Svigermors roulade

img 1506 | Domestic Science
  • Set
    958

Ej mere Dancake roulade. Rouladerne med så mange tilsætningsstoffer, at de kan holde sig for evigt.

Der er ikke noget, som eftermiddagskaffe i Thy – og svigermors roulade.

Jeg har nakket opskriften fra den hemmelige bagebog i det mytiske Thy… Og det viser sig, at det slet ikke er raketvidenskab at lave en god roulade. Kunsten er at gøre det med samme kærlighed som svigermor. Kan kan tage år, at opnå denne færdighed. Men her får du muligheden for at starte din træning.

 

1 Roulade

 

4 æg

200 g sukker

1 ½ tsk bagepulver

50 g hvedemel

50 g kartoffelmel

Ca. 100 g hindbærsyltetøj – eller lidt mere efter temperament. 

img 1505 | Domestic Science
Kom kom, lad mig rulle dig; Roulade, netop rullet i bedste Pharfar-stil.

 

  1. Tænd din ovn på 210º over- og undervarme.
  2. De 4 æg og 200 g sukker piskes hvidt.
  3. Heri sigtes 50 gram hvedemel og 50 gram kartoffelmel samt 1 ½ tsk. bagepulver. Pisk det hele sammen. Det bliver en meget tynd dej, men lad dig ej snyde. Det skal nok blive godt!
  4. Dejen fordeles i en bradepande med bagepapir og bages i ca. 15 minutter. Det kan ske, at du skal skrue ned på 200º, hvis rouladen tager hurtig farve.
  5. Imens klargør du et stykke bagepapir og drysser 2 spsk sukker herpå.
  6. Så snart rouladen er bagt, vendes den i sukker på bagepapiret.
  7. Smør med marmelade og rul sammen.
  8. Beklæd evt. rouladen med flødeskum. Du kan også bare piske en røvfuld fløde, hvor du smider en ordentlig klat på din skive roulade.

img 1506 1 | Domestic Science

Og så ellers bare lige en ordentlig klat fløde på rouladen, og du er max klar!

Prøv også at smid fløden inden i rouladen efter at have smut marmeladen på. Men rul rouladen forsigtigt sammen, således fløden ikke vælter ud over det hele.

Og husk at spis det hele med det samme!!! Ellers bliver roulade blød i det…

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide