fullsizeoutput ab9 | Domestic Science
  • Set
    946

Det bliver noget gras i dag! Men det er satme godt!

Hjemmelavet tacos.

Tacoen har så uanet mange muligheder og kombination i indhold og fyld. Jeg har her prøvet på at stykke en billig en af slagsen sammen, som jeg tænker kan bæres af de de fleste madkundskabsbudgetter.

Vi arbejder med stegning på forskellige måder, og hvordan dette kan lade sig gøre.

Vi skal stege for at frembringe smage, som ellers ikke var kommet. Dette sker vha. Maillard-reaktionen. Det er rigtige mexicanske tortillas en god måde til at arbejde med. Vi skal nemlig have lavet fyld til tortillas, hvor der skal stege kød og grøntsager og vi laver de rigtige tortillas med Masa Harina mel (Maseca).

 

Find opskrift på tortillas her.

 

4 Personer.

 

400 g oksekød

½ ds. kidney bønner eller sorte bønner

½ dåse Hakkede tomater

1 løg

1 fed hvidløg

100 g majs

½ chili

1 tsk paprika

½ tsk spidskommen

½ tsk salt

½ tsk peber

  1. Varm en stor gryde op til middelhøj varme og kom lidt olie heri, når den er varm.
  2. Brun kødet af i gryden og tilsæt paprika, spidskommen, salt og peber.
  3. Imens kødet brunes af, snittes løg, chili og hvidløg fint.
  4. Tag kødet op af gryden, kom lidt olie i gryden igen og svits grøntsagerne, 3-4 minutter.
  5. Tilbage med kødet og vend godt rundt. I med de hakkede tomater. Lad retten simre i 5-10 minutter.
  6. Kom majs og bønner i gryden og lad det simre i 5-10 minutter, eller til at dine tortillas er klar.

Så skal der samles. Af tilbehør skal du selvfølgelig have lidt ris, ost og/eller salat i din tacos. Vedg og fyld stille og roligt din taco op med fyld. Og husk at holde hovedet ind over tallerkenen:-)

Er du mere interesseret i mexicansk mad, kan jeg varmt anbefale at se serien “Tacoens historie på Netflix”. Her får du en masse indsigt i, at tacos og mexicansk mad er meget mere end det der Santa Maria Texmex, som vi ser i supermarkederne.

fullsizeoutput ab8 | Domestic Science
Du kan godt komme lidt væske ved kødet og grøntsagerne. Så skal du bare lade væske koge langsomt væk.
fullsizeoutput ab9 1 | Domestic Science
Kødfyldet på taco – og så top op med, ja, hvad som helst… Lidt cheddarost, salat, syltet rødløg og lidt salsa = lækkerhed.

Velbekomme.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide