Brug af Smartphones & tablets

img 1249 e1506343851946 | Domestic Science
  • Set
    583

Der er megen diskussion om brug af mobiltelefoner, iPads, tablets og computers i folkeskolen.

Min tanke med Domesticscience.net, som undervisningsmedie, er helt klart at bruge de elektroniske muligheder i madkundskab.

 

img 1251 | Domestic Science
I hvert køkken, som er ved en væg, er der to skinner (koster 39,- stykket). Det passer super med elevens arbejdsstation i lokalet.

 

Mit skolekøkken har også køkkener i midten af lokalet, hvor der ikke er væg til billedeskinnerne. Her har jeg bygget et par iPad-holdere, som eleverne kan anvende på køkkenbordene. Så minimeres væske- og slagskader, hvis elektronikken står i holderen.

 

I min madkundskabsundervisning bruger vi mobiltelefoner og iPads/tablets. Her følger en masse eksempler for elektronikkens mange muligheder:

  • Tidstagning under madlavningen.
  • Fotografering af maden.
  • Elev-flipped-classroom, hvor eleverne laver faglige videoer med fagtermer og madlavningsteknikker.
  • Projektor i madkundskabslokalet, hvor faglig artikler og opskrifter vise på tavle. Dette kan også blive på tavlen under madlavningen, såfremt lokalet indretning giver alle elever mulighed for at se herop.
  • Læse opskrifter og artikler på Domesticscience.net i løbet af undervisningen.

 

img 1249 e1506343851946 1 | Domestic Science
Billedeskinne fra IKEA og wupti, så har du en elektronikholder, som holder elektronikken fra bordpladen, og alle de tæsk der kan komme hernede.

 

Begrebet “Bring your on device” vinder mere og mere ind i folkeskolen. Min erfaring er, at flere og flere elever medbringer deres egne tablets, iPads eller computers.

 

Hvad gør man med elever, som ikke har tablets/iPads tilgængelige?

 

I mange kommuner og på mange skoler investeres der store summer i computers, iPads og tablets til undervisningen. 10 madkundskab-iPads kunne også være en mulighed. Disse iPads kan bruges til læsning af faglige artikler inden madlavningen påbegyndes, eller under den sædvanlige opskriftsgennemgang.

 

Elektronik kan sagtens bruges konstruktivt i undervisningen, men det er helt klart et spørgsmål om kultur på skolen og i klassen. Altså skal unge mennesker lære og udvikle en acceptabel IT-adfærd. Hvor og hvornår er det i orden at bruge elektronikken? Og svaret er jo egentlig meget simpelt. Når skolen og lærerne siger det. Ind til da, er elektronikken væk.

 

img 1250 | Domestic Science
Forsikringsmæssigt er elektronikken på elevernes eget ansvar. De må gerne medbringe deres skolecomputer, lige som der er projektor i klassen, hvor de kan følge opskriften. Men alle eleverne har alligevel deres smartphone med under alle omstændigheder – og de møder positivt og vil gerne bruge dem i undervisningen.

 

Som du nok kan høre, er min holdning helt klart, at hvis de kan anvendes konstruktiv, er det helt fint. Jeg beder altid eleverne pakke telefoner o.lign. væk ved timens start. Eller dvs. det gør jeg ikke mere, fordi eleverne gør det selv. Faktisk er der ved at være så god en kultur på min arbejdsplads, at eleverne selv lægger telefoner i et skabe hertil.

Men i madkundskabsundervisningen finder de telefonen frem, spørger hvad de skal lave og inden jeg ser mig om, er eleverne allerede inde på bloggen og finde opskrifter eller faglige tekster.

 

Jeg er yderst overrasket over starten på projekt med at digitalisere madkundskabsundervisningen. Eleverne er med på ideen, og jeg høre, oplever og ser en masse elever, som går hjem og laver maden igen. De kan jo hurtigt hoppe ind på bloggen, finde opskrifter og derfra give den gas.

Det er for fedt!

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide