salad 1 | Domestic Science
  • Set
    1.473

Skoleåret lakker mod enden, og det samme gør et år med masser af madkundskab. Hvad eleverne har lært, og hvad kan de drive det til?

Vi laver vores egen lille omgang Masterchef på Østermarkskolen, hvor eleverne dyster mod hinanden med en råvareliste til fri fortolkning. Dog er der ikke nogen, som får besked på at aflevere deres forklæder (det er nok ikke helt i folkeskolens ånd…).

En god måde at finde ud af dette på, er ved at lave en fri opgave. Fri i den forstand, at eleverne må lave, hvad de har lyst til med nogle bestemte råvarer. Vi kan selvfølgelig også give dem Carte blanche, men så kan det være svært at styre sit madkundskabsbudget. Når du har rammesat råvarerne, ved du hvad der bliver købt og kan derved styre dit budget. Og så er tankegangen vel også lidt den samme, som vi bør gør der hjemme ved køleskabet og fryseren. Hvad har jeg heri? Hvad pokker kan jeg få ud af dette?

Det der er vigtigt, er at holde fokus på, at vi arbejder med farver og former samt det kreative heri. Vi skal altså have maden til at se indbydende ud.

Vi bruger to undervisningsgange, hvilket gør at vi planlægger, tegner og rollefordeler den første gang i to timer. Gangen efter skal der battles!

 

Gangen efter skal der battles!

 

Opgave & krav:

  • Lav 2 retter: Forret, hovedret eller en dessert. I vælger selv sammensætningen. Hver gruppe skal altså producere minimum to retter, og I har to timer. Så I skal også tænke over tiden.
  • Skriv hvilke ingredienser I skal bruge mht. indkøb. Se råvarelisten nederste på dette indlæg.
  • Hvem gør hvad? Skal skrives ned. Gruppen skal vide, hvem der er ansvarlig for de forskellige ting, og der skal udvikles opskrifter til jeres retter.
  • I skal lave en mega flot anretning af hver jeres retter. Resten guffer I selv.
  • Skriv ned og lav en tegning; hvordan I vil anrette jeres retter. Alle skal vide, hvordan retterne skal anrettes. Så hav en plan for, hvordan I bedst kan arbejde med farverne og formerne.

Alle retter anrettes og præsenteres fint, hvorefter vi tager billeder.

Afgørelsen af konkurrencen sker ved en afstemning ud fra udseende og anretning samt duft.

 

Ideer & overvejelser:

Husk at I kan tænke tilbage på den undervisning I har haft indtil videre.

 

Kunne I finde nogen opskrifter fra tidligere undervisning, som I fandt gode, og som I kunne gøre bedre?

fullsizeoutput 327 1 2 | Domestic Science
En tegning giver et super godt overblik over din ret. Hvad vil du med retten? Har du et godt farvespil? Arbejder jeg med forskellige teksturer i retten? Und so weiter…
fullsizeoutput 2b5 | Domestic Science
Rettens udformning in real life (beklager billedkvaliteten). Næste overvejelse: Kan der komme noge knas i retten og måske et rødt farvespil?

 

Hvad er der i køleskabet og skabene? Råvare til rådighed:

I må bruge af alle de ting, som allerede er i køkkenets skabe.

Giv skabene et kig.

  • Æbler.
  • Peberfrugt.
  • Gulerødder.
  • Rødløg.
  • Svampe.
  • Årstidens salater.
  • Hvidløg.
  • Tomater.
  • Kartofler.
  • Urter fra lokalet eller fra gangen.
  • Kylling-, svine- eller Oksekød.
  • Bacon.
  • Skyr.
  • Pasteuriseret æggeblommer.
  • Mælk.
  • Fløde.
  • Smør.
  • Chokolade (mørk el. hvid).

Er der nogle småting, så spørg. Hvis de kan købes inden for rimelighedens grænser, finder vi ud af det.

 

God arbejdslyst.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide