Fødevarebevidsthed & Ukraine

Ukraine
  • Set
    403

Jeg har sat en enkelt undervisningsgang af til at arbejde fokuseret med et emne, som er aktuelt for vores fødevaresituation.

Nemlig krigen i Ukraine.

Vi har fokus på krigen i Ukraine. Hvilken konsekvens kan det have for dig og Danmark?

Her begynder nemlig at komme flere fødevarerelateret problematikker pga krigen.

 

Intro til undervisningsgangen

Fødevarebevidsthed er et af de store kompetenceområder i madkundskabsfaget, og der er mange ting, som vi kan undersøge. Det lade sig være varedeklarationer, bæredygtighedsbegrebet (kommer i 8. klasse), økologi vs. konventionel landbrug og produktion eller kvalitetskriterier i fødevarer. Og her kommer der også en smule politik ind i billedet.

Vi vil i denne undervisningsgang tage udgangspunkt i læringsmålene:

  • Eleven kan vurdere fødevareproblematikker.
  • Eleven kan kommunikere målrettet og innovativt om eget madprojekt (vi arbejder dog ikke med et decideret projekt)

 

Krigen i Ukraine giver nemlig større og større fødevareproblematikker, som også trækker spor til dig, Danmark, ja hele Verden.

mark

 

En intro til Ukraine

Ukraine er Europas næststørste land efter den europæiske del af Rusland.

Ukraine omtales ofte som Europas kornkammer, da der er enorme flade og frodige arealer, som egner sig super til agerbrug.

Det østlige Ukraine har meget til fælles med Rusland. Den vestlige del af Ukraine minder mere om Europa.

Hovedstaden Kiev er Ukraines industri-, uddannelses- og kulturcenter. Veden, Kharkiv, i den nordøstlige del af Ukraine nær grænsen til Rusland, er den næst største by i Ukraine.

 

Klimaet

Ukraine ligger i den nordlige tempereret klimazone (lige som Danmark). På øen Krim er klimaet dog mere lig det man finder ved Middelhavet. Ukraine har hovedsageligt fastlandsklima, men også en smule kystklima ved Sortehavet. Det gør vinteren forholdsvis kølig langs kysten af Sortehavet, mens det er markant koldere i indlandet. Fastlandsklima giver nemlig også høje sommertemperaturer i landet. Der er mest nedbør i vest og nord og mindre i øst og sydøst. Generelt er der en moderat mængde nedbør og en stor fordampning i lavlandet mod Sortehavet, hvilket gør dette område meget frodigt til landbrug.

 

Opgave 1 – Ukraines størrelse og produktion

  1. Prøv at finde Ukraine i et atlas. Fx s. 36-37 i GO-atlas.
  2. Snak sammen hvad der falder jer ind af tanker, når I ser Ukraine på Europa-kortet. Fx dets størrelse.
  3. Prøv at finde tematisk kort som viser arealanvendelse og afgrøder (og måske også kort for mineraler og energi) i Ukraine i et atlas. Fx s. 41 i GO-atlas. Hvad viser farverne og figurerne på kortet?
  4. Hvordan udnyttes arealerne i det kæmpe store land?

Note: Agerbrug = dyrkning af planter, fx korn, på marker med henblik på at få udbytte af planterne.

 

Fakta om Ukraine

Hovedstad: Kiev

Indbyggertal: 44 millioner (2021)

Areal: 603.628 km2

 

Økonomien i Ukraine

Ukraines bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er ca. en 1/5 af gennemsnittet for EU. Ukraine har siden år 2000 vist stor vækst (op til 12%), men økonomien led en væsentligt tilbagegang i 2009 pga. politiske uroligheder.

Ukraine forhandlede i 2013 en aftale med EU, men da disse forhandlinger brød sammen, indgik Ukraine i stedet en aftale om en økonomisk hjælpepakke med Rusland på 15 milliarder dollars (i form af lån og lavere gaspriser). Herefter fulgt endnu en omgang politiske uro i landet og lederen Janukovitj blev afsat. Dermed blev den russiske hjælpepakke ikke afsendt.

 

Ukraines vigtigste vare af eksportartikler er militærudstyr, metaller, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer. Ukraine er meget afhængig af olie og gas fra Rusland.

Ukraine var i tidernes morgen meget vigtig for Sovjetunionens økonomi. Ukraine har mange fabrikker og industri fra den tid.

Produktion af metaller, mineraler og landbrug er meget vigtige for den ukrainsk økonomi. Ukraines landområder er nemlig blandt de mest frugtbare i verden, da mange store floder løber gennem landet og afvander landbruget.

Ukraine bliver ofte omtalt som Europas kornkammer. Ukraine er nemlig en af verdens største korneksportører.

 

Det lever ukrainerne af

mark
Ukraine producerer hvert år fødevarer til hele 150 millioner mennesker verden over.

 

Historisk set har Ukraine altid været et vigtigt område.

Den store industri og befolkning kræver nemlig megen energi. I dag er Ukraine derfor meget afhængig af Rusland, når det kommer til energiforsyninger (specielt naturgas). Det selv om at Ukraine selv har en del af disse resurser.

Den ukrainske økonomi har altid været sårbar for ydre påvirkninger. Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991, har landet kæmpet med korruption og fattigdom. En politisk ødslen med pengene op gennem 90´erne har ført til en masse økonomiske problemer. I 2004 levede således ca. 70 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen.

 

I 2000 begyndte en vækst i Ukraines BNP (6 %). Industriproduktionen voksede og væksten var underbygget af stor efterspørgsel hos forbrugerne og investorer. Andre lande begyndte stille og roligt at investere i Ukraine. Du har måske hørt om danske landmænd, som enten er flyttet til, eller har købt/oprettet landbrug i Ukraine?

Kul er en af Ukraines vigtigste mineraler (ud over jernmalm, uran, naturgas og olie). Der er nemlig mange kulfelter ved Kharkiv. Også ved  Donetsk har landet store kulreserver (og disse regnes som de største i Europa).

Ukraine har store forekomster af olie og naturgas ved bjergene Karpaterne og Kharkiv. Ukraine har også betydelige forekomster af bl.a. fosfat, mangan og titan.

Ukraine er blevet stærkt industrialiseret. En produktion af metaller, elektriske maskiner og motorer, turbiner, transformatorer, lokomotiver og gravemaskiner samt våben- og rumfartsteknologi finder sted i Ukraine.

Ukraine er med andre ord et land, hvor der er mange resurser og stor produktion, som kan udnyttes økonomisk.

Som du måske kan se, er der nok et mønster i, hvorfor Putin og Rusland gerne vil have fat i landområder i Ukraine.

 

Ukraine spiller en nøglerolle i verdens fødevareproduktion

Ukraine producerer hvert år fødevarer til hele 150 millioner mennesker verden over.

Det store landbrugspotentiale i Ukraine er derfor ikke kun vigtigt for dem selv. Ukraine kan faktisk bidrage med mange fødevarer til dig og mig – og sågar være med til at stoppe hungersnød i dele af verden, da de producerer mad til 110 millioner mennesker ud over sin egne 44 millioner indbyggere.

Solsikken og dens olie til madlavning, er en vigtig fødevare, som produceres i store mængder i Ukraine.

 

Et par nedslag i høsten (2021)

Som du nok har gennemskuet, er Ukraine et kæmpestort land.

Ifølge Ukrinform høster Ukraine ca. 60,5 millioner tons korn på et areal på i alt 19,5 millioner hektar.

Ukrainske landmænd høstede:

  • 230.600 tons hirse
  • 92.100 tons boghvede
  • 10,5 millioner tons solsikke
  • 1,8 millioner tons sojabønner
  • 10 millioner tons majs
  • 2 millioner tons sukkerroer

Det er noget af en høst, som ikke er så effektiv endnu, pga manglende teknologi. Men potentialet i ukrainsk landbrug må siges at være stort.

 

Opgave 2 – Hvad og hvor er problemet?

I denne opgave skal vi se nærmer på, hvordan krigen i Ukraine kan få konsekvenser for os i Danmark – ja måske hele Verden…

Det gør vi ved at klassen inddeles i små grupper, som undersøger nogle artikler og vinkler på de fødevareproblematikker, som følger i slipstrømmen af krigen.

Ud fra disse artikler, skal I prøve at komme med nogle bud på løsninger og tiltag, og hvordan I tænker vi kan løse eller leve med fødevareproblematikkerne.

  1. Nedenstående links fordeles på klassen. Læs linket/artiklen højt i gruppen.
  2. Opstil jeres besvarelse på et A3-papir som figuren også viser.
  3. Synliggør jeres arbejde for resten af klassen; fx vha en planche, Canva, slideshow eller lignende.

 

Konsekvenser & fødevarebevidsthed – en problembro til arbejde med fødevarebevidsthed

Du kan anvende denne model til at se nærmere på en given fødevareproblematik.

Det kræver at du sætter dig en smule ind i tingene, og det vil denne model guide dig igennem.

Fødevarebevidsthed
Ud fra denne model kan du analysere en given fødevareproblematik. Vi har fokus på krigen i Ukraine. Hvilken konsekvens kan det have for dig og Danmark? Tegning af: VedLMJ.

 

Om det er en avisartikel, nyhedsudsendelse, podcast eller et andet medie, hvor du henter information, kan du sætte problematikken ind i denne model. På den måde kan det være med til i sidste ende at synliggøre de konsekvenser, som en given situation eller handling kan have for dig og din omverden.

Dette er med til at give dig en vis fødevarebevidsthed.

 
Forstå problemet:

Her skal vi stå indholdet af det vi læser.

  • Prøv at beskrive udfordringen, som du kan læse eller se ud af artiklen.
  • Hvor opstår problemet eller fejlen i artiklen?
  • Hvad ønsker vi løst? Altså hvad ser du af udfordringer i artiklen?
 
Beskriv problemet:

Her skal du være mere beskrivende og uddybende i dit arbejde med problematikken.

  • Hvad ved du konkret?
  • Hvor i verden opstår problemet?
  • Hvornår opstår problemet?
  • Hvem generes af problemet?
  • Hvorfor – eller er det – et problem for netop dig?
 
Analyse:

Her skal du ser nærmere på, hvilken betydning problematikken kan få for dig eller dele af verden.

  • Fordele >< ulemper for dig og Danmark (Verden)?
  • Hvordan vurderer du vigtigheden af problemet? Kan du leve uden?
  • Hvad tror du konsekvensen er/bliver?
 
Praktiske løsninger:

Her skal du prøve på at komme med forslag, som du tror vil kunne løse problematikken eller gøre det nærmere at leve med de udfordringer, som problematikken giver din tilværelse.

  • Hvad kunne løsningen være?
  • Kom med et tiltag.
  • Kom med en løsning.

 

Grupperne undersøger disse links:

 

God arbejdslyst. 

 

Links

https://fodevarewatch.dk/article13766500.ece

https://www.globalis.dk/Lande/ukraine

 

Lærervejledning

Læreren fortæller eller læser “Intro til undervisningsgangen” højt på klassen.

Klimaet læses og gennemgås på klassen.

Klassen inddeles i mindre grupper, hvor de laver opgave 1. Her undersøges Ukraines størrelse og produktion vha. atlas. Dette er med til at give eleverne et overblik over landet. 

Herfra kan de efterfølgende afsnit læses i fælllesskab eller i grupperne.

Opgave 2 – Hvad og hvor er problemet? gennemgås på klassen, hvorefter eleverne hopper ombord i opgaven. Opgaven har til formål at arbejde med de to læringsmål, hvor eleverne prøver på at analysere mulige fødevareproblematikker som et resultat af krigen i Ukraine. På den måde arbejdes der med noget højtaktuelt, som ovenikøbet kan få en stor betydning for elevernes eget liv. Forhåbentlig er det med til at gøre opgaven mere virkelighedsnær.

Modellen er bygget lidt op efter Blooms taksonomi. Eleverne burde kunne nå at løse de første to bokse. Herefter følger selve analyse og praktiske løsninger, hvor eleverne skal prøve at tænke ud af boksen og være løsningsorienteret. Dette kan opleves svært for nogen elever, da denne del rent taksonomisk også er på et lidt højere niveau. Men eleverne vil stadig kunne læse en artikel om en problematik, som skal de til at starte med kan forstå og beskrive.

Der er indsat en masse links til diverse artikler. Der behøves ikke nødvendigvis at blive arbejdet med alle artiklerne. Dette er mere for at få forskellige analyser og præsentationer af fødevareproblematikken som resultat af krigen i Ukraine. Klassen kunne reelt set også arbejde med den samme artikel. Men det vil måske blive en smule ensartet, når eleverne skal præsentere deres arbejde.

Sidst men ikke mindst, skal eleverne lave en præsentation af deres analyse ud fra artiklen. Dette kan der være mange måder at gøre på. Det lade sig være en planche, Canva, slideshow eller lignende. Jeg beder mine skrive på papir, lige som på tegningen. Herfra kan eleverne opstille en problembro, hvor det er deres ord, som udgør indholdet i den grønne, lyserød, blå og orange boks. Men hvis de kan gøre dette digitalt, er det også helt fint. Her oplever jeg ofte eleverne, som har meget bedre færdigheder med elektronikken end jeg selv. Mange af mine elever er bl.a. rigtig dygtige til at anvende Canva til opsætning af diverse ting og sager.

Denne del handler lige så meget om en kreativ tilgang til at præsentere det arbejdet, som de har lavet. Deraf læringsmålet at kommunikere målrettet og innovativt. 

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide

    This website uses cookies. Ved continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

    X