt i gaderne…
Kan du gætte retten, hvis dufte spreder sig i bybilledet?
Pizza er top 3 over mest spist mad på kloden. Rejsen startede i Napolis fattige arbejderkvarterer. Blandt byens arbejdende fattige, kaldet lazzaroni, efter Lazarus (der stod op fra de døde i Johannes Evangeliet), var pizzaen den perfekte mad at spise på farten. Disse fattige og køkkenløse arbejdende folk, kunne ernære sig af billigt brød med tomat og ost og nogle gange et billigt fyld på toppen.
Resten af pizzaens historie byder på en rejse med italienske immigranter til Nordamerika fra ca. 1870´erne og frem, hvor pizzaen bliver endnu mere populær under lignende omstændigheder på gaden. Lokale pizzeriaer opstår i italienske ghettoer og bydele og med 2. Verdenskrig bringes pizzaen tilbage til Italien og Europa, hvor det letspiselige fladbrød med fyld på toppen endnu engang steg i popularitet.
Fælles for al streetfood har været, at det ofte var for de fattige, arbejderklassen og de studerende, fordi det var billigt og derfor noget, de havde råd til. Det finere borgerskab spiste også gademad en gang imellem, hvor det var tjenestefolk, der blev sendt ud på gaden efter mad.
Siden har streetfood udviklet sig til allemandseje. Alle har mulighed for at spise streetfood. Det kan både være familier, studerende, forretningsfolk osv., der tager på street food markeder.
Del 1 – Indien & butter chicken
Vores streetfood-rundrejse starter i Asien, og nærere betegnet Indien. Verdens største befolkning (1.450.935.791 indbyggere) skal have mad. Her er billig streetfood nærmest en nødvendighed for at kunne brødføde en så stor befolkning med lange arbejdsdage og løn.
Heldigvis finder du alverdens lækkerheder af billige retter i det indiske køkken, hvilket vi også skal se nærmere på i dag.
Madkulturhjulet
Hvordan var det nu det var med at skulle researche en madkultur?
Med madkulturhjulet får vi nogle ideer om, hvad vi kan undersøge nærmere ved madkulturen. Dette kan vi også bruge, når vi ser nærmere på streetfood.
Opgave – Butter chicken & garam masala
1. Hvad er butter chicken
2. Hvad er garam masala
Til disse spørgsmål kan du anvende Madkulturhjulet som udgangspunkt til at se nærmere på indisk streetfood og herunder en butter chicken og dens krydderier. Du dykker således ned i Måltider, Madlavning, Historie om mad, måske lidt Religion og nogle Fødevarer.
Prøv at undersøg de to spørgsmål nærmere på internettet eller i bøger.
Lav din egen garam masala-blanding
Hver familie har sin helt egen krydderiblanding, som på hver sin måde er unik.
Ordet garam masala kommer fra hindi, hvor garam betyder “varm” og masala betyder “krydderblanding”
Kan I skabe jeres egen garam masala?
I kan tage udgangspunkt i denne opskrift Garam Masala, men hvordan vil I justere mængderne og skal jeres krydderi måske have lidt mere “varme” med chili eller lignende?
Det kan der være mange bud på.
Prøv at sammenligne med en færdigkøbt blanding.
Hvilke forskelle oplever I?
Del 2 – Kina & Gua bao
Hvorfor stammer så mange råvarer og retter fra Kina?
Dette er dagens store spørgmål, som så leder frem til en røvlækker streetfood-klassiker; nemlig Gua bao! Eller bare i folkemunde; bao. Og i den forbindelse kan vi jo bruge tankegangen fra sidste undervisningsgang og spørge os selv, hvad er Gua bao egentlig for en ret? Lige som du gjorde med butter chicken.
Opgave – Geografien omkring Kina
Ved at se nærmere på kort, kan du udlede, analysere og finde en masse data om din madkultur. Et lands geografiske beliggenhed har nemlig meget at sige, om de muligheder landet har som helhed – men vi har her fokus på madkulturens udviklingsmuligheder gennem maden.
Du har måske set nærmere på klimazoner og plantebælter og/eller har analyseret tematiske kort med arealanvendelse i forløbet: Madkulturprojekt???
Hvis vi anvender madkulturhjulet, kan vi se nærmere på punkterne Klima og jordbund og Historie om mad.
Tænk over følgende:
- Hvad viser et tematisk kort med arealanvendelse i Kina (Se Blå GO-atlas s. )? Hvad bliver dyrket meget, og er der en generel stor produktion?
- Er der og hvad gør store floder ved landets geografi (Se fysisk kort Blå GO-atlas s. )?
- Hvilke(-n) klimazoner og plantebælter dækker landet, og hvilken betydning har det for landets afgrøder (læs evt. mere om selve typen af klimazone).
- Kan du undersøge landets historie (måske søge på “madhistorie Kina” på internettet)?
Disse er fire eksempler på, hvordan du kan undersøge en del af et lands madkultur og herunder grundlaget for streetfood i landet.
Vi kan sprøge os selv: “Hvorfor stammer så mange råvarer og retter fra Kina?”
Del 3 Frankrig & crepes
Hvorfor pokker kommer butter chicken og bao (og mange flere retter) til Danmark?
Det får du svaret på i dette afsnit.
Globalisering & påvirkninger
Fremmed mad er oplysning, det er mødet mellem kulturer og det er forståelse for andres kulturer. Gennem historien har maden vist sig at være et samlingspunkt. Lige fra stenalderens bål, hvor folk samledes om ilden, til samling af familien om maden, til mødet mellem mennesker over en middag. Maden og dens kultur samler folk og skaber bro til forståelse for hinandens forskelligheder. Alle kan nemlig snakke om mad og maden åbner derfor op for mødet mellem mennesker. Og streetfood er ingen undtagelse!
Skibe, vejnet, fly, masseproduktion, internet, ferier, migration og globalisering har gjort, at vi kan rejse og flytte os rundt på jorden som aldrig før. Teknologien har på mange måder gjort det muligt at rejse rundt og opleve hele verden.
I gamle dage tog det flere måneder, sågar år, at være på rejser. Det samme var gældende for handel, hvis krydderier skulle fra fjerne egne som Kina eller Sydamerika til Europa. Dette gjorde dengang mange af de krydderier og råvarer vi spiser i dag til luksusvarer, da det ikke var noget, som alle kunne få fat i.
Samhandel på jorden er i dag en selvfølge, hvor alverdens ting nemt og hurtigt kan bestilles og transporteres rundt på jorden med tog, bus, fly eller skib.
Dette, kombineret med at mange mennesker over tid har flyttet og slået sig ned i nye lande, har ført til at madkulturer popper op her og der og påvirker hinanden på kryds og tværs af kulturer. Vi ser sågar fusionskøkkener, hvor en elle flere madkulturer bliver blandet i en ret.
I Danmark har du måske oplevet, hvordan kinesisk og vietnamesisk madkultur gennem tiden har sneget sig ind i den danske madkultur via 1980´ernes grillbarer.
Det kunne også være tyrkiske og kurdiske flygtninge eller immigranter, som kom til Danmark og åbnede pizzeriaer.
I nyere tid har den japanske madkultur og sushien meldt sin ankomst på madmarkedet i Danmark.
Vi bliver konstant mødt med forandringer og vores madkultur kan således blive påvirket af andre kulturer. Både når vi rejser på ferier, eller når andre kulturer kommer til vores land.
Streetfood er ingen undtagelse og en nem og hurtig måde at møde nye madkulturer på!
Lynundersøgelse
- Find et stykke papir eller åben et skrivedokument på computer.
- Snak i gruppen om alle de retter, som I kan komme i tanke om at I har spist der hjemme og skriv dem alle ned.
- Efterfølgende: skriv ud fra hver ret, hvilket land denne ret kommer fra.
Opgave – Et minde fra en anden madkultur
Vi møder mad mange steder. Ferier, markeder, restauranter, streetfoods eller måske foodtrucks i byen.
Har du været på en ferie eller måske prøvet mad fra en anderledes madkultur end din egen?
Prøv at beskrive din oplevelse med en mad/ret, som gjorde indtryk på dig.
- Hvorfor gjorde maden/retten indtryk på dig?
- Hvad består maden/retten af?
- Hvor kommer maden/retten fra?
- Hvad finder du ud af, hvis du researcher maden/retten på internettet
Nu skal vi en tur til Frankrig, som bl.a. er kendte for sine creperies. Skrive herom
Dagens praktiske arbejde: Crepes – Pandekager
Del 4 – Sydamerika & empanadas
I dag skal vi se nærmere på det samfundsmæssige, historiske, og hvordan krig, kolonisering, død og ødelæggelse kan sprede madkulturer. For det er empanadas om nogen et eksempel på.
I dag skal vi se nærmere på empanadas historie, teknikken bag, og hvordan en spansk spise pludselig kan blive til populær spise i koloniserede dele af verdenen. Gennem historien har det ofte været krig og kolonisering, som har bragt inspiration af alverdens madkulturer tilbage til specielt det europæiske kontinent. Og nogle gange spreder dele af madkulturer sig også den anden vej.
En empanada er en type bagt eller stegt dej, som stammer fra Galicien (nordvestlige del) i Spanien. Her har man fundet beviser på empanadas helt tilbage til år 700. Med spaniernes erobringer og kolonisering af Syd- og Mellemamerika i 1500-tallet og frem, blev den lille spise stille og roligt spredt ud over det latinamerikanske kontinent.
Empanar er det spanske navn, som groft oversat betyder noget i retningen af indpakket eller overtrukket med brød. Empanadas laves ved at folde dejen over et fyld, som kan bestå af kød, ost, grøntsager og krydderier og derefter bage eller fritere herlighederne.
Dagens opskrift: Empanadas
Foldeteknik
Hvordan folder vi empanadas sammen?
Opgave 1 – Kolonisering og frem og tilbage
Sidste gang fandt vi ud af, at globalisering har haft stor betydning for madkulturers spredning til andre lande. Som danskere oplever vi måske oftest madkulturer kommer til Danmark som et vestligt land. Men der findes også retter, som er blevet “fragtet” den anden vej. Altså fra Europa til fjerne egne, som europæerne koloniserede tilbage 1500-1800-tallet. Det er empanadas et super godt eksempel på.
Empanadas kommer jo oprindeligt fra Spanien, men er nok mest kendt som en sydamerikansk hapser, snack, streetfood (kært barn har mange navne…) i dag.
Men hvordan kan det være at en europæiske spise bliver en så stor del af et helt kontinents madkultur, som empanadas er blevet i Syd- og Mellemamerika?
Prøv at undersøg på internettet, hvilken betydning kolonisering har for madkulturer? Du kan også, som i de tidligere undervisningsgange, søge på information om selve empanadas, da du sandsynligvis vil opnå en indsigt i netop historien bag delikatessen.
Opgaven 2 – En dansk empanadas?
Hvad vil der skulle være at fyld, hvis du skulle designe en dansk fortolkning af en empanada?
Hvilke ingredienser kendetegner den dansk madkultur, og hvordan vil du måske kunne kreere et fyld og en dej, som kunne give en lækker fortolkning af empanadaen?
Lærervejlening
Dermed fordel startes med at komme med referencer til Madkulturhjulet og Madkulturprojektet, hvis I har arbejdet med dette året forinden. Dette er med til at skabe en vis progression, hvor vi arbejder videre med de forforståelser og den viden, som eleverne har tilegnet sig tidligere.
Første undervisningsgang
Denne første undervisningsgang byder på en intro til forløbet.
Hvad er streetfood for en størrelse? Der kan med fordel læses afsnittet indledning, som lektie, af læreren eller af eleverne. Dette afsnit giver eleverne en baggrundsviden om streetfood´ens historie og udvikling gennem tiden.
Herefter følger en repetition af madkulturhjulet lige som der med fordel kan refereres til Madkultur-plakaten, hvis den hænger i klassen. Her finder eleverne nemlig et stort overblik over mange klassiske retter i alverdens madkulturer – og heraf nogle streetfoods.
Nu følger en research-opgave, hvor eleverne skal undersøge butter chicken og krydderiblanding garam masala. Dette er nemlig en god øvelse, når eleverne skal forberede sig til madkundskabsprøven. De skal researche den mad, som de skal arbejde med. På den måde får vi en indsigt i den mad, som vi skal til at arbejde med og madkulturen folder sig en smule mere ud – måske det endda skaber grundlag for mere undren og research hus den enkelte elev.
Slutteligt følger dagens praktiske arbejde, som byder på en Butter chicken med ris og naanbrød.
Anden undervisningsgang
Denne undervisningsgang ser vi nærmere på madkulturers geografiske forudsætninger ved at se nærmere på Jordbund og Klimazone og plantebælter som en del af madkulturhjulet, samt hvilken indflydelse dette har på naturen.
Dette skaber nemlig forudsætningerne for en given madkulturs råvarer og derved også den mad, som kan produceres.
Undervisningsgangen kan startes op med det store spørgsmål: Hvorfor stammer så mange råvarer og retter fra Kina?
Her skal vi nemlig finde et svar i netop geografien, hvor eleverne starter med at undersøge i opgaven “Geografien omkring Kina”. Opgaven skulle gerne lede eleverne i en retning, hvor de får set nærmere på arealanvendelsen af den dyrkede jord i Kina, få overblik over de mange store floder, som skaber frodigt landskab, klimazonerne som skaber mange forskellige klimaer og derved også vækstforhold til mange forskelllige planter og afgrøder.
Med lidt historie research og læsning på internettet vil eleverne også hurtigt støde på information og Kina som et land med mange indbygger tidligt i verdenshistorien = mange arbejdere og megen samfundsudvikling til følge.
Med disse ting in mente, er der mulighed for at eleverne får en masse bud på, hvorfor der netop stammer så mange gastronomiske ting, retter og teknikker fra netop Kina.
Dagens undervisningsgang rundes af med en sjov og måske anderledes ret, hvor der laves bao. Dette kræver nogle bambusdampere, som kan erhvervs i blandt andet Ikea til billige penge, eller i asiatiske supermarkeder fysisk eller på internettet. Jeg har 4 styks, da jeg har 4 køkkener = en til hver gruppe.
Hver gruppe skal således klarere dejen, kyllingen og fyld.
Tredje undervisningsgang
Denne undervisningsgang indledes med lidt læsning eller fortælling om globalisering og påvirkninger af madkulturer. Dette kan gøres som individuel eller gruppelæsning eller at du som lærer fortæller om afsnittet.
Nu til en lille lynundersøgelse. Det er her vigtigt at holde den angivet rækkefølge og tider, da det giver eleverne den egentlig aha-oplevelse.
På papir eller computer skal eleverne notere alle de retter, som de kan komme i tanke om at de har spist i deres hjem. Dette kan med fordel gøres på tid, hvor du sætter en timer til 6-7 minutter, hvor eleverne bare skriver løs med alle de retter, som de kommer i tanke om!
Efter de 6-7 minutter, får eleverne nu 2-3 minutter (eller der omkring) til at notere, hvilke lande retterne kommer fra.
Spørg og bed nu eleverne om at tælle sammen, hvor mange retter kommer fra Danmark og udlandet. Her vil det allerede nu gå op for mange elever, at megen af vores hverdagsretter faktisk kommer fra udlandet. I mine klasser er det i gennemsnit 75-85 % af retterne, som kommer fra udlandet. Og jeg underviser i Vendsyssel, hvor vi ellers er relativt danskerglade for stegt flæsk, flæskesteg, frikadeller, karbonader des lignende:-)
Denne undersøgelse skal netop give eleverne en forståelse for, hvordan vi bliver påvirket af andre madkulturer i dag. For jeg er 100 % sikker på, at jeres undersøgelse vil komme frem til et lignende resultat!
Herefter skal eleverne lave en lille opgave, hvor de skal tænke tilbage på et madminde fra en anden madkultur. Dette madminde skal netop støtte eleverne i forståelsen af, hvordan vi bliver påvirket af andre madkulturer.
Undervisningen rundes af med en gang fransk crepes, hvor der kan laves nøddecreme (Nutella) og syltetøj til – i bedste streetfood classic-style som i franske gader og stræder, eller skiområder som jeg har oplevet. En helt og aldeles fantalastisk duft!
Crepes, hjemmelavet nøddecreme og syltetøj.
Fjerde undervisningsgang
Hvorfor spise empanadas i hele sydamerika? Dette er dagens store spørgsmål til denne skal undervisningsgang.
Dog lægger jeg op til at undervisningen faktisk starter med en intro til dagens program, inden der hurtigt bankes en dej sammen + fyldet gøres klar. Dejen har nemlig godt af at hvile, hvis tiden tilllader det. Mens dejen hviler, kan eleverne nemlig se nærmere op dagens opgave, som handler om hvordan kolonisering og krig kan få madkulturer til at sprede sig og krydse landgrænser, hvor hele retter eller dele heraf bliver en integreret del af en given madkultur. Og det er empanadas et super godt eksempel på, da de stammer fra Galicien i Spanien, men oftest bliver empanadas måske af mange forbundet med Syd- og Mellemamerika. Dette skyldes kolonisering, hvor spanierne medbragt den dejlig snack, som nærmest alle latinamerikanske lande har taget til sig og gjort til en del af deres egen madkultur på hver deres måde.
Eleverne kan læse starten af fjerde undervisnignsgang + starten af empanadasopskriften, hvor de vil kunne finde bud på dele af svaret. Men igen skal der på internettet og undersøges om kolonisering og mad og måske empanadas.
Nu følger en video med inspiration til foldeteknik, inden eleverne banker deres empanadas sammen.
Hvis I har mulighed for at fritere i jeres madkundskabslokale, kan eleverne med fordel prøve dette, da det ofte er en tilberedningsmetode på det sydamerikanske kontinent. Jeg lader eleverne stege et par stykke i friture, mens resten laves i ovn, som angivet i opskriften. Dette giver anledning til gode smagsdiskussioner og måske også en lille snak om sundhed.
Med opgave 2 er der mulighed for en lille ekstraopgave eller lektie, hvor eleverne kan prøve at snakke om deres bud på en dansk empanada. Mens der spises kan snakken gå om indholdet i dejen og fyldet, hvis det skulle laves med gennegående danske råvarer.
En opgave som også villle kunne vise nogle forskelle mellem madkulturer.
Læringsmål
Mad og sundhed:
Eleven kan tilpasse egen opskrift til bestemte målgrupper.
Eleven har viden om målgruppers madtraditioner og ernæringsbehov.
Eleven kan præsentere et selvskabt sundt måltid i et udvalgt medie.
Eleven har viden om mediers præsentationsteknikker.
Fødevarebevidsthed:
Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer.
Eleven kan arbejde entreprenant med madfremstilling.
Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.
Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer.
Madlavning:
Eleven kan udvælge opskrifter og planlægge indkøb efter formål.
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan strukturere madlavning fra idé til præsentation.
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning.
Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder.
Eleven har viden om metoder og ingrediensers madtekniske egenskaber.
Måltid og madkultur:
Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.
Eleven kan fortolke mad- og måltidskulturer.
Eleven har viden om måltidsformål, værdier og principper for opbygning af komplekse måltider.
Eleven har viden om faktorer der påvirker mad- og måltidskulturer.
Eleven kan fortolke måltider i deres kontekster.
Eleven har viden om måltidskulturer og deres symbolske dimensioner.
Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider.
Links & litteratur
