- 16. november 2025
- af Christian Svane
- Sværhed: Let

Eller fedtebrøø.
Fedtebrød er en klassisk dansk småkage med kokos og glasur, som især forbindes med det sønderjyske kaffebord. Småkagen bliver også anvendt som en julesmåkage i flere danske landsdele.
Fedtebrød er en sprød og sød småkage. Den laves typisk af en simpel dej med hvedemel, smør, sukker, kokosmel og hævemidlet hjortetaksalt.
Kagerne formes som aflange stænger, bages gyldne og toppes med en glasur lavet af flormelis og vand/rom eller romessens.
Med glasuren smurt på, skæres stængerne i skrå snitter, mens de stadig er lune = er en porøs og smuldrende småkage med en karakteristisk smag af kokos og rom.

Denne opskrift er en del af mine 6. årgangs arbejde med det sønderjyske kaffebord.
Læs mere om mit: Det sønderjyske kaffebord & miniforløb

Fedtebrøø
Ingredienser
Fedtebrøø
- 200 g hvedemel
- 200 g smør
- ½ tsk hjortetaksalt
- 100 g sukker
- 100 g kokosmel
Glasur
- 200 g flormelis
- Ca. 3 spsk vand
- Lidt rom eller romessens i stedet for vand
Sådan gør du
Fedtebrøø
- Tænd din ovn på 200℃ varmluft.
- Bland hvedemel med hjortetaksalt i en skål.
- Skær smør i tern og smuldr smørret i skålen med melet. Findel med fingrene.
- Tilsæt sukker og kokos og ælt dejen sammen.
- Del dejen i 4 dele og rul ud til stænger. Du kan lave dem brede eller smalle alt efter, hvad du foretrækker, men tykkelsen skal være ca. ½–1 cm.
- Læg stængerne på en bageplade beklædt med bagepapir og dine fedtebrøø i ovnen ved ca. 200 grader i ca. 10 minutter.
Glasur
- Rør glasur sammen ved at hælde rom i flormelisen. Suppler med vand til glasuren har den rette konsistens.
- Lad fedtebrødsstængerne køle en lille smule af og smør da glasur på den midterste del af småkagen. Skær fedtebrødene skråt ud med ca. 3 cm mellemrum.
Velbekomme
ingredienser
Du vil måske også kunne lide

