Diabetes & mad

diabetes
  • Set
    106

I denne artikel dykker vi ned i samspillet mellem diabetes og mad.

Lad mig understrege, at dette er et kæmpestort emne og en stor videnskab. Vi vil således kun lige skrabe overfladen, og se på hvordan vi kan arbejde med diabetes i madlavning, samt tage hensyn hertil.

Det gør vi i forbindelse med et forløb om madmæssig mangfoldighed, hvor vi ser nærmere på mange af de forskelligheder og fysiske forudsætninger, som vi har for indtagelsen af mad.

Hvordan respekterer vi, tager hensyn og går på kompromis med menneskers forskelligheder og fysiske forudsætninger?

 

Hvad er diabetes?

En kronisk autoimmun sygdom. Og den kan forekomme hos både børn og voksne.

Det betyder at kroppens eget immunforsvar, pludselig begynder at angribe raske celler i kroppen! Normalt hjælper immunforsvaret jo til at nedkæmpe uønsket ting i din krop. Ubehandlet, kan et forhøjet blodsukker­niveau give alvorlige og invaliderende følge­sygdomme.

Så hvorfor sker nu det?

Sukker­indholdet i blodet (også kaldt blod­sukker) er simpelthen højere end normalt. Det skyldes enten mangel på insulin,Type 1, eller en nedsat evne til at udnytte insulinet, Type 2, (eller en kombi af begge). Insulin gør det muligt for sukkeret at komme ind i cellerne, hvor det kan blive omsat til energi.

Hvis sukkeret ikke kan komme ind i cellerne, vil blodsukkeret stige. Dermed vil kroppen komme til at mangle energi. Hvis dit blodsukker er højt i længere tid, vil kroppen blive udmattet, hvor du vil opleve symptomer som træthed, øget tørst og vægttab. Vi kan også sige, at det er en balancegang med insulinen og blodsukkeret.

 

Worst case…

Hvis din krop ikke længere kan bruge sukkeret som energikilde, vil den begynde at forbrænde fedt for at skaffe energi. Hvis dette fortsætter i længere tid, kan det udvikle syreforgiftning. Det kan være livstruende, hvis ikke det behandles. Ved syreforgiftning kan der opleves kvalme, ondt i maven, opkast, dyb og hurtig vejrtrækning + man kan lugte af acetone.

Vi kan justere type 1-diabetes ved at give kroppen insulin. Du har måske set nogen bruge en insulinpen eller insulinpumpe? Mængden af insulin afhænger bl.a af blodsukkerniveau, hvad du spiser, din alder, vægt og dit aktivitetsniveau.

Vi ved endnu ikke, hvorfor mennesker får type 1-diabetes. Type 1-diabetes har intet med dårlig livsstil at gøre, modsat type 2-diabetes, som kan opstå pga. livsstil. Type 1 er således ikke selvforskyldt. Og diabetes kan ikke helbredes. Type 1-diabetes kan være arveligt, og derfor kan flere fra samme familie have sygdommen.

 

 

Det handler om blodsukkerniveauet

Blodsukker er en betegnelse, som vi bruger for blodets indhold af sukkerstoffet glukose. Glukose er det sukkerstof, som kroppen vil forsøge at nedbryde/omdanne kulhydrater til. Herefter kan kroppen nemlig optage det. Når glukose er kommet ind i blodbanen, kan det sendes rundt til kroppens celler og bruges som brændsel.

Derfor er det vigtigt, at dit blodsukker er stabilt. Det kan bedst beskrives med en “lille bølge”. Når du indtager søde sager, vil “bølgerne” i din blodsukkerbalance være markant større. Og det sker der ikke noget ved i kort tid for en person uden diabetes. Men for en person med diabetes, skal han/hun ind og regulere denne balance med insulin, da kroppen ikke selv kan.

Derfor kan vi med fordel tænke over den mad, vi byder en person med diabetes, når det kommer til madmæssigt mangfoldighed.

 

Diabetes og mad

Kan vi tænke flere komplekse kulhydrater i kosten? 

Hold øje med kostfibre! Disse er gode at tænke ind i måltidet med den diabetiske gæst (læs mere her), da de bidrager til et stabilt blodsukkerniveau.

Men du skal stadig være lidt vaks, da der findes en del produkter (light), som der står sukkerfri på, men som stadig indeholder mange kulhydrater (specielt simple), hvilke vil påvirke blodsukkeret.

 

Mulige kulhydrat-erstatninger…

Du kan overveje følgende:

  • Udskifte ris med quinoa eller blomkålsris.
  • Tilsæt rodfrugter til kartoffelmos.
  • En tærte uden bund.
  • Bananpandekager lavet på ruggryn i stedet for almindelige pandekager.
  • Bag skyrboller med gulerødder og kerner i stedet for almindelige boller.

Hvis du Googler “blodsukkervenlig kost” vil du støde på en del forslag til justeringer af ingredienser i opskrifter, som kunne være målrettet den diabetiske gæst.

 

5 gode råd om at leve og omgås med diabetiker

1. At man gerne må spise sukker, men man skal tage sin insulin.

2. Hvis en diabetiker opfører sig underligt, skal de ofte have en juice og målt blodsukker.

3. At diabetes er en fysisk sygdom, men at høje og lave blodsukre påvirker humøret og psyken rigtig meget.

4. Man kan aldrig holde fri fra sin diabetes – den skal hele tiden have opmærksomhed fx inden man skal spise, sove eller være fysisk aktiv.

5. Hvis det er de unge mennesker. Meget alkohol er farligt for diabetikere, fordi leveren ikke både kan forbrænde alkohol og regulere blodsukkeret. 

 

Mere om diabetes

https://www.diabetesiskolen.dk/event/index.html?lang=en#/scene/1385/1617:2091 

https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes/type-2-diabetes/hvad-er-type-2-diabetes 

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    This website uses cookies. Ved continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

    X