Falafel i pitabrød med tahini og grønt

Vi skal snart arbejde med kødfrikost og masser af grøntsager. Jeg var kommet til at sætte to supper på undervisningsplanen… Det giver jo ingen mening Hr. Schwann… Så jeg fik hurtigt knaldet en falafel i planen. Det er nemt og godt og eleverne kan ofte relatere til den “frikadelleagtige” form. Nogen vil måske også kunne strække sig og sige konsistens. Hvor om alt er, er falafel mega lækkert og et godt alternativ til at tage kødet ud af kosten for en dag.

Kikærten er proteinrig (19 g pr. 100 g kikærter!) og en mulig erstatning for kødets proteiner, og falaflen kan mange gange anvendes lidt ligesom, vi vil anvende et stykke kød i vores madlavning.

Kikærten nærmer sig de tempererede breddegrader

Kikærten er efterhånden blevet populær over hele verden. Lige fra dens “oprindelse” for 11.000 år siden i Tyrkiet og Syrien, til dens indtog i Mellemøstens og Indiens køkken, til det antikke Grækenlands brug af moste kikærter, til romernes brug af kikærter som helsemad samt mad til de fattige – grundet den megen næring i den billige kikærte. Med krig følger der ofte også nye madvarer. Måske et sygt perspektiv på krig, men ikke desto mindre spredte kikærten sig for alvor op gennem Middelalderen til Europa, da den islamiske ekspansion tog fart i år 711. Med sig havde hæren mad, og her var kikærten en del af kosten. Krig tager tid, hvorfor araberne lige plantede et par kikærter her og der, og hvor der lige skulle kriges. På den måde blev kikærten etableret i Sydeuropa. Senere fik araberne tæsk og skred, men kikærten blev og forblev en del af det sydeuropæiske køkken. I 1500-tallet begyndte Spanien og Portugal at kolonisere dele af verden. Specielt Amerika. Og her kom kikærten også med på krigstur, og således kom kikærten til Amerika for at brødføde kolonimagten.

Dagen i dag trækker kikærten længere og længere nord på. Vi kan sagtens købe kikærter i supermarkederne, men vi kan efterhånden også dyrke dem på vores breddegrader. Hurra for global opvarmning… Vi kan altid diskutere kvaliteten og udviklingen af nye kikærtersorter til vores breddegrader. Måske bliver kikærten snart en fast del af det danske køkken?

Jeg har lagt op til brug af kikærter fra dåse i denne opskrift. Oprindeligt vil du skulle anvende tørret kikærter, som har lagt i blød natten over, hvilket kan være en smule bøvlet i skolesammenhænge – men det kan lade sig gøre og det er billigt.

20 Styks

250 g kikærter (1 dåse uden væske)

1 stilk blegselleri

1 løg  

3 fed hvidløg  

1 bundt persille  

1 spsk spidskommen  

1 spsk stødt koriander  

3 spsk sesamfrø

4 spsk hvedemel

1 spsk chiliflager eller 1 lille chili

1 tsk salt  

1 tsk peber  

Saften fra en 1/2 citron  

1. Pil og snit løg, blegselleri og hvidløg groft.
2. Kom kikærterne, løg, hvidløg og blegselleri i en stor skål og stavblend dem til en grov mos. Endelig ikke for pureagtig. Du kan også gøre det på en foodprocessor, hvis I har sådan en bandit.
3. Tilsæt persille, spidskommen, stødt koriander, chiliflager, salt, peber og citronsaft.
4. Saml farsen med hvedemel og sesamfrø.
5. Lad gerne farsen trække med husholdningsfilm over i køleskabet i 15-30 minutter – du kan også stege dem direkte.
6. Varm en pande op til middelhøj varme og kom et godt lag solsikkeolie herpå.
7. Giv falaflerne et lille tryk, og steg dem gyldne på begge sider, ca. 3 minutter på hver side.

Tahini

250 g solsikkekerner eller sesamfrø

1 dl solsikkeolie

1. Først ristes sesamfrøene på en tør pande i ca. 5-10 minutter. Du skal hele tiden røre rundt i sesamfrøene, således de ikke branker.
2. Afkøl herefter de ristede sesamfrø.
3. Blend sesamfrøene i en minihakker eller blender sammen med olien.

Det kan ske, at du skal holde et par pauser for at lad din blender køle lidt af, hvis den ikke har blandet tihinien inden for den første rum tid. Maskineriet kan til tider blive meget varmt.

De kan opbevare din tahini i et tæt lukket glas i køleskabet. Efter et stykke tid, vil pastaen synke til bunds, mens olien lægger sig i toppen. Intet problem. Du skal blot røre rundt i tahinien før brug.

Pitabrød

8 fornuftigt store pitabrød

450 g hvedemel

1/2 tsk salt

50 g gær

3 dl koldt vand

2 spsk olivenolie (og lidt ekstra til æltning af dejen)

1. Si melet i en skål.
2. Tilsæt salt, olivenolie og smuldr gær heri. Rør rundt.
3. Tilsæt halvdelen af vandet og begynd at ælte i skålen med den ene hånd.
4. Tilsæt en lille smule vand løbende, mens du fortsat ælter videre, indtil du har en blød og smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge al vandet.
5. Kom et skævt olivenolie på bordet og ælt dejen godt og grundigt i gennem i 5-10 minutter.
6. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve i en times tid, indtil den er hævet til dobbelt størrelse.
7. Forvarm ovnen på 220ºC, over- og undervarme, med en bageplade i. Det er den varme overflade på bagepladen, som skaber det sjove luftrum i pitabrødet.
8. Efter endt hævning deles dejen nu i 8 boller, som rulles ovale med en kagerulle. De skal have en tykkelse på ca. 1 cm.
9. Lad pitabrødene efterhøve på et stykke bagepapir i ca. 10-15 minutter. Gerne længere hvis tiden tilllader det.
10. Smid nu pitadejstykkerne på den varme bageplade og bag i 6-7 min ved 220ºC.
11. Kom pitabrødene i under et viskestykke med det samme sådan, at de holder sig lune og bløde til servering.

Dressing

100 g græsk yoghurt

2 spsk tahini

1 spsk za´taar (bland evt. 1 spsk sesamfrø, 1/2 tsk oregano, basilikum, timian og salt)

1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og du har en nem, lækker og velsmagende dressing til dine falafler.

Du samler din falafel pita lige som du vil. Men lidt salat, drueagurker, tomater osv. er en god start.

Velbekomme.