Cupnoodles | Domestic Science
  • Set
    469

Hurtig og nem mam.

Vi arbejder med færdigretter.

I dag skal vi prøve at konkurrere med cup-nudler eller Instant nudler – eller hvad vi nu skal kalde dem.

Det er egentlig en ret, som kan laves i mange forløb og i forbindelse med flere indholdsområder. Det kunne være et take på en sund fastfood, et bæredygtigt måltid, hvor der skal ryddes op i køleskabet eller måske fødevarebevidsthed, som jeg gør, hvor vi sammeligner convenience food og hjemmelavet mam. Det kunne også være i forbindelse med at eleverne skulle udvikl deres version af cupnudler, som et innovativt projekt. Mulighederne er mange med cup noodles – og eleverne elsker dem!

 

Et 0,5 liter patentglas eller lignende beholder

 

Cupnoodles | Domestic Science

Cup noodles

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 50 minutter
Retter Hverdagsmad
Køkken Asiatisk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Cup noodles

  • 200 g nudler
  • 1 kyllingebryst
  • 2 spsk sesamolie
  • 100 g ærter
  • 1-2 forårsløg
  • 200 g kål (vælg hvad sæsonen byder)
  • 100 g edamamebønner
  • 1 rød peber
  • 1/2 hønsebouillonterning (smuldres)

Sauce

  • 1 spsk sambal oelek eller anden chili sauce
  • 1 spsk sukker
  • 3 spsk soyasauce
  • 1 spsk ris- eller hvidvinseddike
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 fed hvidløg

Sådan gør du
 

Sauce

  • Rør alle ingredienser sammen og fordel dem i bunden af hvert glas, som der skal serveres i.

Cup noodles

  • Til at starte med kan du vælge om dit kyllingebryst skal krydres en smule. En teske paprika eller karry måske? Lidt salt og peber?
  • Varme en pande op til middelhøj varme og tilsæt olie.
  • Steg kyllingebrystet ca. 4-5 minutter på hver side.
  • Når kyllingebrystet er gennemstegt, skæres det i fine og tynde skiver. Det må gerne køle af.
  • Vej ærterne og edamamebønner af og tø dem op i vand fra vandhanen.
  • Snit forårsløg og peberfrugt fint
  • Snit kål fint.
  • Nu er alle ingredienser reelt set klar, og herfra skal de bare i et patentglas eller syltetøjsglas.
  • Knus, klem og pres et tørt nudelbundt sammen og kom det i glasset. Kom en smule af alle grøntsagerne oven på nudlerne, inden du topper af med kyllingestykkerne.
  • Bring 1-2 liter vand i kog i en gryde eller elkedel.
  • Tilsæt ca. 3-4 dl vand til hvert glas. Luk glasset og lad nudlerne trække i 5-6 minutter. Det kan ske, at nudlerne skal trække en smule mere, afhængigt af glassets størrelse.

Tip til opskriften

Du kan egentlig justere vandet efter, hvor megen “suppeeffekt” du gerne vil have på dine cup noodles. Men der skal minimum anvendes 3-4 dl vand til at tilberede nudlerne og lune grøntsagerne.
Hvis du ønsker lidt mere sauce, kan den spædes op med lidt solsikkeolie eller lidt mere soyasauce. 
Når dine cup noodles har trukket med vandet, kan du også evt. tilsætte lidt ekstra soya eller chilisauce. Der kan jo være en del smag og behag at hente her. 
Er der knald på hjemmet, kan disse cup noodles sagtens bankes sammen om morgenen eller aftenen inden. Glassene skal bare tilsættes vand inden servering…

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide