Kartoffelsoufflé

kartoffelsouffle mit rucola 207371 | Domestic Science
  • Set
    1.060

Åbn ikke ovnen før souffléerne er færdige!!!

Det må være det vigtigste at have fokus på her.

Kartoflen er en stor del af den dansk madkultur. Derfor synes jeg også det er vigtigt at kunne lave en masse tilberedninger med kartofler. Det behøver ikke altid at være kogt kartofler eller pommes frites.

Kartoflen er teknisk set en rodfrugt. Lige som du sikkert kender gulerødder, rødbeder, pastinakker og knoldselleri.

Men kartoflen er ikke så populær som tidligere. Kartoflen har et højere indhold af stivelse ift. andre rodfrugter. Derfor regnes den ernæringsmæssigt ikke for en grøntsag i disse helsetider. Vægten er blevet et større problem i disse tider, og her er stivelse bl.a. en til til mange kulhydrater. Kulhydrater kan i kroppen omdannes til fedt ved stort indtag i løbet af en dag. Derfor bliver kartoflen ofte gjort lidt til en syndebuk. Jeg tror på , at kunsten er at sammensætte en ret/menu, hvor der er masser af grøntsager til kartoflen og kødet. Fordi kartoflen er sgu dejlig på alle mulige måder!

I denne tid står den på kartoffeltema på sjette årgang i madkundskab. Derfor laver vi et overdådigt kartoffelbord, hvor vi laver kartofler på alle mulige måder. Inden da, ser vi lige den legendarisk til om Den heldige kartoffel. Klassefilm!!! Jeg linker lige til Youtube her.

Mulighederne er egentlig mange, når du skal arbejde med mos. Gulerødder, persillerødder, sød kartoffel eller pastinak. Mange rodfrugter kan skrælles, koges og moses og wupti, du har en bund og et lækkert tilbehør til din ret.

 

4 personer

 

600 g kartofler

1 dl mælk

1 dl fløde

50 g smør

1 spsk dijonsennep

4 æg

½ tsk stødt muskatnød

Lidt rasp til bageforme

  1. Tænd din ovn på 200º varmluft.
  2. Skræl, skær kartoflerne i mindre tern og kog dem møre.
  3. Mens kartoflerne koger, deles 4 æg i to skåle med henholdsvis blommer og hvider.
  4. Hæld vandet fra kartoflerne og kom dem i en skål.
  5. I med dijonsennep og muskatnød.
  6. Tilsæt mælk, fløde og smør og giv dem en ordentlig omgang med en elpisker.
  7. Smag til med salt og hvid peber.
  8. Pisk æggeblommerne i kartoffelmassen lidt ad gangen.
  9. Pisk æggehviderne stive med en elpisker.
  10. Vend de piskede æggehvider forsigtigt i kartoffelmassen med en dejskraber.
  11. Smør 4 souffleforme eller ramekiner med smør og drys raps på siderne og i bunden. 
  12. Kom kartoffelmassen i smurte og raspdryssede souffléskåle og bag dem ved 200º i 15-17 minutter. 

 

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide