- 1. maj 2025
- by Christian Svane
- 0 Synes godt om
- 0 / 5
- Sværhed: Let

-
Set39
Måske du er stødt på gua bao, en dampet bolle, som ofte også bare omtales som bao.
Den dampede bolle serveres typisk med et stykke krydret og glaseret kød, ofte svinekød, lidt syltet grønt og frisk koriander eller andre friskhakket urter.
Denne opskrift er en nem og billig ret til madkundskab, hvorfor vi også laver retten med kylling. På den måde kan eleverne tænke retten ind i flere indholdsområder. Måltider og madkultur er oplagt, men du kan også bruge retten i Fødevarebevidsthed, hvis du måske skal arbejde med en hel kylling – heraf kan du anvende restekød til gua bao. Madteknisk kan du arbejde med dampning på en sjov og anderledes måde, mens retten også har nogle gode sunde vinkler (og som måske kan gøres endnu sundere).
Mushi Nabe, Mushi Kiki, Zhēnglóng
Dampkogere har mange forskellige navne. Dette er meget afhængigt af land og egn. I Danmark kalder vi dem bare for bambusdamper.
De er fremstillet ved at fjerne skindet fra bambusen, som så lægges i blød i vand. Herfra kan træet formes til en cirkel, hvor den hamres den fast med søm. Bunden laves af vævet bambusstrimler. Hvert lag har huller i bunden, hvilket gør at dampen kan stige op.
De fleste dampkogere er designet til at blive stablet oven på hinanden. På den måde kan dampen tilberede flere portioner samtidigt, mens dampkogeren faktisk også ser fin og fotogen ud på et bord.

Ej en skjult reklame, men du finder bambusdampere til relativt billige penge. Jeg har anskaffet fire til mit faglokale. 129 kroner i Ikea og du kan også finde damperen i asiatiske supermarkeder, såvel fysisk som på internettet.

Bao
Værktøj
- 1 mushiki
Ingredienser
Bao-dej
- 25 g gær
- 225 g lunkent vand
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 2 spsk raps- eller solsikkeolie
- 400 g hvedemel
- 2 spsk raps- eller solsikkeolie til pensling
Pulled chicken
- 1 kyllingebryst (eller anden restekød af kylling)
- 1 hønsebouillonterning
- 1 dl kogevæske fra kyllingen
- ½ dl hoisinsauce
- 2 spsk brun farin
- 1 spsk paprika
- ½ tsk spidskommen
- ½ tsk chilipulver
- 1 tsk salt
- 2-3 gulerødder
- ½ agurk
- 2 forårsløg
- ½ lime
Sådan gør du
Bao-dej
- Vej vandet af i en skål og opløs gæren heri.
- Tilsæt salt, olie og sukker
- Tilsæt hvedemel lidt ad gangen.
- Ælt nu dejen smidig.
- Dæk skålen med dejen med plastikfolie eller et viskestykke og stil til hævning i ca. 30-60 minutter. 15 minutter kan også tre det fint i madkundskabsundervisning.
- Mens dejen hæver, klipper du små stykker bagepapir, som passer i størrelsen til baobollerne. Sæt dem alle på din mushiki.
- Del dejen i cirka 10-12 boller. Rul nu bollerne ud til runde cirkler. Start fra midt af dejen og rul ud ad med en kagerulle. Dette hjælper dig til at få en runde dej.
- Pensel den ene halvdel af olie, hvorefter du folder den anden henover.
- Lad dem hæve yderligere 5-10 minutter. Gerne mere.
- Imens varmes en stor gryde op, hvor mushikien kan stå på.
- Din bao dampes i ca. 12-13 minutter. Pas på de ikke ligger for tæt i dampkogeren. Jeg plejer at have 4 styks pr. lag.
Pulled chicken
- Dæk kyllingekød i en kasserolle og tilsæt hønsebouillonterning. Bring i kog og lad kødet simre i væsken i 10-15 minutter.Afkøl kødet, og pluk og riv det i strimler med 2 gafler.
- Imens kødet simre, kan du skrælle gulerødderne og skære dem i tynde strimler. Skyl agurken, og skær den i tynde skiver.
- Pres saften af limefrugten og vend gulerodsstrimler og agurkeskiver i en skål sammen med limesaft.
- Rens forårsløg, fjern roden og snit dem fint.
- Bring hoisinsauce, brun farin, paprika, spidskommen, chilipulver, salt og kogevæske i kog på en pande.
- Tilsæt kyllingestrimlerne, og lad det stege i 5-7 minutter. Det vil skabe en saucen, når det koges ind, og kyllingekødet bliver let karamelliseret.
- Fyld dine dampede boa med agurk, gulerod og kylling.Top af med snittet forårsløg og koriander.
Og så der der ellers bare anrettes med grøntsager, salater og urters mange forskellige farver.

Bao kan være en fin ret at tage med i arsenalet, hvis du har en opgave eller bare en hel kylling liggende, som skal anvendes. Her kan evt. små kødstykker anvendes lige som i denne opskrift. Læs mere om at bruge hele kræet.
Velbekomme